23948sdkhjf

Mere arbejde til danske lastvogne

Transportarbejdet på danske lastbiler voksede med 11 procent i fjerde kvartal 2003

Transportarbejdet på danske lastbiler voksede med 11 procent i fjerde kvartal 2003



Danske lastbiler fik mere at bestille i det sidste kvartal i 2003. Det samlede transportarbejde steg med 11 procent i forhold til 3. kvartal. Det fremgår af Danmarks Statistiks nyeste opgørelse over transportarbejdet.

Det er især den internationale trafik, der er trækker opad, med en stigning på 16 procent. Den positive udvikling er mindre markant på den nationale godstransport, hvor stigningen på fem procent på den såkaldt firmakørsel, trækker opad i forhold til vognmandskørslen, der er faldet svagt. Tallene er korrigeret for sæsonudsving.

Godt halvdelen af det samlede transportarbejde er udført i national trafik.

Transportarbejdet er opgjort til 5,7 milliarder tonkm i fjerde kvartal. Det er 0,2 mia. tonkm mere end 4. kvartal 2002.

Godsmængderne er steget med en procent i forhold til forrige kvartal. Der blev fragtet 55,7 mio. tons gods i fjerde kvartal. En million tons mere end samme periode året før.

Den overraskende markante stigning i transportarbejdet i fjerde kvartal 2003, betød at det samlede transportarbejde nåede det højeste niveau i tre år.

Den øgede travlhed har naturligvis også medført, at der er kørt flere kilometer. Danske lastvogne kørte 8 procent flere kilometer i forhold til kvartalet før. Sammenlagt kørte danske lastvogne 587 mio. kilometer.

Den postive udvikling vækker naturlig begejstring i Dansk Transport & Logistik.

- Vi glæder os over, at 2003 er sluttet så flot efter en downperiode midt på året. Tallene bekræfter tendensen fra vores egen prognose om, at vi er på vej ind i en vækstperiode, udtaler DTLs cheføkonom Ove Holm i en pressemeddelelse.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083