Her er Danmarks største opbyggerværksted
Det er nok de færreste, der er klar over, at Danmarks største opbygger-virksomhed faktisk ligger i Hammelev - næsten midt i Sønderjylland.
Der er ingen tvivl. Med omkring 300 antal nyopbygninger om året, må Scania Biler A/S i Hammelev nær Vojens være Danmarks suverænt største opbygningssted.
Her bygges nye lastvogne op for de tidligere afdelinger af Diesel-Gården i Sydjylland og Fyn, og med Scanias markedsandel på det danske lastvognsmarked er der selvsagt tale om mange nye lastvogne.
En lastvogn er her typisk kun i tre dage, hvis der er tale om en almindelig to-akslet trækker, og der ikke skal ske noget ekstraordinært med opbygningen.
- Er det derimod en treakslet trækker, bruger vi sædvanligvis omkring to uger. Der skal ofte ske noget mere med tilpasning af brændstoftanke og skabe, siger nyvognskoordinator Otto Hirschel, der har været ansat hos den store Scaniaforhandler siden 1986. De første 10 år var i opbyggerafdelingen, og de seneste fem år var han værkfører, indtil han blev udnævnt til nyvognskoordinator.
Otto Hirschel slår i den forbindelse fast, at det er nemmere at bygge en rigtig treakslet trækker op end en twinsteer, fordi sidstnævnte som regel ikke har så meget plads til rådighed for påbygning af tanke, skabe m.v.
Også specialopgaver
Opgaverne spænder vidt for opbyggerafdelingen. Sidste år afviklede man sammen med en leverandør af skabsopbygninger en serie opbygninger af forvogne, hvor man i Hammelev stod for montering af lad, læssebagsmæk m.v.
Ind i mellem udføres der også specialopgaver med flytning af brugte lad samt kraner fra en brugt lastvogn til et nyt lastvognschassis. Men hovedparten af opgaverne er opbygning af nøglefærdige sættevognstrækkere. Og med de store ordrer, som ind i mellem løber ind hos Scania Biler A/S i Sydjylland og Fynsområdet, er det somme tider serier med helt op over 100 lastvogne, der skal opbygges til den samme kunde inden for et givet tidsrum. Opbyggerafdelingen beskæftiger konstant 10 til 11 medarbejdere, hvor de fleste har en lang ansættelse bag sig i virksomheden, der bl.a. netop er kendt for for at være en arbejdsplads med stabile medarbejderne.
På den måde har man også opnået en høj kompetence i virksomheden, så ingen opgaver er fremmede for medarbejderne.
Mest muligt i eget husScania Biler fremstiller da også selv så meget, som det er muligt af det, der skal benyttes til opbygningen af lastbiler - brændstoftanke f.eks.
Fusioner inden for de af øvrige Scaniaforhandlere, som senest Scanva Diesel, der er blevet indlemmet i Scania Biler koncernen, ser man i Hammelev fortrøstningsfuldt på fremtiden.
Scania Biler A/S består i dag af det tidligere Diesel-Gården A/S samt siden første januar i år Topsted A/S og senest pr. første marts i år også Scanva Diesel A/S, så koncernen, der uden sidestykke er Danmarks største lastvognsforhandler, omfatter 17 forhandler og serviceanlæg i Jylland, Fyn og Sjælland. Koncernen er 100 % ejet af Scania Danmark A/S, der er et helejet datterselskab af Scania i Södertälje. Der beskæftiges i alt 450 medarbejdere i Scania Biler A/S.
-----