23948sdkhjf

Sommers Hjørne

Udviklingen går stærkt - og når denne udgave er trykt, er nedenstående formentlig allerede forældet.

Udviklingen går stærkt - og når denne udgave er trykt, er nedenstående formentlig allerede forældet.



Man forsøger at følge med 24 timer i døgnet, men på et tidspunkt får man lyst til at stå af - trykke på pauseknappen. Få tid til at snakke med ægtefælle og familie. Få tid til det, man aldrig når.

Mens den teknologiske udvikling går hurtigere og hurtigere, bliver din frihed større - men samtidig bliver den også indskrænket. Vi bliver selv højteknologiske on-line mennesker. Uanset, hvor vi befinder os, kan vi nås på alle tider af døgnet og overalt på kloden via mobiltelefon og e-mail. Vi er frie - og samtidig er vi altid "på" - og dermed ikke frie...

Vi bombarderes med informationer - og ikke mindst valg - vi skal tage stilling til.

Hvad skal vi med alle de valg ?

I USA, som jo pr. tradition er lidt længere fremme end alle andre - viser der sig nu en tendens, der går i retning af at skabe et roligere liv. Mennesker går imod strømmen og skaber "pusterum" for sig selv. Vil ikke være med - går så at sige off-line.

Et begreb, der kaldes simple living. Folk giver afkald på materielle goder for at få et mere simpelt liv - går på nedsat tid på arbejdsmarkedet bl.a.

Det er således også fra USA, jeg har fået en mail med nedenstående tekst. I tidens ånd, skulle I selvfølgelig også have modtaget den som mail, men da jeg ikke har alles mailadresser bliver den danske version serveret her:

Du véd, du lever i 2004 ...

1. - når du tilfældigt taster dit password ind på mikroovnen

2. - når du i årevis ikke har lagt en kabale med rigtige kort

3. - når du sender en mail til den, der sidder ved siden af dig

4. - når din undskyldning for ikke at have kontakt med vennerne er, du ikke har deres mail adresse.

5. - -når du har 15 telefonnumre på 3 familiemedlemmer

6. - når du kommer hjem og stadig svarer telefonen, som var du på arbejde

7. - når du på telefonen hjemme taster 0 - for at ringe ud

8. - når du har siddet på samme plads i 4 år og arbejdet for 3 forskellige firmaer

10. - når du hører om dit firmas lukning i nyhedsudsendelserne

11. - når din chef ikke kan udføre dit job

12. - når du outsourcer til flere end du ansætter i din virksomhed

13. - når du læser denne liste og stadig nikker smilende

14. - når du allerede overvejer at sende denne mail til dine "venner"

15. - når du får denne mail fra en ven, du ikke har kontakt med - udover at udveksle vittigheder fra nettet

16. - når du har for travlt til at bemærke, at der ikke er noget punkt 9

17. - når du faktisk tjekker for at se, der ikke var noget punkt 9

Og sidst - at du stadig kan le af dig selv over dette.

- og så kan vi måske meget passende lige skrive os dette citat bag øret:

-Fremtiden foruroliger os, fortiden holder os fast. Derfor går vi glip af nutiden.

Ha' det godt til vi ses igen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064