Revisionsfirmaet KPMG er et af landets største på revisionsområdet. Inden for transporterhvervet er de toneangivende, og statsautoriseret revisor Kaj Glochau bruger i dag mere end halvdelen af sin tid på klienter inden for branchen.

- Jeg har haft adskillige sager, der har omhandlet det bredsspektrede område, vi i dag har givet etiketten økonomisk kriminalitet, men det har fortrinsvis været tilfælde, hvor vognmandsvirksomheden, eller speditøren, er blevet misbrugt. Jeg kan slet ikke få øje på, at branchen selv skulle være mere eller mindre tilbøjelig til ulovligheder end andre brancher er det, men jeg vil gerne understrege, at jeg ikke kan genkende erhvervet, når det af og til omtales som værende lettere flosset i kanten.

- Der er mig bekendt ikke plads til mange sorte penge i transportbranchen. Transportbranchen har jo ikke umiddelbart let ved at skjule sine indtægter, eller arbejde med sorte penge i det hele taget. For at det skal være muligt, kræver det, at man handler med en privat slutbruger, der ikke er omfattet af megen kontrol, og det er sjældent, at transportvirksomheder har den type aktiviteter.

- For det meste drejer det sig om at udføre transporter for virksomheder med andre virksomheder som modtagere. Og her kan der af gode grunde ikke komme sorte penge ind i billedet, fordi kontrolforanstaltningerne omkring de økonomiske transaktioner virksomhederne imellem er så veludviklet og stringente, at det er så godt som umuligt at stikke penge i egen lomme. Uden at myndighederne ser det. Og jeg er da heller ikke stødt på systematiske ulovligheder i den forstand.

- Det ville i mine øjne være naivt at tro, at man kan snyde systemet, når modtageren er en erhvervsvirksomhed eller andre erhvervsdrivende, siger Glochau endvidere. - I transportbranchen er dokumentationen for de transporter, der udføres, meget omfattende og detaljerede, og kontroller ville hurtigt afsløre, at der var tale om en ulovlighed. Derimod er det min opfattelse, at det er relativt let at bruge vognmænd eller speditører som redskaber til at gennemføre økonomisk kriminalitet.

- Vi har set tilfælde, hvor der har været snydt med oplysningerne i forbindelse med import af varer fra ikke-EU lande til EU. Reglerne er i dag sådan, at speditøren kan indfortolde den vare, han transporterer, i eget navn, også selvom det sker for hans kundes regning. Og da eksportøren/importøren og speditøren i relation til betaling af toldafgiften hæfter solidarisk, så kan myndighederne vælge at hente en udestående afgift, der måske skyldes, at toldklareringsdokumenterne indeholdt forsætligt forkerte oplysninger om varens oprindelsesland eller type, hos varesælger/varemodtager eller hos transportvirksomheden. Og her kommer det naturligvis an på, hvem det er nemmest at få pengene hos. Er den ene mulighed udelukket, enten fordi virksomheden er forsvundet, eller er gået konkurs, så er det forståeligt, at myndighederne henvender sig hos den anden part for at inddrive toldafgiften der.

Og så kommer speditøren, der har indfortoldet varen, til at hænge på den skyldige afgift overfor toldmyndighederne.

- Vi har i tidens løb haft adskillige af den type sager, og da det ofte drejer sig om toldbeløb i millionklassen, har speditøren en forståelig interesse i at forsøge at slippe fri af den forpligtelse. Det kan kun lykkes, hvis han enten får fat i transportkøberen, altså varesælger eller varekøber, og får ham til at betale den skyldige afgift, eller hvis han kan dokumentere, at han var i god tro. Er "fejlen" bevidst - og måske i tilgift systematisk - er der tale om kriminalitet.

- Det er væsentligt for transportvirksomheden, at den forsøger at gardere sig mod risikoen, fortsætter Kaj Glochau. - Og her kan vi råde virksomheden på to områder: - For det første er det afgørende at vide, hvem man kontraherer med, så man ved, hvor man skal henvende sig i tilfælde af problemer med toldklareringen, og for det andet, skal transportvirksomheden have styr på tarifering (varetype. Red) og oprindelsesland.

Vi kan se, at det er let at bruge transportører som redskaber i forbindelse med ulovligheder af denne type, men konklusionen må være, at det er vigtigt for transportvirksomheden at beskytte sig bedst muligt ved at kende faren.

-----