23948sdkhjf

Er det værre hos os en i andre brancher

Før var det mest erstatningssager omkring godset, som optog advokater med speciale i transport. I dag er billedet snarere tab som følge af tyveri, røveri og bedrageri, der er på dagsordenen.

Før var det mest erstatningssager omkring godset, som optog advokater med speciale i transport. I dag er billedet snarere tab som følge af tyveri, røveri og bedrageri, der er på dagsordenen.



Er transportbranchen hjemsøgt af kriminalitet? Er hyppigheden af ulovligheder højere her end inden for andre brancher? Hvis ja, er der så en grund til, at det er nemt at bruge vognmandsvirksomheder og disses aktiviteter som grundlag for forskellige former for kriminalitet som for eksempel smugling, bedrageri eller den økonomiske kriminalitet, som samfundet - og myndighederne - i øjeblikket har kastet særlig opmærksomhed på.

Advokater og revisorer, der beskæftiger sig med transportsektoren, har førstehåndsviden om den kriminalitet, der foregår med transporterhvervet som udgangspunkt.

Advokat Henrik Thal Jantzen, Kromann Reumert, København, er specialiseret inden for transporterhvervet og involveret i de fleste af de retssager, der vedrører kriminalitet og transport. Han siger til Trans-Inform:

- Der er sket en ret markant udvikling inden for den type kriminalitet, der foregår i transporterhvervet. Da jeg startede som advokat for transport-retsområdet for cirka tyve år siden, var der flest erstatningssager, der vedrørte skader på gods. Nu er billedet vendt: i dag er et betydeligt antal af de sager, vi er involveret i, tab som følge af kriminalitet, - som for eksempel tyveri, røveri, eller bedrageri.

Først Sydeuropa så Østeuropa

- Tager vi et historisk perspektiv på udviklingen af kriminalitet inden for transportbranchen, skal vi først se15 år tilbage i tiden. Omkring midten af 90-erne startede det med en betydelig grad af tyveri- og røveritilfælde, der foregik i Sydeuropa. Især transporter i Italien var meget udsat, og det foregik hyppigt, når chauffører overnattede på ubevogtede rastepladser, hvor de blev overfaldet og godset røvet.

- Går vi så 10 år tilbage i tiden, fortsætter Henrik Thal Jantzen, - kastede de kriminelle elementer sig pludseligt over den øgede mængde transporter til Østeuropa og Rusland. Men det var en anden form for kriminalitet, vi så her, end det vi var stødt på i Sydeuropa og Italien. Nu drejede det sig om at snyde sig til varen mere end om egentlige overfald på lastbilchaufførerne. Bedragerierne skete ved, at chaufføren - der måske følte sig på usikker grund, fordi han ikke var kendt i området og ej heller magtede sproget - blev kontaktet af personer, der gav sig ud for at være varemodtager eller repræsentere myndighederne i det pågældende land. De ledte chaufføren på afveje og lokkede ham på baggrund af forfalskede dokumenter til at udlevere godset, selvom de ikke var berettiget til at modtage varerne. Bedrageriet blev ofte først opdaget, når chaufføren var vendt hjem igen, eller i forbindelse med passage af et toldkontrolsted undervejs til Danmark. Røverier hvor gods, trækker og trailer forsvandt sammen med forbryderne og efterlod en tilskadekommet chauffør, der var bragt ud af spil, hører heller ikke til sjældenhederne i dag.

- Men i takt med at transportører og eksportører har indført bedre sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med transporter til Rusland, er tilfældene af skete overfald og bortkomst af varer der faldet i antal.

Italien igen

Ulovlighederne har endnu endnu engang skiftet mål og er igen koncentreret omkring Italien, hvor vi de seneste to til tre år har oplevet en ny opblomstring af røverisager, der omhandler forarbejdet fisk fra Norge. Og her er der tale om økonomisk kriminalitet af en vis kaliber. Omfanget af disse røverier er for øjeblikket så stort, at flere vareforsikringsselskaber i Norge har nægtet at forsikre godset, hvis værdi typisk ligger på omkring 1 million kroner per læs.

- Henrik Thal Jantzen har oplevet flere andre former for transportkriminalitet i sin tid. - Der er eksempler på toldsager, hvor varens oprindelsesland forsætligt er fejlklareret, hvilket har medført betydelige økonomiske fordele i forbindelse med toldklareringen, og der er set tilfælde, hvor anmeldelsen af gods bortkommet under transport har været for højt sat, og det har givet anledning til udbetaling af for stor skadeserstatning fra et forsikringsselskab, forklarer Thal Jantzen.

En sårbar branche

- Det er klart, at transportbranchen er sårbar, fordi gods, der transporteres i en lastbil på en tilfældig landevej, ikke er særligt godt beskyttet mod overfald. Det er især de let omsættelige varegrupper som elektronik, forarbejdet fisk og tøj, der er forbrydernes primære mål, - og mærkeligt nok - er de altid "heldige" at ramme lige de transporter, der har højrisikovarer ombord, mens det uinteressante, svært omsættelige gods går ram forbi. Man kan ikke andet end have en fornemmelse af, at der i visse tilfælde kan have været kriminelle elementer på spil både hos godsmodtagere og udenlandske myndigheder. I hvert fald er det påfaldende, at de i Italien har en udpræget evne til at finde frem til transporterne med de let omsættelige varer, slutter Henrik Thal Jantzen, Kromann Reumert, København.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063