Lidt det samme oplever man i øjeblikket i refleks-reaktionerne på regeringens plan om, at få opsvinget løbet lidt hurtigere i gang ved hjælp af bl.a. skattelettelser og fremrykning af offentlige investeringer.

Så indarbejdet er forventningen om skatter, der altid stiger eller i det mindste bider sig fast, at kommentatorer, den udvalgte meningmand i TVs nyhedsudsendelser og naturligvis oppositionen ikke uden videre kan rumme tanken om ligefrem at sætte personskatterne ned.

Bestikkelse af vælgerne, valggaver, leflen for meningsmålingerne, for tidligt, for sent, for meget, for lidt ? det sidste er jo standardbemærkning fra Ældresagen.

Det har ikke skortet på kritik, og de allestedsnærværende valgforskere kan allerede nu slå fast, at det formentlig vil give bagslag for regeringen, at den har prøvet at gøre noget ved ledigheden ved at tilgodese folks forbrugspung.

Puritanerne, der opfatter ethvert forbrug som et plyndringstogt mod naturen, har advaret om vores primitive forbrugermentalitet, og sortseerne har spået akut overophedning af økonomien.

Men måske der ind imellem kunne blive tid til også at se på, hvad der egentlig ligger i udspillet fra regeringen. Det er en kendsgerning, at ledigheden er steget. Der er godt nok tale om en meget sammensat form for ledighed med både faglige og ufaglærte, unge og gamle, dansktalende og fremmedsprogede, kvinder og mænd. Men steget, det er den i hele regeringens levetid ? på samme måde som de internationale konjunkturer har bevæget sig nedad i de sidste par år.

Danmark alene kan ikke trække et internationalt opsving i gang. Men det er lykkedes os at slippe langt billigere gennem den økonomiske nedtur i Vesten end mange af vore nære naboer ? og kan vi feje for vores egen dør først og sikre sundt liv i hjemmemarkedet inden det længe ventede internationale opsving får samlet sig sammen, behøver vi ikke begynde forfra med aktivering af så mange. Flere kan forvente at få job nu ? og job avler job.

Derfor skal vi ikke være så bange for en pæn rund skattelettelse, men se den som et symbol på, at tingene begynder at rulle. Erhvervslivet må på banen og være klar til at honorere efterspørgslen, transporten må have en berettiget forventning om mere gods, der skal afsted, ventende investeringer kan måske så småt komme op af skuffen nu.

Det er så moderne at tale om den politiske forbruger, som straffer uetiske producenter ved at gå i en stor bue uden om deres mærker i supermarkedet. Nu får forbrugerne en nyt redskab til at påvirke samfundet med ? nogle ekstra kontanter, som kan lette trykket for mange og give lidt mere råderum for de fleste. Og sætte mere liv hjulene til gavn for alle.

Også de fremrykkede offentlige investeringer ? bl.a. på infrastruktur ? giver beskæftigelse.

Så man skal ikke være så bange for at sige ja tak til en skattelettelse og en kickstart af økonomien, sålænge den er finansieret. Hvis der er noget der skræmmer, så er det jo tidligere tiders lånefinansierede fester ? som kun gav inflation, varm luft og tung gæld.

De nye skatte-lettelser er et signal om, at man faktisk godt kan tænke i andre baner i Danmark. Vi behøver ikke være så tilbageholdende, men kan sætte motoren i et fremadgående gear ? støt og roligt.

-----