23948sdkhjf

Transportfirma storforbruger af kombi-transport

Selv om Transportvirksomheden LS Intertank normalt kun forbindes med international tanktransport ad landevej, benytter firmaet sig også i vid udstrækning af kombinerede transporter over lange strækninger - eller hvis der er tale om store mængder.

- For at kunne efterkomme kundernes transportbehov er vi nødt til at benytte alle mulige transportformer. Det er ikke et enten eller, men et spørgsmål om høj kundeservice og go-de transportløsninger, siger direktør Lennart Sørensen til Danmarks Transport-Tidende. Det er primært i det vestlige Europa og ved transport til andre verdensdele, at Intertank benytter løsningerne med at lade tankcontainerne tage toget eller afsendelse med skib.

- I begyndelsen havde vi selv lastvogne med container-chassiser i position til at modtage tankcontainerne, når de for eksempel skulle afhentes på en containerterminal i Sydeuropa, men i dag har vi gode samarbejdspartnere på flere destinationer, så vi kan yde høj ser-vice, uden vi behøver at have eget personale og materiel til at forestå sluttransporten fra banesporet og til kunden, siger han.

- Fordelene er klare. Der kan hurtigt transporteres store mængder over lange afstande, ikke mindst fordi tankcontaineren kan klare en tungere last med banen end med lastvogne i Sydeuropa, hvor man endnu kun tillader 40 ton vogntogsvægt for almindelige lastvogns-tog - og samtidig kan der let sendes en ekstra container af sted.


Også ulemper

Men ulemperne er også til at få øje på ? kun lastvognen kan køre, når kunden ønsker det. Og med bane oplever man desværre ofte skader på vore containere, skader der som regel skyldes håndteringen på terminalerne. Der er også for lidt information omkring selve transportforløbet.

Et lastvognstog, der er på vej ud gennem Europa, kan man følge pr. telefon og lignende moderne kommunikationsudstyr. Tidsmæssigt går det heller ikke hurtigere end lastvogns-toget, hvis man ellers regner hele transportforløbet med fra godsafsendelser til godsleve-ringen, siger direktør Lennart Sørensen.

Han peger i den forbindelse også på, at baneselskaberne burde tilpasse sig noget mere til den tidsalder vi lever i.

- Det gælder f.eks hele markedsføringen af banetransport, hvor selskaberne ofte for-tæller omverdenen, at jernbanetransport er det eneste rigtige, og at man kan fjerne last-vognene fra vejene ved at benytte jernbanetransport.

- Det er jo ingenlunde tilfældet. I stedet burde selskaberne koncentrere sig om at drive moderne forretning, hvor man opfatter hinanden som gode ligeværdige forretningspartnere og accepterer, at det ikke altid er jernbaneselskabet, der sidder med den direkte kunde-kontakt, siger han og tilføjer:

- Det varer alt for lang tid at få nye produkter på markedet, og tilbudsgivningen er ikke altid så hurtig. Når man endelig har indgået en aftale, skal man også indse, at man ikke blot kan fremsende store fragtforhøjelser. Sådan spiller klaveret ikke ? vi kan nemlig ikke bare gå ud til vore kunder og fortælle nu skal vi have mere for at køre, fordi banen pludselig vil have mere. Så mister vi bare opgaven og måske også kunden - og dermed har banen og-så mistet en opgave slutter Lennart Sørensen, der absolut ser den kombinerede trafik som et vækstområde.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.221