23948sdkhjf

DFDS overgik forventninger

Rederiet DFDS A/S kom ud af 2003 med et resultat på 157 mio. kr. før skat, minoriteter og ekstraordinære poster. Året før var resultatet et underskud på seks mio. kroner.

DFDS? ledelse nedjusterede sidste år ? efter salget af Prince of Scandinavia, der gav et tab på 25 mio. kroner ? forventningerne til et sted mellem 115 og 135 mio. kroner.

Det overraskende gode resultat skyldes, ifølge ledelsen, delvist ændrede regnskabsprincipper. DFDS solgte i 2002 to fragtskibe og tilbagechartrede skibene bagefter. Hidtil har charter-udgifterne været bogført som almindelige driftsomkostninger på skibene, men ændringer i regnskabslovgivningen betyder, at udgiften i 2003 er bogført som finansiel leasing. Det har forbedret resultatet med godt 15 mio. kroner.

DFDS A/S fusionerede sidste år datterselskaberne DFDS Seaways og DFDS Tor Line med moderselskabet. Sammenlægningen har angiveligt givet de forventede synergieffekter og sammen med et bedre end forventet resultat i Tor Line-delen, har det trukket resultatet op.

- Vi er naturligvis godt tilfreds med, at resultatet er blevet bedre end forventet, sagde ordførende direktør Ole Frie, da koncernledelsen præsenterede årsregnskabet på en pressekonference i rederiets nye hovedkvarter på Københavns Frihavn i sidste uge.

Millionunderskudet i 2002 skyldes primært en nedskrivning på 150 mio. kr. af værdien på den ældste del af DFDS fragtflåde. Justeres årsresultatet for 2002 to for denne ekstraordinære post, repræsenterer 2003 resultatet en mindre forbedring.


Seaways skuffer

I DFDS A/S? egen strategiplan finder man en målsætning om at forrentningen af den investerede kapital (ROIC) skal være mindst 6,9 procent. Rederikoncernen oplyser, at det er den forrentning, som investorerne forventer. I 2001 lå ROIC på 3,5 procent og det voksede sidste år til 5 procent for koncernen som helhed.

DFDS Tor Line præsterede en ROIC på 7,2 procent, mens Seaways trækker nedad med 2,8 procent. En markant forværring i forhold til 2002, hvor ROIC lå på 4,4 procent.

Seaways-divisionen befinder sig stadig i en produktmæssig omstillingsproces, på grund af bortfaldet af det toldfrie salg. Samtidig har rejsemarkedet ændret sig, især på grund af konkurrencen fra lavprisflysselskaberne. DFDS har allerede foretaget en tilpasning af rederiets tonnage, eksempelvis på Esbjerg-Harwich-ruten, hvor Ro-Pax-skibet Dana Sirena har erstattet cruisefærgen Dana Anglia.

- Passagerområdet er langt mere følsomt over for konjunktur-udsving end fragtområdet. Samtidig er det vanskeligt at sammensætte lige nøjagtigt det produkt, som passagerne ønsker. Der var mange af vores faste kunder på Esbjerg-Harwich-ruten, der ikke kunne forstille sig at rejse med andet end Dana Anglia. Men det har vist sig, at Dana Sirena faktisk kan bruges alligevel. Og så har vi tilmed fået betydeligt mere gods end forventet på ruten, fortale Ole Frie.

Med overgangen til Ro-Pax er Esbjerg-Harwich overgået i Tor Line og medregnes ikke længere i Seaways regnskab.

Men rejsemarkedet sidste år var i lighed med 2002 svagt. I 2002 lagde udbruddet af mund-og-klov syge i Storbritannien en særdeles mærkbar dæmper på rejselysten og i 2003 var det SARS-krisen, der bremsede interessen.

Seaways arbejder målrettet på at tilpasse cruise-produktet til de enkelte ruter, der tiltrækker vidt forskellige typer rejsende. Samtidig har rederiet indført en fleksibel prisstruktur, der sammen med internetbooking skal gøre rederiets passagerprodukter mere tiltrækkende. Endelig har man ansat Søren Jespersen, 46, som passagerdirektør, der afløser Thor Johannesen, der går på pension.

Søren Jespersen kommer fra stilling som senior vice precident for World Sales i SAS-Gruppen.

Seaways nettoomsætning blev 2,1 mia. kroner mod 2,3 mia. i 2002 og driftsresultatet blev 56 mio. kroner mod 128 mio. kroner året før.


Storkunder og kapacitet

Tor Line præsterede en fremgang i nettoomsætning fra 2,6 mia. kroner i 2002 til 3,2 mia. kroner i 2003. Den markante fremgang skyldes delvist, at Tor Line købte to tredjedele af operatørselskabet Lys Line AS i juni sidste år. Et køb, som var en logisk følge af købet af Lys Line Rederi AS i 2002.

Men DFDS angiver også en øget kapacitet i forbindelse med den strategiske fornyelse af fragtflåden og så en række lukrative logistikaftaler med industrielle storkunder, som årsag til fremgangen i Tor Line.

Tor Line har aftaler om shipping logistics med papirgiganterne Norske Skog og Stora Enso, der hver for sig tegnede sig for 700.000 tons papir i 2003. Tor Line har netop indgået en ny 10-årig aftale med Stora Enso, der lagde 150.000 tons oven i og DFDS forventer yderligere stigninger i godsmængderne på Enso?s kundekonto.


Stål og biler

Tor Line transporterer også store mængder stål fra Sverige til England. Her tegner Outo Kumpu sig for 650.000 tons årligt, mens Fundia tegner sig for 60.000 tons.

Tor Line fortsætter også succesen på billogistik, hvor Volvo person- og lastvogne, sender omkring 130.000 enheder med DFDS skibe årligt. Dertil kommer en betydelig fragt af reservedele. Tor Line kunne sidste år føje tyske BMW til kundelisten, da rederiet overtog biltransporter til det engelske marked.

- Aftalen lyder på minimum 80.000 biler om året, men det er snarere 120.000 biler, der er tale om. Det er et tilfælde, at vi har opnået så mange storkundekontrakter på en gang og det tempo kan vi nok ikke opretholde. Men vi forventer at fortsætte med udvikle den type logistikkontrakter, sagde Ole Frie.

Tor Line fik et driftsresultat på 286 mio. kroner i 2003 mod 194 mio. kroner i 2002.

DFDS A/S forventer, at omsætningen vil stige med 6 til 8 procent i 2004, dog under forudsætning af, at olieprisen og valutakurserne forbliver stabile resten af året. Flådefornyelsen vil fortsætte med leveringen af Ro-pax skibe fra Flensborg. Et skib er allerede leveret og nummer to forventes taget i brug i maj.

Rederiet forventer netto-investeringer vil ligge på et niveau omkring en milliard kroner

Resultatet forventes at blive omkring 175 mio. kroner.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062