23948sdkhjf

Kombi-transport attraktiv for mindre godsmængder

Nu havde jernbane- og kombitransporten lige set frem til Mauten som en slags murbrækker for de intermodale transporter og deres plads i folks bevidsthed. Men med udskydelsen er man tilbage i en situation, hvor man selv må ?sælge? ideen om intermodal transport til nye kunder.

- Der er ingen tvivl om, at indførelsen af Mauten ville sætte de kombinerende transporter ?jernbane/bil i et mere interessant lys hos kunder, som traditionelt er vant til primært at tænke i bil-løsninger, siger Klaus Sandfeld, Norfolkline i Taulov.

Norfolk line er en af virkelig store inden for intermodal transport herhjemme og har fornylig organiseret sig med center i Taulov, i stedet for den mangeårige opdeling i Padborg og Taastrup. Det er dør-til-dør løsninger baseret på heltog mellem Skandinavien og Italien.


Interessant ? Maut eller ej.

Men også uden en her og nu Maut-omkostning til lastbiltrafikken, mener Klaus Sandfeld, at der er god grund til at kigge nærmere på transportmulighederne tog/bil, for der er sket er betydelig udvikling på det seneste, både når til gælder service, transittider nye typer af veksellad.

- Vi er jo klar over, at mange nok har et noget traditionelt billede af godstransport på skinner ? lidt a la Olsen bandens gamle godsvogne. I dag har vi jo moderne løsninger, og der skal ikke ske omladninger og langsommelige rangereringer. Men selv efter tyve år med med kombi, er det ikke trængt ud i alle korridorer, at det er godt og moderne alternativ, siger han og slår fast, at udviklingen af konceptet fortsætter:

- Vi har i dag det hele. Heltog, forskellige typer af veksellad, containere, køl/frost. Og vi har senest udviklet løsninger med nu op til 38, siger han.

Klaus Sandfeld vurderer, at mange potentielle kunder vælger at se tiden lidt an omkring Mauten. Den megen omtale og interesse og den efterfølgende stilstand, minder lidt om forbedredelserne og frygten omkring År 2000 problemet, der jo viste sig at være noget overdrevet.

- Men hvis vi taler om de små og mellemstore kunder, som kunne have interesse i partloads ? f.eks. 1-10 paller, så bliver der også penge at spare den dag Mauten måtte komme. Den vil efter speditørberegninger få palleprisen på tradtionel transport til at stige omkring 30 kr. pr. palle og kan man så spare de 30 kr. pr. palle ved at vælge kombiløsninger, så kan det mærkes i regnskabet, siger Klaus Sandfeld, som dog venter, at kunderne først vil se det på regningen, før de vælger at indrette deres transporter efter Maut-omkostningen.

Norfolkline investerer løbende i nyt og opdateret materiel, og Klaus Sanfeld så gerne, at det i højere grad bliver kendt blandt mulige kombi-kunder, at man altså kan få 38 pallers løsninger ? ud over 36 pallers løsningen.


Tættere på godset

Det nye skridt med at lukke terminalerne i Padborg og Høje Taastrup og samle alt i Taulov, hvor Norfolkline har til huse lige ud til baneterrænet og i øvrigt bor samme sted som fragtmændene, betyder både en effektivisering og en meget tættere kontakt til godset, der jo er det, som hele opgaven drejer sig om.

- Før var godset og vekselladene måske mere en fjern størrelse på skærmen og måske lidt svært at forholde sig til for f.eks. vores elever. Nu foregår det lige uden for vinduerne, siger Klaus Sandfeld.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062