23948sdkhjf

Køletransport ? en krævende opgave

- Det er et svært marked. Så kort udtrykker vognmand Claus Basse situationen inden for køletransport på det indenlandske marked og tilføjer:

- Men jeg havde faktisk set frem til denne situation, hvor de store transportfirmaer er blevet endnu større, og hvor vi skal klare os på et højere serviceniveau.

Det kendte vognmandsfirma Th. Basse i Pjedsted mellem Vejle og Fredericia, drives i dag af fjerde generation og kører med otte hængervogntog, som distribuerer små og store partier inden for kølegods.

- Vi når ud til hele Danmark hver dag, så vi kan stort set servicere alle vore kunder inden for 24 timer. Mange af vore kunder prøver ind imellem nye og billigere transportløsninger, men heldigvis kommer langt de fleste hurtigt tilbage på grund af vores høje serviceniveau. Kundegruppen består for omkring to tredjedels vedkommende af egne kunder, store som små, der får transporteret helt nede fra kolli på 2 kg og op til store partier. Full-loads er vi ikke så konkurrencedygtige på, hvis der udelukkende fokuseres på fragtprisen, siger Claus Basse til Danmarks Transport-Tidende.

Den sidste tredjedel af kundemassen består af speditionsvirksomheder og andre transportfirmaer, med hvem man har et uformelt samarbejde.

- Det er sådan, at vi stort set ikke udfører internationale transporter, men har vore kunder internationale transportopgaver, løser vi også dem. Og der benytter vi så det netværk, vi har blandt kolleger og kunder. Derved kan vi yde kunderne den samme service, som hvis vi selv havde kørt hele strækningen.

- Mange af dem, der er i netværket benytter tilsvarende vores service til distribution af mindre partier, hvor vi måske alligevel kører ud i det område, hvor godset skal leveres, siger han.


Kun en uge, men?

Vognmandsfirmaet Th. Basse, der snart nærmer sig 75 år, drives som en enkeltmandsvirksomhed, med vognmand Claus Basse som ejer siden januar 2003.

- Jeg er uddannet maskiningeniør, men blev færdig på et beskæftigelsesmæssigt uheldigt tidspunkt, så jeg tog hjem til Pjedsted, hvor jeg lige skulle tjene lidt penge som chauffør i min fars vognmandsforretning.

- Efter et kort stykke tid bag rattet i en af firmaets lastvogne sagde jeg til min far, Jørgen Basse, at jeg synes vi skulle bytte plads i en uge, så jeg satte mig ind og disponerede.

Da ugen var gået sagde Jørgen Basse, at Claus skulle fortsætte på den plads, så den funktion har han nu haft i ni år - heraf det sidste år også som ejer.

Alle lastvogne i Th. Basse er af mærket Volvo. og sådan har det været i mange år. Vi har været glade for FL-generationen, der har klaret sig rigtig godt og til lave omkostninger, siger Claus Basse, der fortæller, at de nye lastvogne bliver købt uden serviceaftaler.

- Vores tal fra driften viser, at vi ikke har nogen fordel ved at indgå servicekontrakter, selv om al service og vedligeholdelse klares af leverandører på området.

Personalemæssigt har firmaet mange stabile chauffører, der er bl.a. en chauffør der har været ansat i 40 år, og chaufførens far var også ansat hos Th. Basse. Det samme gælder også sønnen. Så man har således tredje chaufførgeneration fra den samme familie ansat i vognmandsfirmaet i Pjedsted.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094