DTC investerer nu i højere sikkerhed
Højere sikkerhed mod tyveri, når lastvognene holder stille. Det er stort ønske for mange vognmænd og speditionsvirksomheder, og de dage, hvor man stiller en fuldlastet trailer med værdifuldt gods på en eller anden tilfældig parkeringsplads er for længst forbi.
Den stigende kriminalitet på dette felt har fået Danmarks Transport Center i Vejle, til at investere i et nyt højteknologisk og professionelt digitalt overvågningsanlæg med fjernsty-ring. Systemet klarer ikke bare overvågningen af alle parkeringspladser, men holder også øje med alle bygninger og porte på DTCs område.
Direktør Henry Dyrlund siger til Danmarks Transport-Tidende, at det nye anlæg fra sine kameraer på toppen af høje master, vil være i stand til at zoome ind på mange detaljer, så der vil være fuld kontrol på området.
Når man fra DTCs side har ønsket at gå ind i denne investering, så skyldes det ikke mindst, at der kommer flere og flere henvendelser fra forskellige flådeejere, som gerne vil have køretøjer til at stå sikkert, når de ikke kører.
Der er ikke tale om så mange ad hoc parkeringer som tidligere, men flere faste kunder i parkeringsområderne.
I den forbindelse oplyser Henry Dyrlund, at man vil forsøge at få ventende lastvogne, hvoraf der ofte i flere døgn holder mange udenlandske lastvogne, flyttet til et andet område ved DTC. Disse køretøjer optager nemlig mange gange pladserne for dem, der kommer for at tanke og besøge DTCs Cafeteria.
Klar til modulvogntog
Danmarks Transport Center, der er et af de udpegede knudepunkter for omkobling af modulvogntog, er allerede klar til at modtage de lidt længere lastvognstog. Disse vogntog skal ses som en naturlig teknisk udvikling på landevejstransporten, som sammenlignet med f.eks. søtransport har stået i stampe i mange år.
Direktør Henry Dyrlund siger, at man nok ikke skal opfatte modulvogntogene som en di-rekte konkurrent til jernbanen, tværtimod vil det kunne være med til at styrke begrebet in-termodule transporter. Og netop det at kunne afsende og modtage køretøjer som mo-dulvogntog, der skal køre på det overordnede vejnet fra transportcentre til andre trans-portcentre, er en af tankerne bag DTC.
F.eks. kan modulvogntog ved ankomsten til DTC blive koblet om til kortere vogntog, uden at der behøver at ske nogen direkte fysisk omladning af godset. Eller et af køretøjerne bli-ver måske aflæsset på godsterminalen, mens en anden del forsætter.
Det ligger i sagens natur, at der er plads til at kunne koble køretøjerne om, ligesom de lange vogntog vil kunne blive serviceret på alle leder og kanter uden, at det kræver om-bygninger af nogen art og uden at det generer den øvrige trafik.
Nye tiltag i DTC
Lige for øjeblikket er der ikke underskrevet aftaler om nye byggerier eller nye store le-jere på vej ind i DTC. Men ifølge Henry Dyrlund forhandles der med flere nye interessante virksomheder om aftaler, som kan udløse nybyggeri for centret såfremt aftalerne falder på plads.
-----