23948sdkhjf

Ny Ro-Ro forbindelse fra Fredericia

Forventninger om større godsmængder i mellem Baltikum og Danmark samt det øvrige Kontinent efter den første maj, hvor hele Baltikum bliver medlem af EU, har nu fået Frede-ricia Shipping A/S til i samarbejde med A/S Freselle i Tallinn at etablere en ny ro-ro rute mellem Muuga i Estland og Fredericia.

Rederiet på ruten har fået navnet CH-line (c?et og h?et står for cargo hunter) og har indsat ro-ro-skibet ?Gladis? på ruten.

Salgsdirektør Kurt Drejer hos Fredericia Shipping A/S, siger til Danmarks Transport-Tidende, at der er afgang fra Muuga hver fredag, med anløb mandag morgen i Fredericia, hvor skibet ligger indtil mandag eftermiddag.

Herefter afgår ?Gladis? kl. 17 til Lübeck, hvor der igen losses og lastes, hvorefter skibet afgår mod Muuga med anløb om fredagen.

Skibet har plads til ca. 60 trailerenheder, men der medtages dog også containere samt gods på MAFI-vogne, ligesom der kan medtages chaufførledsagede køretøjer. Der er nemlig også plads til tolv passagerer på ruten.

Der er nemlig ofte chaufførledsagede vogntog med fra Baltikum, fordi det for vognmænde-ne er en perfekt linie med afgang fredag fra Baltikum og anløb i Fredericia mandag mor-gen, hvor chaufføren så er frisk til at kunne køre rundt i Danmark.


Yderligere tilbud fra Fredericia

Den nye forbindelse skal ses som yderligere et transporttilbud ikke blot fra Fredericia Shipping, men for hele Fredericia Havn, hvor der i forvejen er gode forbindelser til bl.a. Klaipeda. Det er en forbindelse som Fredericia Shipping A/S selv var med til at etablere for ca. 10 år siden.

- Nu har vi fundet tiden moden til at etablere en ny rute, som også kan være med til at knytte bedre forbindelse mellem Baltikum og ikke blot Danmark men hele Kontinentet, si-ger Kurt Drejer og tilføjer:

- Vi har jo gode forbindelser ud af Fredericia, hvor vi kan tilbyde både vej-, jernbane- og skibstransport til det sydlige Europa.

- Ved de første syv anløb har Gladis hver eneste gang været meget præcis, så vi har alle-rede gode erfaringer med ruten, fremhæver han.

Fredericia Shipping A/S har agenturet for alle afgange fra Fredericia, mens Freselle står for bookingerne fra Baltikum.

Fredericia Shipping er kommet ind i billedet ved opstarten, fordi nogle af initiativtagerne i Baltikum til den nye rute hører til firmaets gamle kunder.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078