Den almindelige stilstand i dansk økonomi i 2003 har ikke sat spor i CMP?s årsregnskab. Godsomsætningen steg med 10 procent i forhold til 2002 og nåede 14,8 mio. tons. Omsætning steg fra 384 mio. til 413 mio. kroner og resultatet før skat blev næsten fordoblet fra 13,2 mio. til 25,1 mio. kroner.

Den flotte forbedring på godsomsætningen skyldes først og fremmest, at flydende bulk ? primært olie ? er steget fra 5,4 mio. til 6,6 mio. tons.

Tør bulk blev uændret 3,1 mio. tons, mens stykgods steg til 5,1 mio. tons.

- Da CMP startede, gav bestyrelsen os fem år til at samtlige forretningsområder som minimum skal hvile i sig selv. Det mål er vi godt på vej til at realisere, og vi er foran vores egen plan, siger markedsdirektør Arnt Møller Pedersen, CMP, tilfreds.

Tilfredsheden skyldes ikke bare den positive udvikling på godsomsætning og bundlinien men også, at det er lykkedes at rationalisere driften og strømline aktiviteterne uden store fyringsrunder.

- Fusioner koster tit arbejdspladser. Men vi har siden fusionen ligget på omkring 440 til 460 medarbejdere. Der er da en del ældre medarbejdere, der er gået på pension, men til gengæld har vi formået at skabe nye arbejdspladser, så gennemsnitsalderen er gået ned, fortæller Arnt Møller Pedersen.

Det er især den 25 års kontrakt med Toyota om bilimport, der har skabt nye arbejdspladser og en så markant fremgang på importen af biler, at CMP i dag er Nordens største bilimporthavn.

Importen er steget fra 40.000 biler i 2002 til 140.000 i 2003 og i indeværende år forventer CMP at antallet kommer op omkring 200.000. CMP har for nyligt indgået en 15-års aftale med den svenske autologistikgigant Skandia Transport om opførelsen af en ny autoklargørings terminal på 30.000 kvadratmeter og med en klargøringshal på 2.000 kvadratmeter. CMP skal investere 30 mio. kr. i terminalen, der placeres nord for container-terminalen.

- Transport avler mere transport. Aftalen med Skandia skyldes helt klart de synergier, der er fulgt med aftalen med Toyota. Pludseligt har vi to anløb af oceangående bilskibe og fire til fem anløb af autofeederskibe om ugen, forklarer Arnt Møller Pedersen.

Han røber, at CMP har forhandlinger med flere nye bilmærker.

- Jeg kan naturligvis ikke nævne navne, men vi arbejder med flere spændende projekter med nye rederier og nye bilmærker.

Den positive udvikling som CMP har præsteret i de tre første leveår er dog langt fra nogen ensidig succeshistorie.

Containerterminalen i Københavns Frihavn giver stadig et tocifret millionunderskud og der er ikke udsigt til sorte tal på bundlinien i indeværende år. Ifølge Arnt Møller Pedersen skyldes problemerne primært, at der går for få containere via frihavnen.

- Container-terminalen er vores smertensbarn. Vi har været nødsaget til at justere priserne, og så har vi igangsat en række effektivitetsforbedringer. Blandt andet er medarbejderne blevet informeret om nødvendigheden af produktivitetsforbedringer, og så har vi også været ude og justere vores transportaftaler, fortæller Arnt Møller Pedersen.

Containerterminalen på Frihavnen har en kapacitet, der svarer til den, der findes på Århus Havn, der håndterer omkring 440.000 TEU årligt, mens CMP håndterer 140.000.

- Det er klart, at det gør vi har langt højere enhedsomkostninger, og det er et forhold, som det er vanskeligt at ændre. Grundlæggende er problemet, at der er meget lidt produktion tilbage på Sjælland. Vi har omkring 90 procent af de containere, der er på Sjælland og det er primært import. Så vi kan ikke bare øge vores markedsandele. Containerterminalen er vores store udfordring og vi håber, at vi i løbet af en to til tre års periode vil kunne præstere sorte tal på bundlinien, siger Arnt Møller Pedersen.

CMP?s årlige resultatforbedringer skyldes et kraftigt fokus på bundlinien på alle forretningsområder. Alle kontrakter er blevet analyseret og de aftaler, der ikke har levet op til CMP?s krav til dækningsgrad er eller vil blive genforhandlet.

- Vi står naturligvis ved de aftaleforhold, som vi har indgået og ønsker at fortsætte samarbejdet med de kunder, der ofte har brugt os i mange år. Men det kræver i en række tilfælde, at prisen skal justeres op over en 2-3-årig periode, fortæller Arnt Møller Pedersen.

Ud over almindelige rationaliseringer har CMP også opnået en række stordriftsfordele.

- Står vi pludseligt og mangler folk på den ene side af Øresund, så låner vi ledige hænder på den anden side. Vi har eksempelvis svenske havnearbejdere ovre og hjælpe med krydstogtsskibe, og omvendt har vi sendt danske havnearbejdere til Malmø, for at hjælpe Toyotas bilterminal, siger Arnt Møller Pedersen.

Fokus på bundlinien har også fået CMP til at analysere hele stykgodsområdet, der er præget af konkurrencen fra containerne.

- Der bliver generelt mindre stykgods, og det som ikke er rentabelt, det kan eller vil vi drive videre. Der er en øget specialisering indbyrdes mellem havnene og det er ikke utænkeligt, at vi helt vil opgive stykgodsområdet. Det er for dyrt at have to til tre mobilkraner stående for at lave 50 til måske 100 jobs om året. Derfor har vi allerede solgt en af vores mobilkraner, og en mere er sat til salg, siger Arnt Møller Pedersen.

Krydstogsskibene fylder efterhånden en del i ? især den danske del af ? CMP?s bevidsthed. 246 krydstogtsskibe anløb København i 2003 og der er anmeldt 275 anløb i år og CMP regner med at runde 300 i 2005. Et andet vækstområde er færgetrafikken mellem Malmø og Travemünde i Tyskland. Nordö Link har netop øget flåden på ruten fra tre til fire skibe og der er dagligt fire afgange til og fra Tyskland med omkring 200 lastvogne, der sparer både kørte kilometer og broafgifter.

- Tidligere lå det logistiske tyngdepunkt i Sverige omkring Göteborg, men det kan vi helt klart se, er ved at flytte sydpå, fortæller Arnt Møller Pedersen

-----