- Historisk har der aldrig været mange danske speditører i Baltikum. Måske er der otte til ti virksomheder, der har eller har haft eget set-up i regionen. Andre lande med for eksempel Tyskland og England i spidsen, er langt bedre repræsenteret i området, siger direktør Flemming Rung, BaltShip A/S.

- Inden 1998 havde vi alle store forventninger til området. Vi husker, daværende udenrigsminister Uffe Ellemann Jensens store indsats for at få de baltiske lande op på et højere niveau både økonomisk og kulturelt. Men bøtten vendte, da den russiske økonomi kollapsede i 1998, og bunden røg ud af markedet. Både de store internationale transportvirksomheder og en række danske speditører i området trak pludseligt deres folk hjem igen og skruede voldsomt ned for blusset. Det var hårde tider, men kunne man stå modgangen igennem, kom man også godt rustet ud på den anden side og var klar til at vokse med markedet, siger han i et historisk perspektiv.

- Men uden tålmodighed lykkes det ikke, fortsætter Flemming Rung, - for der er stadig store udfordringer, hver gang vi skal løse en transportopgave til eller fra de baltiske lande. Man skal ikke tro, den 1. maj ændrer alt. Det bureaukrati, der har eksisteret i mange år, vil formentligt fortsætte endnu et stykke tid.

- For dansk transporterhverv vil der efter min opfattelse stadig være småknaster, der skal overkommes. Hvis vi for eksempel betragter de baltiske landes toldbarrierer, der har fungeret som beskyttelsestold, så er det meningen, at de skal være fjernet den 1. maj i år. Selvom området er vigtigt for samhandelen i EU, og handelshindringer er noget af det første myndighederne vil fokusere på, så tror jeg nu ikke, at de vil kunne fjernes fra dag 1. Infrastrukturen er stadig mildt sagt mangelfuld ? og det vil den være mange år fremover ? der er myndigheder at slås med, og der er sprogbarrierer, selvom de fleste baltere i dag klarer sig godt på engelsk.

- Men der er andre konsekvenser af Baltikums optagelse i EU, som danske transportører skal tage med i beregningerne. Når landene træder ind i EU, bliver købekraften stærkere og en bredere del af befolkningen vil få flere penge mellem hænderne. Når visse befolkningslag pludseligt kan købe mere end før, og et udvidet antal baltere får mulighed for at øge forbruget, så medfører det et markant vækstpotentiale i de pågældende lande.

Samtidig må vi forvente, at produktionsmønstret ændres hen imod lokal produktion. Det sker, fordi man nu vælger at flytte produktionen derhen hvor kunderne er, - hvilket igen muligvis kan medføre et mærkbart fald i antallet af transportopgaver, der skal løses.

- Specielt danske speditører skal måske have et vågent øje på de store internationale speditionsvirksomheder, der i dag har store terminaler og et højt aktivitetsniveau med internationale trafikker mellem EU og regionen.

- De har delvist ernæret sig som ?customs brokers?, altså toldklareringsagenter. Når toldbarriererne falder bort, kunne de få de et indtjeningsproblem, som skal kompenseres gennem andre transportaktiviteter. De skal finde nye indtægtskilder, hvilket vil være medvirkende til at øge konkurrencen i området kraftigt. Jeg mener det er en rimeligt vigtig faktor, som vi - specielt nu ? bør have fokus på.

Flemming Rung sætter spørgsmålstegn ved det spøgelse, der verserer i transporterhvervet, at baltiske vognmænd vil oversvømme Danmark med såkaldte ?billige? løsninger. ? Måske skulle vore nabolande være opmærksomme på dette, siger han, idet man kunne forestille sig, at en del selvkørende vognmænd nemmere vil kunne betjene disse nabolande.

- Men det, der er meget interessant er, at EU's yderste grænse med de nye landes indlemmelse i fællesskabet rykker endnu længere mod øst. Og det er ingen hemmelighed, at Hviderusland, Ukraine og Rusland alle er spændende områder for de danske speditører. Det er helt klart, at vi kan forvente en pæn vækst fra de områder. Hviderusland betragtes måske som lidt ustabilt på det økonomiske og politiske område, og derfor er Ukraine nok umiddelbart mere interessant, mens Rusland længe har haft de danske eksportørers - og dermed også det danske transporterhvervs bevågenhed.

Baltikum bliver Europas ydre grænse, og jeg tror, vi vil blive tvunget til at se endnu mere på de tidligere sovjetrussiske stater som et nyt vækstområde, på samme måde som Polen, Tjekkiet og andre østeuropæiske lande var.

Baltship A/ S har også ekspansionsplanerne for området klar. ? Vi udvider formentligt allerede inden for de næste par måneder med yderligere to medarbejdere i Riga, hvor vi allerede har et kontor med dansk leder og lokale medarbejdere, siger Flemming Rung, der startede Baltship A/S i 1997 efter 25 år hos DanTransport. ? Planer om etablering af endnu en afdeling i Litauen og muligvis også endnu længere østpå, ligger allerede på tegnebrættet. ? Udviklingen inden for it-teknologien har gjort, at vi har kunnet håndtere den ønskede volumenvækst uden at ansætte nye medarbejdere, selvom man skulle tro, det var nødvendigt, når vi har fordoblet godsmængden mellem Danmark og Baltikum inden for de seneste to år.

Vi har 100 trailere, der kører i rundturssystem mellem Baltikum og Danmark, og vi er specialister i projektlaster mellem Danmark og destinatarer over hele verden, inklusive Baltikum og Rusland - for eksempel er et af vore helt store produkter transport af danske og udenlandske vindmøller.

Baltship A/S, Århus, har afdelinger i København, Riga og Sydney, Australien. Det er en spændende og fremadrettet virksomhed med en omsætning på cirka 200 millioner og 30 medarbejdere på globalt plan. Og velbegrundede visioner om vækst, når Baltikum bliver medlem af EU.

-----