Dansk arbejdsret gælder også til søs
EF Domstolen (det hedder den stadig) har afsagt dom i en principiel sag, som af Arbejdsretten i Danmark var indbragt for Domstolen omkring lovligheden af kollektive kampskridt varslet af den svenske fagforening SEKO overfor DFDS.
Konflikten var af SEKO varslet til støtte for krav om overenskomst for polske søfolk beskæftiget på det DIS registrerede skib Tor Caledonia, der sejlede mellem Sverige og England. Der var ikke på skibet beskæftiget svenske søfolk. Kravet om overenskomst for den menige polske besætning blev afvist af DFDS, som herefter modtog konfliktvarsel fra SEKO.
Lovligheden af varslerne blev indbragt for Arbejdsretten i Danmark, som i maj 2001
besluttede at forelægge en række spørgsmål for EF Domstolen bl.a. om lhovrvidt ovligheden af en faglig organisations kampskridt i ét land kan anlægges i et andet land, hvor kampskridtene vil få virkning.
Domstolen har nu med sin afgørelse fastslået, at sager om ?erstatning udenfor kontrakt? også omfatter sager om lovligheden af kollektivt kampskridt, ligesom Domstolen fastslår, at det er op til den nationale ret at fastslå, om den skade, som konfliktvarsler påfører, kan anses for indtrådt på det sted, hvor rederiet er hjemmehørende.
Afgørelsen hilses velkommen af Rederiforeningen,som siger:
- Det nu er fastslået, at det er muligt at sagsøge udenlandske faglige organisationer i Danmark, når de iværksætter kollektive kampskridt mod danske skibe, og hvis en dansk domstol vurderer, at dette har medført skadestilføjelse i Danmark.
-----