Det ændrer bare ikke ved, at det i bund og grund betyder, at man skal opføre sig ordentligt. Ikke stjæle, ikke snyde på vægten, ikke slå under bæltestedet, ikke blæse på alle andre og ikke lyve - for meget.

Det er ikke mange år siden, at det blev opfattet som helt ok at liste en brandert hjem i bilen. Herregud, der sker jo ikke noget. Forkert, ja, men ikke værre end at have et par flasker ekstra over grænsen eller overdrive værdien af stjålet indbo overfor forsikringsselskabet ? eller måske narre sig til et ekstra skattefradrag. Det sidste er jo noget folk nærmest praler lidt af: Hvor var jeg smart dér.

I dag har vi ikke det samme smil til overs for spiritus-kørsel. Alle kan se, hvor farligt det er. Og der er måske ved at danne sig samme syn på de høje hastigheder, ikke så meget de 130, som næsten alle kører, når de kan komme til det, men fart på Buksti-niveau. Farlig fart.

Det regnes heller ikke for god tone at smide affald på gaden, hundeejere har plastpose med på gåturen, og i det hele taget accepteres forurening ikke i samme grad som før ? hverken privat eller erhvervsmæssigt.

Men moral er også hvordan man opfører sig, når ingen ser det. Snyder man rask væk, hvis man ikke har umiddelbar udsigt til at blive afsløret. Eller går man måske lige til stregen. Og er man en klovn, hvis man holder den moralske fane højt, mens omgivelserne fedter afsted på den forkerte side, eller på kanten af loven og dens intentioner. Og scorer på det.

Det er lidt besynderligt at se, at regeringen først blev kritiseret for at lade stå til overfor skattetænkere i f.eks. TDC og så opleve, at statsministeren kommer under dobbelt så hård beskydning for at melde ud med sit samfundsmoralske syn på TDC og Jyske Banks adfærd.

Måske havde han bare nogle andre forventninger til et stort landsdækkende teleselskab og en navnkundig bank, end de selv i deres arbejde med at positionere virksomhederne, fandt det nødvendigt at tænke på.

Man tager sig ind i mellem til hovedet, når man hører, at nu er så og så mange lastbiler eller busser blevet taget for at se stort på køre-hviletid eller hastighedsgrænser. Hvorfor sker det igen og igen og igen.

Hvis man inderst inde føler, at det ikke er så slemt eller hvis kolleger, samarbejdspartnere og opdragsgivere er helt ligeglade med den side af sagen, så glider moralen lige så stille. Lidt som med samvittigheden, der beskrives som en skarp trekant inde i hovedet, som gør ondt, hver gang den drejer rundt ? lige indtil den til sidst har slidt sig et passende hulrum.

Og det 11. bud lyder jo: Det gør ikke noget, hvis ikke det bliver opdaget.

Politikerne truer nu landevejstransporten med kæmpebøder, hvis ikke der bliver rettet op på antallet af lovbrud. Branchen har længe tordnet mod for slap holdning i egne rækker, politiet udtrykker forbløffelse, over antallet af sager. Men det hele starter med den moral, der gælder. Ens holdning. Vil jeg sige fra overfor situationer på kanten ? kan jeg gøre det. Hvad siger kunderne, hvad gør konkurrenterne. Og hvem hjælper mig, hvis jeg sætter mig på den høje hest. Konkurrenterne? Politiet? Politikerne? Statsministeren ? nåh nej, han må tilsyneladende ikke give udtryk for sin holdning i moralske spørgsmål.

Vi må selv holde fast på vores moral. Og det kan de fleste heldigvis uden hjælp.

-----