23948sdkhjf

Salget af nye påhængskøretøjer sidste år

Total tilbagegang på markedet for nyregistrerede påhængskøretøjer på 8,5 % i 2003

Total tilbagegang på markedet for nyregistrerede påhængskøretøjer på 8,5 % i 2003



Det er altid spændende at se, hvordan et år er forløbet rent leveringsmæssigt med nye køretøjer - ikke kun for lastbiler, men også for påhængskøretøjerne.

Der er de seneste år blevet raderet alvorligt ud i vognfabrikkerne, ikke blot i Danmark men i hele Europa. Ser vi på påhængsvognenes top 10 (over 16 ton totalvægt), så viser den ikke de store forskydninger.

NOPA, der produceres af SAWO-koncernen, er dog rykket op på andenpladsen med et plus på 20 styk.

Der blev i 2003 indregistreret 480 påhængsvogne mod 535 i 2003.

Disse tal skal dog tages med et gran salt, idet de omfatter alle typer, det vil sige også alle former for landbrugsvogne.

På salget af trailere er alt ved det gamle, Krone har igen indtaget første pladsen, selv om Schmitz ved halvårsoversigten havde overhalet Krone. Schmitz har dog haft en betydelig fremgang i salget og har kun solgt 71 trailere færre end Krone, hvor der året før var en forskel på ikke mindre end 472 trailerenheder, Schmitz haler ind på Krone.

Total set er de tre største leverandører stadig Krone, Schmitz og Kel-Berg. Her er dog stor tilbagegang hos Krone, der har solgt 254 enheder færre end året før en tilbagegang på 20 %, mens Schmitz har solgt ikke mindre end 144 enhder mere end året før, en fremgang på 18 %. Også Hedenstedskoncernen Lastas har haft en forholdsvis stor tilbagegang med sine Kel-Berg påhængskøretøjer, hvor der er solgt 102 enheder færre end det foregående år, hvilket svarer til en nedgang på 15 %. Det totale marked er i samme periode faldet med 334 enheder svarende til en nedgang på 8,5 %. Disse tal indeholder alle former for indregistrerede påhængskøretøjer over 16 ton totalvægt, også landbrugsvogne m.v. Tallene bringes uden ansvar for fejl og mangler og er udarbejdet af Danmarks Statistik i henhold til registreringstallene for året. Således indeholder statistikken ikke nogen blokvogne, der som bekendt ikke er registrerede køretøjer.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064