Fluen var for en gangs skyld ved at køre træt. Vognmanden derimod var i hopla - på 18. time. Han forhandlede løn.

Fluen var for en gangs skyld ved at køre træt. Selv om der var store mængder krummer både på gulvet ved mødebordet og rundt om på stolene og fluen faktisk i den dæmpede nattebelysning kunne se et stykke spegepølse ligge ud flyde, så havde den ikke energi nok til at hoppe ned fra vognmandens skrivebord og gå i gang. Vognmanden derimod var i hopla - på 18. time. Han forhandlede løn.

Og nu havde han lige præsenteret nogle nye konsekvensberegninger for tillidsmanden og hans bisidder fra fagforeningen. De to faglige repræsentanter sad og hviskede lidt sammen, og tillidsmanden understregede nogle punkter, kunne fluen se. Han så heller ikke træt ud, selv om han havde siddet på den samme stol siden kl. 11.

Men det var en god stol. Fluen havde ellers set hvordan vognmanden havde hentet et par andre stole med tynd, hård polstring og lidt lavere ben end hans egen. - Alle kneb gælder havde han mumlet for sig selv, da hans placerede modpartens stole, så dem, der sad på dem, fik lyset fra vinduet i øjnene.

Vognmanden opfattede sig selv som en dreven forhandler. Han havde tidligere været aktiv i organisationsarbejdet og han var vant til at forhandle med kunder - hvilket bestemt ikke var noget let tjans i dagens konkurrence-situation.

Og det sidste havde han bestemt heller ikke skjult for tillidsmanden, da han for gud ved hvilken gang havde slået fast, at der ikke var en eneste lønkrone at give væk af.

- Hvad glæde har I af en højere løn, hvis firmaet går fallit og vi alle står uden job? Vi bliver jo kørt i sænk af konkurrenterne, hvis vi skal have de priser, som jeres lønkrav vil udløse!

Men tillidsmanden havde trukket på skulderen: Der er jo ikke 10 kroner mere i timen, vi taler om, blot er rimelig justering, som passer med, hvad de får andre steder her i nabolaget.

- Ha! Tro ikke, at I kan spille os arbejdsgivere ud mod hinanden. Jeg ved udmærket, hvad de andre giver.

Nu lænede fagforeningsmanden sig frem: - Du skal ikke være nervøs for dine vognmandskolleger. Vi stiller nøjagtig de samme lønkrav til dem, så der bliver ikke tale om konkurrenceforvridning, sagde han.

- Nå, jeg troede ellers at hovedorganisationerne var enige om at de lokale lønforhandlinger netop skulle tage udgangspunkt i, hvad den enkelte virksomhed kunne bære. Og her i firmaet har vi store investeringer vi skal forrente - i øvrigt investeringer, som i høj grad kommer personalet til gode - i form af både nyt materiel og ekstra uddannelse. Men det tæller måske slet ikke?

Fluen bemærkede, at vognmanden var ved at blive en anelse irriteret. Han rokkede lidt i stolen og skubbede med albuen til sin regnskabschef, som sad og havde besvær med at holde hovedet oppe og fremviste nogle meget tunge øjne. - Novice, tænkte vognmanden, men følte sig alligevel lidt smittet af den trætte attitude. Han gabte i det skjulte.

Og nu hev tillidsmanden et nyt ark papir frem, som åbenbart var forberedt forinden. Det var skrevet med nogle meget små bogstaver, syntes vognmanden og det lignede meget et af de utallige papirer, de allerede havde tampet igennem og som han havde afvist.

Han kunne mærke, at den højre balle var ved at sove og hans fødder var hævet, men han ville ikke være den første, der snørede skoene op. Det var som at blinke i et pokerspil.

Så bemærkede han, at beløbet på papiret faktisk var lidt lavere på et par punkter. - Det var måske gennembruddet, tænkte han og så kærligt på den stiplede linje til underskriften, den lignede mønsteret på hans dynebetræk derhjemme.

I det fjerne hørte hans tillidsmandens lokkende stemme: - og der er jo ingen tvivl om, at det vil virke stærkt motiverende på medarbejderne med lidt ekstra i lønningsposen - selv om det er småpenge. Det viser jo en anerkendelse af det ekstra, folk yder i hverdagen.

- Ekstra! Det var stikordet. Vognmanden fór op med et sæt. Det var for galt.

Ekstra? I får jo netop så høj en løn, fordi I klarer det godt. Det var begrundelsen sidste gang. Den kan I da ikke bruge hver gang. Næh venner, nu skal I se et forslag jeg har udarbejdet, sagde han, og hentede et chateque op af regnskabschefens taske - uden at vække ham. Og lagde det indsmigrende på bordet. Han havde forhøjet et par tal og givet lidt på teksten - altså er par lempelser i flekstiden og en ekstra kaffepause om torsdagen. - Aha tænkte fluen lidt langsigtet. Det bliver nok med wienerbrød til. Den var parat til at skrive under på stedet. Og tillidsmanden var også ret interesseret, kunne fluen se. Nu var der noget konkret på bordet. - Jah, sagde tillidsmanden lidt prøvende...

- Hov, tøv en kende. Hvad er det med småt, sagde fagforeningsmanden.

Nu vågnede tillidsmanden op. - Det bliver der ikke noget af, sagde han. Vognmanden bandede inde i sig selv. Så tæt på. Fluer bander ikke, men der var lige før en undtagelse gjorde sig gældende.

- Hør lad os få en kop kaffe og en basse, før vi går videre, sagde vognmanden. Og fluen bifaldt kortsigtet forslaget.

-----