Off-road lastvogn der kan køre overalt
Det finske militærs indsats i kampen for fred i Kosovo har øget behovet for effektive off-road køretøjer
Siden 1998 er der leveret mere end 200 nye køretøjer i den nye serie 6x6 HMTV fra Sisu, som siden er blevet suppleret med 8x8 off-road.
Sisus produkter har med stor succes været anvendt hos de fredsbevarende styrker KFOR hos det finske militær i Kosovo, og det har betydet, at Sisu Auto har udviklet en ny 8x8 HMTVversion (High Mobility Trucks Vehichle), som er en effektiv off-road lastvogn.
Det nye køretøj kan, takket være en fuldautomatisk gearkasse med konverter og træk på alle otte, hjul samt en meget stor frigang, køres næsten overalt -også af uøvede chauffø-rer.
Hårde vilkårUnder vort besøg hos den finske lastvognsproducent blev der lejlighed til at afprøve det specielle køretøj under hårde vilkår, der omfattede kørsel i bakket terræn og kørsel gen-nem en delvis frossen sø med ca. 1 meters dybde -noget som vognen klarede med bra-vour. En 2 meter høj snevold kørte Sisuen ligeledes igennem uden mislyde.
Opbygningsmæssigt er 8x8 udstyret med et uafhængigt hydrauliksystem, der benyttes til at drive et stort spil, som sidder ude i højre side af chassiset samt et kroghejs, der benyt-tes til at laste eller losse.
Det medfølgende lad var konstrueret til at kunne klare 20 fods containere og var derfor forsynet med containerlåse i hjørnerne.
Den afprøvede Sisu var motormæssigt udstyret med en Deutz dieselmotor og en elektro-nisk styret Allison automattransmission.
Alle aksler er fra Sisus egen produktion og den ene af de to kølere er placeret bag fører-huset.
Både militært og civilt brugDenne type off-road lastvogne markedsføres såvel til militære som til civile formål.
Umiddelbart ville det være nærliggende, at anskaffe sig en sådan model til at køre Truck Trial (konkurrencer i terrænkørsel for off-roadlastvogne) - noget den helt klart ville være yderst velegnet til.
-----