Den tyske vejskat som "den uendelige historie"
Selv om farcen om opkrævningen af den tyske vejskat maut'en fik mange hårde ord med på vejen på TØF's godskonference, så var der enighed om at vejskatterne vil brede sig - selv til Danmark.
Vejskatterne fik naturligt en bemærkning med på vejen af de fleste foredragsholdere på Transportøkonomisk Forenings godskonference i Fredericia.
Mens havne- og banefolk havde mere end svært ved at skjule deres begejstring ved udsigten til en finanspolitisk dæmpning af de succesrige lastvognes konkurrenceevne, så var entusiasmen begrænset i vognmandskredse.
Tysk ineffektivitetOpkrævningen af den tyske motorvejsskat på lastvogne over 12 tons skulle være begyndt 31. august sidste år, men massive tekniske problemer udskød som bekendt premieren til 2. november 2003. Men også den dato skred og status er nu ifølge Toll Collect-konsortiet, at opkrævningen af vejskatten vil starte i simplificeret form fra januar 2005 og som oprindeligt tænkt fra midten af 2006.
Dansk Transport & Logistiks ordførende direktør Michael Svane, der har fulgt opstartsvanskelighederne for den tyske "maut" fra 1. parket, havde tydeligvis ikke bevaret meget respekt for den berømte tyske effektivitet og tekniske duelighed, da han i en veloplagt kommentar gennemgik status på Tyskland og en række andre europæiske lande med ambitioner om vejafgifter.
- Det tyske vejskatteprojekt er absolut ikke et eksempel til efterfølgelse. Den tyske vejskat er tilsyneladende en "never-ending story", med nye kedelige overraskelser hver uge, sagde Michael Svane.
UbegribeligtHan sidder i det ekspertpanel, som EU-Kommissionen har oprettet sammen med Forbundsregeringen i Berlin, som følger indførelsen af vejskatten.
- Toll Collect har fra starten hævdet, at der er tre mulige betalingskanaler - maut-automaterne på tankstationer, internet eller via de OBU'ere, der monteres i lastvognene. Men på det seneste møde i ekspertgruppen i december indrømmede Toll Collect, at OBU'erne er så central en del at systemet, at de to andre betalingskanaler ikke er et reelt alternativ, fortalte Michael Svane og iførte sig kortvarigt en ishockeyhjelm, for at illustrere mødeklimaet i ekspertgruppen.
- Det er ubegribeligt, at EU ikke har sikret, at man laver et samlet system på europæisk plan. Vi kan se frem til et Europa med 25 forskellige systemer. Kommissionen har simpelthen ikke gjort sit hjemmearbejde, når det gælder vejskatter, sagde Michael Svane.
Ringe i vandetDer er planer om vejskatter på lastvogne i en lang række europæiske lande. England barsler med et landsdækkende system fra 2006. Den franske regering har planer om at tillade, at lokale myndigheder kan indføre roadpricing fra 2006. Sverige har også planer om roadpricing - i Stockholm fra 2006 og resten af landet fra 2006 til 2009.
Vejskat betales allerede på motorvejene i Sydeuropa og Østeuropa. Sidstnævnte ventes at finansiere den nødvendige udbygning af vejnettet ved indførelse af nye vejafgifter efter tysk mønster.
- Holland har også planer om en vejafgift, og her har man som det foreløbigt eneste land planlagt at medtage personvogne. Det betyder, at vignetordningen reelt vil være en død sild i løbet af få år. Derfor er det glædeligt, at danske politikere nu har taget hul på spørgsmålet om en dansk vejskat, sagde Michael Svane.
Danmark sidstDTL's direktør påpegede, at Danmark skal skynde sig, hvis vi ikke vil stå tilbage med en eurovignet, der er værdiløs.
- Men selv om vi gerne ser vejskat på danske veje, så er der flere ting, som bør overvejes inden, der bliver lovgivet om emnet. DTL ser gerne, at man følger EU-Kommissionens anbefalinger, herunder om at indtægterne skal anvendes til forbedring af vejene. DTL mener ikke at det er rimeligt, at en vejskat bliver anvendt til krydssubsidiering af eksempelvis kollektiv trafik, sagde Michael Svane.
Selv om regeringen ikke har konkrete planer om danske vejafgifter, så er begrebet ikke ukendt i Trafikministeriet.
Kontorchef Torkil Eriksen, Trafikministeriet, gennemgik det rammedirektiv, som EU-Kommissionen har udarbejdet for medlemslandenes afgifter - herunder for anvendelsen af indtægterne.
- I modsætning til den tyske vejskat, så omfatter rammedirektivet alle køretøjer over 3,5 tons. Det er faktisk rigtig mange biler, der er tale om og derfor potentielt et meget stort provenu. Men en øremærkning af indtægterne er politisk kildent - vi har ikke tradition for at øremærke skatter og afgifter til bestemte formål her i landet, sagde Torkil Eriksen.
Men kontorchefens løftede embedsmandsfinger har i hvert fald ikke gjort indtryk på Det radikale Venstre, der netop har foreslået, at indtægterne fra en dansk vejskat bør anvendes til at styrke den kollektive trafik.
-----