23948sdkhjf

Nyt ?Hub and Spoke?-koncept

Schenker A/S i Padborg er udnævnt som pioner for et koncern-projekt, som senere skal omfatte flere europæiske lande. Projektet indebærer, at Schenker Danmark - som det første af Schenkers datterselskaber i Europa ? nu kan tilbyde daglige stykgodsafgange til og fra Tyskland med levering inden for 48 timer - og med mulighed for ekspreslevering inden for 24 timer, hvis det skal gå endnu hurtigere, oplyser Schenker

Levering inden for 24-48 timer til samtlige destinationer i Tyskland er muliggjort ved hjælp af et nyt transportkoncept, der fungerer efter den såkaldte ?Hub-and-Spoke?-tanke, hvor alle destinationer forbindes via en fælles hub. For Schenkers vedkommende er denne fælles hub placeret i Friedewald, der er beliggende centralt i Tyskland.

Via Friedewald-systemet er der også mulighed for en "24 timers service (dør-dør)". For Jylland/Fyns vedkommende er der indgået et samarbejde med et kurerfirma, således at sendingerne ankommer i Friedewald allerede samme aften.

- ?Hub and Spoke"-tanken - det vil sige hubs, der er et integreret trafikknudepunkt for samtlige rundtursbiler/linietrafikker i f.eks. Tyskland ? vil helt sikkert også i fremtiden vinde fremgang, siger Schenker Padborgs filialchef Johannes Mejenborg.

Han forestiller sig sig en eller flere Europa-hubs, hvortil og hvorfra, der er daglige afgange.

Med en årlig omsætning på Euro 6,5 milliarder, næsten 36.000 ansatte og over 1.100 kontorer i hele verden er Stinnes' datterselskab, Schenker AG, en af verdens førende udbydere af integrerede logistikydelser.

- I eget regi tilbyder vi landtransport, termotransport, sø- og luftfragt samt omfattende logistikløsninger og global styring af vore kunders logistikflow. Stinnes er ejet af Deutsche Bahn AG, lyder det fra Schenker, hvis danske A/D har en årlig omsætning på Euro 140 millioner og 270 medarbejdere fordelt på kontorer og terminaler i København, Århus, Kolding, Padborg, Aalborg og Odense.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063