td-flash nu med Maersk ud af Billund
-Vi har meget længe søgt efter en løsning for kunderne i Jylland og på Fyn. Her har vi indtil nu været henvist til at samle forsendelserne op og køre dem ad landevejen til Københavns Lufthavn. Ikke i sig selv en dårlig løsning, men trods alt ikke i tråd med intentionerne i td.flash, siger Michael Schoop, Lufthansa Cargos salgschef i Danmark.
Nu har Lufthansa Cargo så fundet løsningen, der blev implementeret fra 2. februar: td.flash går nu ud ad luftvejen fra Billund Lufthavn med Maersk Air, som Lufthansa Cargo har indgået aftale med.
Maersk Air flyver to gange daglige fra Billund til henholdsvis Frankfurt og München, og dermed er systemerne koblet op for hurtig videretransport ad luftvjen til alle de destinationer verden over, der nu håndterer td.flash. I dag flere end 300 i omkring 90 lande. Med Billund-løsningen er der samtidig klippet nogle timers landevejstransport fra, så hele processen er speedet op.
Et andet spørgsmål er så, hvordan markedet i dag vurderer de forskellige ?premium products?: Med den nuværende overkapacitet, bortset fra Fjernøsten mod Europa, er priserne på luftfragt trykket godt ned under gulvbrædderne, og dermed er incitamentet til at betale endog betydeligt mere for en hasteforsendelse blevet dæmpet betydeligt: Der er stort set altid plads på første afgang til hvorhen-det-skal-være?..
-----