EU?s nært forestående udvidelse mod øst fik mange ord med på vejen, da TØF afholdt foreningens årlige godskonference i Fredericia i slutningen af januar. Det var naturligvis udsigten til billig østeuropæisk (især chauffør-) arbejdskraft, der fyldte debatten på konferencen.

Men frygten for fremtiden er ikke kun et vesteuropæisk fænomen.

- Her i landet er der nogen, der frygter konkurrencen fra Østeuropa. Ikke mindst på grund af det lave lønniveau, sammenlignet med vores høje lønniveau. Men når man taler med transportvirksomheder i lande som Polen, så er de utroligt bange for konkurrencen fra transportvirksomheder i Nordvesteuropa på grund af den høje effektivitet, sagde afdelingschef Claus F. Baunkjær, Trafikministeriet, da han indledte konferencen med et bredt transportpolitisk overblik, herunder fokus på regeringens trafikpolitiske prioriteter.

Østudvidelsen ventes at forvandle det transportgeografiske Europakort i de kommende årtier. Udvidelsen vil øge EU?s indbyggertal med 75 mio. mennesker og den øgede arbejdsdeling i industrien, vil mangedoble behovet for effektiv godstransport på øst-vest-aksen mellem de ?gamle? og de nye EU-lande.

Den svage Østeuropæiske infrastruktur vil kræve store investeringer, for at kunne bære den voldsomme stigning i både person- og godstransport. EU-Kommissionen har allerede via en række TEN-projekter afsat midler til infrastrukturprojekter i Østeuropa.

Afdelingschef Claus Baunkjær fremhævede her Femern Bælt som et særligt dansk fokusområde.

Han vurderede generelt, at frygten for konkurrencen fra de nye medlemslande var overdrevet. Dels henviste afdelingschefen fra Trafikministeriet til de overgangsaftaler, der er indgået med alle de nye medlemslande undtagen Malta og Cypern, der blandt andet betyder, at de ikke har adgang til cabotagekørsel i to til fem år. Og dels eksisterer der en række svagheder, som det vil tage transporterhvervet i de nye medlemslande en årrække at få has på.

- Erhversmæssigt er der en række svagheder, som ineffektive arbejdsformer, små og dårligt organiserede virksomheder, sagde Claus Baunkjær.

Han fremhævede at en tilsvarende frygt var gået forud for indlemmelsen af lande som Spanien, Portugal og Irland.

- Det er lande, som har en erhvervsstruktur, som er meget anderledes en vores. Men der er ingen tvivl om, at de nye medlemslande vil opleve en meget høj økonomisk vækst. Hvis man ser på tidligere udvidelser, så er der pumpet mange penge ind, men der er også opnået en markant vækst. Et land som Irland har næsten overhalet Danmark, sagde Claus Baunkjær.

Men tilhørerne på TØF?s godskonference fik ikke lov til at glemme, at danske hænder kan have mere end svært ved at konkurrere med lavtlønnede udenlandske.

Underdirektør Frits Thomsen, Grundfos Management A/S, der redegjorde for transportkøbernes krav, gjorde det klart, at industrivirksomhedens vækst fremover ville blive skabt uden for Danmark, og folketingsmedlem Sven Buhrkall brugte den nylige fyringsrunde på Flextronics i Pandrup, som argument for at øge indsatsen på forskning og uddannelse.

- Efter lukningen af 700 såkaldt højteknologiske arbejdspladser i Nordjylland, må de fleste vel sande, at produktionen af mobiltelefoner er relativt simpel og at den type jobs sagtens kan flyttes ud til lande med lave lønomkostninger. Det at skaffe og anvende viden bliver en af de væsentligste forudsætninger for vækst i fremtiden, manede Sven Buhrkall.

Han tog udgangspunkt i EU?s målsætning om at tre procent af BNP skal anvendes til forskning. Et mål som Danmark langt fra opfylder.

- Kun en af de tre procent skal komme fra det offentlige, resten skal komme fra erhvervslivet. Det nytter ikke at man forventer, at forskningen skal foregå i offentligt regi. Virksomhederne skal selv investere i forskning og udvikling. Det gælder også for transporterhvervet, sagde Sven Buhrkall og advarede erhvervslivet mod at vente for længe.

- Forskning er ikke et mål i sig selv. Den skal kunne anvendes. Virksomhederne må selv investere i forskning og udvikling, hvis det skal lykkedes at få anvendeliggjort den viden, som skabes, sagde Sven Buhrkall.

Sven Buhrkall fremhævede at behovet for vidensopsamling i transportsektoren først og fremmest ligger i toppen af hirakiet.

- Chauffører og lagermedarbejder skal naturligvis uddannes løbende. Men den virkelige udfordring ligger i uddannelsen af logistikeksperter og transportarkitekter. Transporterhvervet burde gå sammen om at sponsorere et professorat med tilhørende lektorater og plads til en håndfuld PH.D. stipendiater, opfordrede Sven Buhrkall.

-----