23948sdkhjf

Anvendelig viden afgørende for transporten

Det var et stort spring, da Palle Egebjerg forlod det sjællandske og transportkøber-interesserne for at tage til grænselandet ? og så alligevel ikke.

Dels har han gamle familiære rødder i det nordslesvigske og en længe næret forkærlighed for det sønderjyske, og dels er emnet for hans direktørjob i Institut for Transportstudier i Padborg ikke fjernt fra hans baggrund som direktør for ETU, Erhvervens Transport Udvalg, hvor det også handlede om godstransport og logistik ? set med transportkøber-øjne.

- Jeg skal jo ikke forske, det har vi kvalificerede folk til, men jeg da gerne komme med mit besyv, og der har da været nogle enkelte tilfælde, hvor jeg har kunne bidrage med noget viden, men min opgave er det administrative, siger Palle Egebjerg.

- Der er tale om både forskning på et videnskabeligt plan, som mest et rettet mod andre forskere, og så er der den anvendelses-orienterede forskning. F.eks. har vi netop lavet en rapport som ikke mindst er rettet mod regionale politikere, ?Transportkorridorer i Norden? (se sidste nummer af Transport-Tidende side 9, red.).

Selv ser han flere fordele ved beliggenheden lige ved grænsen. ? Vi har ingen konkurrenter i nærheden, men en masse transportvirksomheder, siger Palle Egebjerg, som netop på grund af Padborgs transport-intensitet og tilstedeværelsen af FDE, der senere blev til ITD, ofte har haft sin gang i området i hans tid som ETU-direktør.

Man kan sige, at vi sidder på 1. parket til Europa, siger han og nævner en afstand på kun 10 km til Flensborg med et opland på 100.000 mennesker.

- Instituttets publiceringsopgave har to halvdele dels den mere ?populære? del, som jeg skal tage mig af og dels den videnskabelige, mere ?tunge? del. Her skal mere formidles til de ligesindede på det videnskabelige område. Der skal jo komme et forskningsmæssigt resultat ud af anstrengelserne.

- Allerede længe inden jeg kom til, har instituttet leveret talmateriale til ITD?s konjunkturstatistik, som jo er unik fordi der i dag ikke er andre, der tæller lastbiler over grænsen. Men ITD er jo som brancheorganisation interesseret i udviklingen i fordelingen mellem danske og udenlandske lastbiler. Med hjæp af tal fra tal Scandlines for færgerne over Femern Bælt og trafikken over Øresund skabes et totalbillede. Det giver et meget interessant billede af de mængder, der går over broen og ind over Padborg, og det er samtidig et materiale, der kan bygges videre på i andre rapporter ? f.eks. den omtalte NT-rapport, som har interesse for politikere og beslutningstagere i de berørte amter og regioner i Jylland.


Grænsebånd

- Vi prøver at finde nogle forskningsmæssige niche-områder, og en af fordele her er jo vores grænseplacering, hvor vi har tætte bånd på den anden side af grænsen ? eksempelvis uddannes der i Flensborg vel omkring 20 logistikere om året på universitetsniveau, og der er ikke mange af dem, der kan finde beskæftigelse nord for Elben. Måske kunne vi finde ud af noget for dem, for der er jo et stort logistikcentrum i Padborg-området, og her mangler der noget ? som vi måske kan være med til sætte gang i sammen med vore tyske medspillere. Det er dog kun en ide, der lige er i sin vorden og ikke helt let at arrangere, men vi prøver, fortæller Palle Egebjerg.

Samtidig har vi tæt kontakt til Syddansk Universitet, hvor vi har knyttet båndet endnu tættere gennem et særligt center for anvendt forskning ? CALT ? som skal udføre anvendelsesorienteret forskning og formidling inden for logistik, distribution og transport.

Her indgår vi sammen med en række andre interessenter, og nu skal vi have sat lidt ekstra vitalitet ind på opgaven.

På institut for Transportstudier i Padborg er der både den mere faste forskning og

konsulentprægede opgaver. Der er de egentlig forskningsopgaver, der betales af vores basisbevilling fra Bov kommune og fra Sønderjyllands amt, som vi har en god dialog med. Desuden er der de pålagte opgaver, typisk hvor vores interessenter siger, at dette eller hint vil vi gerne have, at I deltager i ? det vil være opgaver som både er interessante for os, og som vi samtidig tjener en skilling på at udføre.

- Og så er der de konsulentprægede opgaver, hvor vi enten konkurrerer med andre eller indgår i et konsortium. Vi indgår således i et projekt som hedder REMARC som finansieres at Interreg-midler, hvilket vil sige EU-penge. Det drejer sig om Nordsøområdet, hvor vi er med sammen med ISL Iinstitut für Seeverkehr und logistik i Bremen og det tekniske universitet i Göteborg og løser opgaver med transportkæder, hvori der indgår nærskibsfart. Et sådant projekt kan f.eks. give os en mulighed for at finansiere en ph.D- studerende. Det er et internationalt samarbejde, som rækker længere end bare lige over grænsen ? og det er nødvendigt. F.eks er det OMIT miljø-værktøj, som jeg har præsenteret også i Transport-Tidende kommet frem i samarbejde med IFEU i Heidelberg ? man må have et netværk for at kunne gå sammen med andre om opgaver.

Tidligere indgik man herhjemme centerkontrakter, men det er slut nu. Vi har netop stort set færdiggjort vores del af en centerkontrakt, hvor vi har arbejdet sammen med teknologisk institut og andre gode kræfter ? vi løser også gerne opgaver i fællig. Og vi har konstateret at der er nogle flere mulige opgaver f.eks. i den godstransport-rapport, der kom for nylig. Her snakker vi da også sammen med andre, for måske var der ting, der bedst kan løse sammen med andre.

Lidt underligt

Egentlig er det jo lidt underligt at denne transportforskning, - der er ikke så forfærdelig mange, der gør noget ved det i her Danmark - alligevel rummer så mange nicher. Det er jo fordi transport er så bredt favnende. Selv om det totalt set er et meget lille felt, så indeholder det så mange del-elementer, som det kan være vanskeligt at få dækket. Derfor har vi ingen problemer med at finde forskningsopgaver.

Men de konsulentprægede opgaver kan vi heller ikke undvære fordi de basisbevillinger, som vi får, kun rækker til en tredjedel af vores omsætning. Så hvis jeg skal holde biksen i gang må der også være andre, som beder om at få løst opgaver.

I øjeblikket ser det fornuftigt ud for os for de kommende tre år ? ikke sådan at vi har fuld dækning, men vi har underskrifter nok på projektet til, at vi er nogenlunde sikret i det daglige ? og så har vi den store pukkel som vi arbejder med, nemlig de mange mulige projekter hvor vi har både antenner og ansøgninger ude. Så skulle der falde et par ting væk for os i de kommende tre år, så får jeg ikke sved på panden lige med det samme.

Praktisk forskning

Palle Egebjerg ser det praktiske samarbejde med erhvervet som en vigtig rolle.

- Og det er min oplevelse, at der er en stigende erkendelse i transportbranchen af, at der er et behov for øget viden. Det har i en årrække stået klart for branche-organisationerne, at de har behov for noget input, som de kan bruge i arbejdet med at give medlemmerne nogle fornuftige løsninger. Men jeg fornemmer, at der også er en ægte erkendelse i virksomhederne ? i hvert fald, når vi kommer op i størrelsen mellemstore (de store har længe været i gang) - af, at det ikke er nok at klare sig på god gammeldags facon ? der må og skal noget nyt til, hvis man skal klare sig i den internationale konkurrence.

Det kommer lidt dobbelt, for noget får virksomhederne via brancheorganisationerne og andet kommer via generelle oplysning - og hvad man lige hører om nogle projekter, som man som virksomheder er interesseret i.

Vi har jo oplevet ? godt nok før min tid ? at virksomheder ligefrem har ?stjålet? forskere fra os. Det er jo både positivt og negativ. Mest positivt i og med, at vi så tydeligvis har medarbejdere, som virksomhederne direkte har kunnet anvende ? og de er jo oftest i stand til at tilbyde en mere attraktiv gage. Men det giver jo os nogle problemer lige her og nu.

Jeg har arbejdet med en strategiplan for instituttet, som nu er lagt fem ? først skulle jeg jo lige have mig sat i sadlen og sikret mig at buggjorden var ordentlig spændt - at likviditeten var i orden og regnskabet kører fornuftigt ? og så få et indtryk af, hvad folk egentlig lavede. Så når strategien er godkendt, skal vi have tilpasset den daglige virkelighed til den fremtid, som bestyrelsen lægger.

Vi ønsker jo, at de opgaver, som vi laver samtidig genererer viden hos os. At vi bliver klogere, og at vores forskningsmæssige indsats er klart anvendelsesorienteret. Det betyder at hvis vi genererer tilstrækkelig ny viden ? og det synes jeg efterhånden at vi har gjort ? så er vi klar til at en virksomhed eller en gruppe af virksomheder kommer og siger ?kan I ikke hjælpe os med at prøve at beskrive, hvilket behov vi har for kompetence til at sikre os, at vi kan overleve i den globale konkurrence?. Det vil være nogle konkrete opgaver, hvor vi kan sparre lidt og sige ?Dette er nogle af de betingelser, som I skal være opmærksom på ? det er her tingene ændrer sig. Her er valgmulighederne og her er værktøjet til den løsning, I nu måtte vælge?.

Men vi må jo så tilføje, at det sker kun for ussel mammon, så virksomhederne skal jo gøre sig klart på forhånd, at dette, det vil vi for at få den nødvendige viden. Hver virksomhed har jo sit eget behov, selv om man skematisk kan stille nogle mere generelle muligheder op. Men vi ved, at det er svært for mange det med at arbejde med den langsigtede strategi, og her kan vi hjælpe.

Vi er også aktive med opgaver for ministerier og styrelser ? f.eks. på miljøområdet. Og branchenorganisationerne bruger os ? senest i forbindelse med arbejdet omkring netværks-tanken. Her en organisationerne nu gået konkret i gang med at danne netværker på forskellige områder ? blomstertransport, fisk osv. Så man kan bruge os som brancheorganisation, som en gruppe af virksomheder og som enkelt virksomhed.

Vi skal så vurdere, om vi har noget fornuftigt at bidrage med og om vi kan få det til at løbe rundt økonomisk.

Palle Egebjerg tror ikke på, at instituttets forskning giver noget pludselig gennembrud så man opfinder den dybe tallerken eller nogen anden form for container.

Det er heller ikke meningen, men vi kan måske forbedre anvendelse af den, siger han.

Instituttet der har otte medarbejder henvender sig både til transportvirksomhederne og til transportkøbende virksomheder og har en klart erhvervs-orienteret bestyrelse.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094