Forskellige transportdokumenter har forskellige funktioner. Nogle dokumenter indeholder kun et transportløfte, andre en kvittering og atter andre som f.eks. konnossementet optræder nærmest som et værdipapir.

Meningen med søfartens ypperste og hårdest prøvede dokument (konnossementet/Bill of Lading) er jo at det skal være ?nøglen til lasten?, og folk der handler med og mod doku-menter skal kunne sove trygt om natten selvom de ved betaling af købesummen i første om gang ikke får selve varen, men kun et sølle (sæt) dokumenter der med gnidret fortrykt tekst fortæller en del om hvorfor rederiet helst ikke er ansvarligt for ret meget ? om noget overhovedet. Når dokumentet er udstedt i Danmark finder den danske sølov anvendelse og det vidste en dansk advokat, der lidt utraditionelt selv kom til at stå som part i Sø- og Handelsretten. Advokaten med speciale i søret kendte bl.a disse to centrale bestemmel-ser, der først og fremmest beskæftiger sig med, hvem rederiet må udlevere godset til:

Søloven § 292 - Ved et konnossement (Bill of Lading) forstås et dokument,

1) som er bevis for en aftale om søtransport og for, at transportøren har modtaget godset, og

2) som betegner sig som konnossement, eller som indeholder en bestemmelse om, at transportøren påtager sig kun at udlevere godset mod dokumentets tilbagelevering.

Stk. 2 .Et konnossement kan udstedes til en bestemt person eller ordre eller til ihændeha-veren. Selv om konnossementet er udstedt til en bestemt person, anses det som ordre-konnossement, medmindre udstederen har taget forbehold mod overdragelse ved ordene »ikke til ordre« eller lignende.

Stk. 3. I forholdet mellem transportøren og indehaver af konnossementet, som ikke er af-sender, bestemmer konnossementet vilkårene for befordring og udlevering af godset. Be-stemmelser i transportaftalen, der ikke er optaget i konnossementet, kan ikke gøres gæl-dende over for sådan indehaver, medmindre konnossementet henviser til dem.

Den, der foreviser et konnossement og ved dets tekst eller for så vidt angår ordrekonnos-sement ved en sammenhængende række overdragelser eller overdragelse in blanco fremtræder som retmæssig indehaver af konnossementet, er legitimeret som modtager af godset.

Stk. 2. Når konnossementet er udstedt i flere eksemplarer, er det for udlevering på be-stemmelsesstedet tilstrækkeligt, at modtageren legitimerer sig med ét eksemplar. Udleve-res godset andetsteds end på bestemmelsesstedet, må desuden de øvrige eksemplarer leveres tilbage eller sikkerhed stilles for de krav, som indehaveren måtte gøre gældende mod transportøren.

En dansk producent af læskedrikke havde handlet med det australske selskab, men samarbejdet ophørte på et tidspunkt, hvor det australske selskab havde oparbejdet en gæld i størrelssordenen 250.000 kr. til Producenten. I sommeren 2001 bestilte det austral-ske selskab på ny et parti læskedrik af Producenten i hvilken forbindelse Advokaten inde-stod overfor Producenten for betalingen.

I en e-mail af 4. juli 2001 fra Advokaten til Producenten, hed det bl.a.:

?Jeg henviser til behagelig telefonsamtale dags morgen, hvor vi talte om leverancen af Fun-læskedrikke til Australien for Køberen.

Jeg forstår, at der i dag er en restance for Køberen på ca. dkk. 250.000 for tidligere leve-rancer, samt at Producenten igen er villig til at yde Køberen kredit, når denne gamle gæld er betalt. Jeg forventer, at Køberen betaler den gamle gæld i næste uge, og herefter kan der fortløbende ske leverancer med den tidligere gældende kreditgivning.

For ikke yderligere at forsinke opstarten i Australien, og for at komme i gang med de af-talte marketingsaktiviteter, der allerede er aftalt med de forskellige kæ-der/detailforretninger, har jeg aftalt med TH, at jeg vil indestå for betalingen af en contai-nerleverance, med en fakturapris på ca. 215.000 kr., med en betalingstermin på 60 dage efter levering ab fabrik. Det er aftalt, at leverancen afskibes på vanlig vis med dokumenter som tidligere, med blot den detalje at konnossementet udstedes med mig som consignee, dvs. Advokaten c/o Køberen.

Jeg skal herefter overfor Producenten bekræfte, at jeg indestår for betalingen af et stk. containerleverance af Fun læskedrikke til en værdi af ca. dkk. 215.000 med en betaling-stermin på 60 dage efter levering ab fabrik. Betaling fra mig vil i påkommende tilfælde ske 8 dage efter påkrav med oplysning om, at betaling ikke rettidigt er sket fra Køberen.

Jeg anmoder om, at fakturakopi samt kopi af de øvrige leverancerdokumenter fremsendes mig til orientering.

TH, der modtager denne mail i kopi, har oplyste at ville sørge for at konnossement udste-des som overfor beskrevet.?

@mr:Consignee og notify

@t:Køberen var et 100% ejet datterselskab af det australske selskab. Transporten blev bestilt af det danske selskab hos Rederiets danske datterselskab. Transporten blev udført af Rederiet.

I faktura af 11. juli 2001 fra Rederiet til det danske selskab var Producenten anført som shipper, mens Advokaten var anført som både consignee og notify.

I konnossement af 11. juli 2001 udstedt af Rederiet som agent for Rederiet hed det:

??

Shipper/exporter:

Producenten, ?

Consigenee:

Advokaten, c/o (den australske modtager)

Notify Party:

Same as consignee

Place of discharge

Brisbane

Place of delivery

(ikke udfyldt)

Forwarding agent ? references ? FMC NO

A50 21544 1

Den 28. august 2001 ankom godset til Brisbane hvor det af Rederiet blev udleveret til det australske selskab, der var i besiddelse af et originalt konnossement.

Da Advokaten i september 2001 søgte at få godset udleveret fra det australske selskab, var dette gået i betalingsstandsning, hvorfor det ikke lykkedes ham at få godset udleveret. Da købesummen ikke blev betalt af det australske selskab, blev Advokaten i henhold til sin indeståelse afkrævet af Producenten.

Advokaten anlagde herefter sag ved Sø & Handelsretten med påstand om, at Rederiet skulle betale 218.480,80 kr. med tillæg af procesrente fra 5. august 2002, og Rederiet nedlagde påstand om frifindelse.

Advokaten forklarede i retten, at havde beskæftiget sig med søret i mange år. Han havde ikke nogen direkte økonomisk interesse i hverken det australske eller det danske selskab, men TH, der var direktør i det danske selskab, var en af hans venner. Han havde tidligere ført sager for det danske selskab. En af sagerne var i forbindelse med skade på godset bestående af læskedrik i 4 containere. Der var et akut behov for at få gods til Australien, idet de ødelagte containere havde medført et brud på den kontinuerlige leve-ring af den pågældende type læskedrik. På denne baggrund, og da der var en gammel gæld til Producenten, valgte man den løsning, at han indestod for betalingen.

Det var ikke sædvanligt, at man som advokat som i det foreliggende tilfælde gik ind og garanterede for betalingen. Det var en vennetjeneste, at han gjorde det. Når de 250.000 kr. af det australske selskabs gamle gæld til Producenten var blevet betalt, ville Produ-centen give en ny kredit.

Han boede i Gedser, og da godset skulle til Australien, var der anført det australske sel-skabs adresse som hans c/o-adresse. Lederen af det australske selskab, HJ, der var dansk statsborger og havde boet i mange år i Australien, var hans kontaktperson Han talte jævnligt med HJ og under godsets transport til Australien.

E-mailen af 4. juli 2001 til BSA var også sendt i kopi til det australske selskab som dermed vidste, at han indestod for betalingen.

Han havde efter sin opfattelse en sikkerhedsret over godset, a han stod som consignee i konnossementet. Han havde en forventning om at det australske selskab ville betale den gamle gæld inden godset ankom til Australien, men for en sikkerheds skyld, indsattes han som consignee. Han havde ikke sagt, at godset ikke måtte udleveres til det australske sel-skab, han mente sig tilstrækkelig sikret ved at være indsat som consignee.

Det var klart underforstået i forhold til det australske selskab, at det var hans gods, men han havde ikke givet klar besked om, at de ikke måtte modtage det, hvis den gamle gæld ikke var blevet betalt.

Rejsetiden for gods til Australien med skib var ca. 45-50 dage, og han havde en forvent-ning om, at godset ville være derude i begyndelsen af september 2001.

Rederiet anførte i retten, at det originale konnossement var nøglen til udlevering af godset. Efter sølovens § 302 kræves for så vidt angår ordrekonnossementer endosse-ment, hvis konnossementet overdrages til en tredjemand. I det foreliggende tilfælde var der imidlertid ikke sket nogen overdragelse til tredjemand, hvorfor endossement ikke have været nødvendig. Godset blev solgt fra Producenten til det australske selskab, og konnos-sement var også gået direkte fra Producenten til det australske selskab. Der var således ikke sket nogen overdragelse, og der havde ikke været nogen tredjemand inde i billedet.

Både Advokaten og det australske selskab stod som consignees i konnossementet. Dette kunne ikke give transportøren anledning til at tænke, at der burde være sket et endosse-ment. Transportøren havde ikke handlet culpøst ved at udlevere til en, der stod som con-signee, og som havde originalt konnossement i hænde.

C/o står for ?care of?, altså den der skal tage vare på godset. Transportøren måtte med rette kunne regne med, at det var den der stod anført efter c/o, der skulle have godset ud-leveret.

Det var muligt, at det havde været uegnet at bruge Advokaten adresse i Gedser som modtageradresse, men Advokaten kunne have indsat en speditør eller lignende i Australi-en som modtager frem for køberen af godset. Så havde han sikret sig mod, at der opstod den situation, der førte til tabet.

Transportøren havde ikke mulighed for at finde ud af, hvem Advokaten var og hvor man kom i kontakt med ham. Advokaten kunne have opgivet eksempelvis et mobiltelefonnum-mer, hvor man kunne komme i kontakt med ham.

Det australske selskab var materielt berettiget til godset. Der var 60 dages kredit, hvilket ville sige frem til omkring 7. september 2001, og udleveringen af godset fandt sted forin-den. Udgangspunktet havde været, at australierne kunne hente godset og senere betale ved 60-dages kreditperiodens udløb. Selvom Advokaten havde stået på havnen i Brisbane da skibet ankom, kunne transportøren have udleveret godset til det australske selskab, fordi kreditperioden ikke var udløbet. Såfremt selskabet var gået konkurs på dette tids-punkt, ville godset tilhøre konkursboet. Advokaten havde ikke mulighed for at sælge god-set, og han havde aldrig af konnossementet i hænde.

Advokatens sikkerhed var at ligestille med en sikkerhed i løsøre, hvor sikringsakten var rådighedsberøvelse. Advokaten skulle således have beholdt konnossementerne og sørget for, at australierne ikke fik dem.

Der var en risiko ved den måde han havde handlet på. Advokaten var nærmest til at bære denne risiko. Advokaten var klar over risikoen, herunder at det australske selskab var ustabilt økonomisk.

Der forelå ikke fejl fra transportørens side, man havde tværtimod handlet på en rimelig måde. Det kunne ikke være forkert at udlevere til den, der var angivet som selskab, der skulle tage vare på godset.

Advokaten var anført som consignee og notify party i konnossementet, der var et or-drekonnossement efter sølovens § 292, stk. 2, 2. pkt. Udlevering af containeren til andre end Advokaten var derfor uberettiget, med mindre modtageren foreviste et konnossement med gyldig overdragelse, jf. sølovens § 302.

Anførelsen af c/o i konnossementets consignnerubrik var alene en angivelse af adresse og ikke i sig selv udtryk for et tilhørsforhold eller etablering af et fuldmagtsforhold. Der forelå ikke en overdragelse fra Advokaten til det australske selskab. Selskabet var herefter ikke berettiget til at få godset udleveret selvom det var i besiddelse fa et originalt konnosse-ment.

Det forhold, at det australske selskab havde 60 dages kredit, og at købesummen for vare-partiet endnu ikke var forfalden på tidspunktet for godsets udlevering, medførte ikke at det australske selskab var berettiget til at få godset udleveret.

Ved udlevering til et australsk selskab, der ikke var i besiddelse af et konnossement der var overdraget til selskabet, havde Rederiet tilsidesat forpligtelsen efter konnossementet til at udlevere godset til Advokaten, jf. sølovens § 302.

Herefter blev Advokatens påstand taget til følge.

-----