Konkurslovgivningen siger, at når der som her er tale om en tvangsakkord udenfor konkurs, betyder det, at vognmanden har ret til at fortsætte sine aktiviteter inden for virksomhedens eksisterende rammer, og at tilladelse til godskørsel for fremmed regning heller ikke kan fratages ham. Advokat Kjeld Gabelgaard, Hjørring, der har gennemført tvangsakkorden, arbejder i øjeblikket på at forlænge tilladelserne, der udløber 16.februar, men siger, at banken, der skal stille den fornødne sikkerhed for, at Færdselsstyrelsen er tilfreds, endnu ikke har givet sit tilsagn.

Jørgen Egeskov, Vamdrup Specialtransport, næstformand i DTL:

- De lave tvangsakkorder falder nok nogle af vore kolleger for brystet, mens andre vil have stor forståelse for kollegaens situation. Jeg mener, det er vigtigt, at vi skeler til, hvorfor tvangsakkorden er kommet i stand.

- Det kan jo ske på flere måder: Den ene er, hvis en vognmand ? uforvarende - er kommet i økonomisk uføre, for eksempel fordi en kunde er gået konkurs og ikke kan betale,hvad han skylder. Konkursloven åbner mulighed for, at alle i Danmark, der har fået en tvangsakkord, skal kunne fortsætte forretningen inden for de samme rammer. Det gælder bagere, smede, handlende og andre, og det skal derfor også gælde vognmænd, for vi skal have helt de samme rettigheder som andre.

- Det kan være en udefra kommende ting, som river tæppet væk under dig, og det mener jeg ikke skal skade vognmanden resten af hans dage. Og endeligt det er jo retten, der - bistået af en fagkyndig opmand - afgør, om vognmanden har drevet en fornuftig forretning i tiden op til tvangsakkorden, siger han.

Jørgen Egeskov peger også på en anden årsag til problemerne: - Det kan være dårligt lederskab, og så er vi inde på noget helt andet. Her mener jeg nok, det er tvivlsomt, om Færdselsstyrelsen bør forlænge tilladelsen.

- Endelig er der de vognmænd, der går under betegnelsen ?branchens brådne kar?. Det er dem, der bevidst kører et firma konkurs for at starte op i andet regi kort tid efter. Det er vognmænd, der spekulerer i konkursrytteri, dumpingpriser og unfair konkurrence i det hele taget, og dem er vi som erhverv naturligvis meget negative overfor ? dem vil vi gerne have væk, for hverken vi ? eller samfundet ? har brug for dem. Jeg skelner personligt skarpt mellem grupperne, når jeg skal bedømme, om de lave tvangsakkorder er rimelige, - det kan de godt være, for så kan virksomheden jo fortsætte sine aktiviteter, og snebolden ruller ikke videre med andre økonomiske problemer længere nede i rækken som konsekvens. Men når det er sagt, kan man godt tillade sig at undre sig over, at nogle vognmænd har fået tvangsakkorder med lave dividender både to og tre gange i deres tid. Så er det spørgsmålet, om det er helt acceptabelt?

Direktør Carsten Falk-Hansen, Færdselsstyrelsen:

- Set fra Færdselsstyrelsen synspunkt er der kun det at sige, at hvis der er gennemført en tvangsakkord, så har vognmanden grundlæggende en ret til at fortsætte sin vognmandsvirksomhed. Vi henholder os til udelukkende til rettens bedømmelse af sagen, og siger de tvangsakkord, skal han have sine tilladelser, vi kan ikke her fra beslutte det modsatte. Der er naturligvis stadig nogle krav, vognmanden skal opfylde, for at få den fornødne forlængelse godkendt. Et af kravene er egenkapitalkravet, der hænger sammen med antallet af tilladelser. I øjeblikket er kravet på 150.000 kroner for de to første og derefter 40.000 kroner for hver yderligere tilladelse, der måtte være brug for. Egenkapitalkravet kan opfyldes på tre måder: enten ved den fornødne egenkapitals tilstedeværelse i virksomheden, ved at fremskaffe en revisorerklæring, der går ud på det samme, eller ved at få den fornødne garanti fra et pengeinstitut, siger Carsten Falk-Hansen, som fortsætter:

- Er egenkapitalen i forretningen delvist formøblet, går vi ind og vurderer, hvor mange tilladelser, der er plads til. Og er kapitalen væk, er der kun den mulighed, at han får banken til at stille den nødvendige garanti. Så er det op til banken at vurdere, om de vil påtage sig den yderligere risiko, det måtte være, og vil de ikke det, så kan tilladelserne ikke blive fornyet, selv om han juridisk set er i sin gode ret. Så her kan man sige, at banken har det afgørende ord i sagen.

Jens Tidemand: formand for FDL fastslår at loven må behandle alle ens.

- Vi har i øjeblikket en lovgivning, der giver os ret til at fortsætte vores virksomhed i samme selskabsform som tidligere, når der er tale om en tvangsakkord uden for konkurs. Den ret har alle erhverv i Danmark ifølge den nye konkurslovning, og jeg ser ingen grund til, at vognmænd skal stilles dårligere end andre erhvervsgrupper. Vi har så eksperterne, det vil sige retten og faglige tillidsmænd til at bedømme, om det er rimeligt at gennemføre en tvangsakkord uden for konkurs, som gør det muligt for vognmanden at fortsætte sine aktiviteter og sikre, at en vis del af gælden betales. Men så længe den lov findes, skal alle behandles ens. Vognmændene skal hverken have positiv eller negativ særbehandling. Loven åbner vist mulighed for en minimumsdividende på helt ned til 25 procent, så det kan altid diskuteres, om det er loven, der skal laves om. På det punkt, slutter Jens Tidemand.

-----