23948sdkhjf

En velkørende let lastvogn på fransk

Når man åbner venstre dør i en Renault Midlum, fornemmer man hurtigt, at dette er en fornuftigt indrettet let lastvogn, som byder på en fin førerplads med et meget funktionelt og førervenligt instrumentbræt.

Indstigningstrinene er fornuftigt placeret og udført som skridsikre riste i en fornuftig højde, og håndtagene, som man skal benytte for at komme sikkert ind i førerhuset, sidder ligele-des godt placeret.

Bag sæderne er en udmærket soveplads i denne Midlum, som bærer modelbetegnelsen 220 dci og som har en totalvægt på lige under 12.000 kg. Dog opfylder køjen ikke målene godt nok til, at Renault vil kalde det for en rigtig sovekabine. Så i Renaults terminologi hedder førerhuset Global med betegnelsen Relax.

Men for en allround vogn, der måske kører alle former for distribution og ekspreskørsel, hvor turene den ene dag for eksempel kun er på halvtreds kilometer og næste dag går flere tusind kilometer ud i Europa, er dette førerhus en yderst fin løsning - så længe der bare er tale om enmandsbetjening.

Denne Midlum er forsynet med en almindelig siderude i højre dør. Synd at man ikke i ste-det havde valgt en model med den store rude (kaldet Vision) i højre dør. Den giver et langt bedre udsyn neden for den normale vindueshøjde, og vælges da også af mange kunder. Det skal dog nævnes, at man fra førerpladsen i Midlum har et godt udsyn hele vejen rundt, og at spejlene sidder fint.

Global førerhuset findes i fire forskellige versioner nemlig Relax, Office (den har vi ikke set endnu), Night og Utility, hvor sidstnævnte er udstyret med et dobbelt passagersæde, der er udformet som en bænk.

Global Night har en delt køje, der i sig selv har en god størrelse, og som slås ned fra bag-væggen, når ryglænene på både førersædet og passagersædet er klappet ned. Det giver til gengæld ikke så god plads til omklædning inden chauffører skal til køjs, fordi ryglænene fra sæderne dækker hele gulvområdet i passagersiden - og i den anden side fylder rattet op.

Global Relax (testvognen), har en køje, som kan slås op. Den kan dog også være slået ned, mens sæderne er i brug, og under køjen er der faktisk tre gode stuverum, omend de er svære at komme til.

Renault burde indrette det sådan, at det venstre rum kan nås udefra via en låge i siden af førerhuset, som faktisk alle konkurrenter har det i dag. Det midterste rum under køjen og over motorkassen, burde have en skuffe, der kan trækkes ud. Og endelig skulle køjen væ-re delt, så man kunne løfte den sidste tredjedel op i højre side. Så vil det store og fremra-gende rum bag passagersædet kunne anvendes til f.eks. tøj og lignende, uden at hele køjen skal løftes op hver gang man bruger rummet.

Instrumentbordet er i testvognen holdt i sort. Det vil i de nye vogne være i en mere lys far-ve.


Dækker klassen for lette lastvogne

Midlum findes i segmentet fra 7,5 ton til og med 16 ton totalvægt. Det dækker således helt nede fra klassen, der ikke kræver vognmandstilladelse til at kunne udføre godstrans-port, og op til de store lastvogne på mere end 16 ton totalvægt.

Midlum findes i fire varianter, nemlig 150, der har en 152 hk motor, 180 med en 174 hk motor, 220 som testvognen, der har en sekscylindre motor med en ydelse på 215 hk motor (700 Nm i drejningsmoment), og 270 der er udstyret med en 265 hk motor.

Disse varianter har to forskellige motorer med lidt forskellig effekt ? nemlig DCi4 i Midlum 150 og 180. Det er en firecylindret motor med en slagvolumen på 4,0 liter, mens de to største Midlum 220 og 270 har en DCi6 motor, som er en sekscylindret motor med en slagvolumen på 6,2 liter.

Alle motorerne i Midlumserien har Common Rail brændstofindsprøjtningssystem.


Den er livlig

Under testkørslen fornemmede jeg hurtigt, at her er tale om en meget arbejdsvenlig og samtidig livlig dieselmotor, som er god både til bykørsel, landevejs- og motorvejskørsel.

Gearkassen, der er en EATON 5206 A, har et manuelt gearskifte - noget som plejer at væ-re et ømt punkt på denne størrelse lastvogne.

Vi har tidligere skrevet om det i forbindelse med test af samme størrelse lastvogne fra konkurrerende mærker, der ofte har haft virkelig besværlige gearskift. Dette er dog noget anderledes på denne Midlum. Her har man tilsyneladende har været i stand til at lave gearskiftet, så det fungerer meget tilfredsstillende, selv om der er seks fremadgående gear. Man kan snildt finde et gear, der passer til alle typer kørsel.

Det bedste vil dog altid være en automatiseret gearkasse. Især til denne type lastvogne, der må forventes at skulle køre meget i bytrafik, med tilsvarende meget arbejde med såvel gearstang som koblingspedal.

Mod en merpris leverer Renault dog også en Allison fuldautomatisk gearkasse med type-betegnelsen MD3060 - en løsning, der må betegnes som den ultimative.

Gearkasseproducenterne burde dog også kunne fremstille en usynkroniseret gearkasse med et computerstyret gearskifte, præcis som det kendes fra de større lastvogne. En så-dan løsning, der prismæssigt vil være mere konkurrencedygtig, kunne nok få flere til at køre med automatiseret gearskifte til glæde for såvel chauffør som økonomi ? herunder brændstoføkonomi.

Testvognen, der er opbygget med et lukket lad fra AB Opbyg ApS, er forsynet med stål-fjedre på forakslen af parabeltypen og luftaffjedring på bagakslen samt aksler med skive-bremser, der har en meget præcis virkning.

Når man først er kommet i gang, har fået vognen lidt op i fart og aktiveret cruisecontrollen, så kører den jo bare der ud af.

Radioen reguleres med et fingerspidsbetjent panel lige under rattet.

Når man ikke har ratkontakter, som f.eks. i de større Renault lastvogne, må denne løsning betegnes som det bedste og sikreste alternativ.

Via displayet i instrumentbordet kan man hele tiden se, hvilken radiostation man hører. Man kan også se det aktuelle brændstofforbrug ligesom man kan aflæse, hvilket gear der køres i lige nu.

Sådan skal det være i et moderne instrumentbord ? tjek på det øjeblikkelige brændstoffor-brug ? det er en af de vigtigste faktorer for, at lastbilejeren kan få en bedre brændstoføko-nomi.

Det med gear-angivelsen er et plus, fordi man så har et ensartet display, uanset om det er en større Renault med automatiseret gearskifte, eller det er en Midlum med manuelt gear-skifte. Det giver mindre flimmer for vognmandsforretninger, der har forskellige modeller.

Under vores ca. 250 km lange prøveture der foregik med fuld lastet vogn, blev der bå-de kørt i by, på landevej og på motorvej. For at afprøve såvel trækkraft som motorbremse, gik turen også op over knotterne ved Ejer Bavnehøj. Her kunne jeg virkelig mærke, hvor arbejdsvillig motoren var. Motorbremsen har også en fin virkning: den kan aktiveres med en kontakt i instrumentbordet, så den selv går i indgreb, når gassen tages væk.

Vil man benytte den manuelt findes der et håndtag under venstre side af rattet, som virker ganske fint.


Afskærmning tak

Eneste anmærkning, som Midlum har fået i vores karakterbog i nedadgående retning, er den manglende afskærmning af forbindelserne m.v. til lufttanke samt placeringen af de to brændstoffiltre bag højre forskærm.

Det er ikke heldigt at have brændstoffiltrene placeret i det fri. De bør sidde inde i varmen så tæt på motoren som muligt. Det skal dog for retfærdigheds skyld nævnes, at brænd-stoffiltrene er elektrisk opvarmede, og man hos Renault ikke umiddelbart kender til pro-blemer i vintertiden med Midlum.

Når filtrene er placeret hvor de er, skyldes det ønsket om at kunne servicere så meget som muligt uden at førerhuset skal vippes. Og vi må give Renaults teknikere ret i, at det er nemt at komme til med den nuværende placering.

Rørforbindelserne til lufttankene bør dog afdækkes bedre, så de kan klare det nordlige klima. Om vinteren vil der nemlig være risiko for store mængder af is og tøsne omkring forbindelserne - og måske kan det forårsage brud med katastrofale følger for luftsystemet til følge.

Denne vogntype har en stor anvendelighed, og når en gang - helst langt ude i fremtiden - den tyske Maut træder i kraft, vil der sikkert være et voksende marked for denne størrelse lastvogne, hvor Renault med Midlum er langt fremme i forhold til flere af konkurrenterne.

Skulle man i den store koncern, hvor Renault hører hjemme, finde på at implementere Midlum som en ny slags Volvo FL, ville det nok heller ikke være det værste, der kunne ske.

Der er ingen tvivl om at lastbilejere, der vælger Midlum til transportopgaver inden for dette vægtsegment, vil få en lastvogn, der kører perfekt, og som er arbejdsvenlig for føreren -uanset hvor og hvornår der køres.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064