Den kinesiske økonomi voksede med hele 9,1 procent i 2003. Alene i årets sidste kvartal nåede vækstraten 9,9 procent. Dermed præsterede Riget i Midten den højeste vækst i seks år.

Den fantastiske vækstrate skyldes fortsat øget eksport, men også øgede udenlandske investeringer og indenlandsk forbrug. Kina har i det forløbne år overhalet Japan, når det gælder eksport til USA.

Kina er for længst rykket op blandt de syv største økonomier i verden og med sidste års bruttonationalprodukt overgår Kina Italien og nærmer sig Frankrig med hastige skridt.

Den kinesiske regering spår forsigtigt, at vækstraten i indeværende år når syv procent.

Det kommunistiske styres succesfulde reform af en tilbagestående landbrugsøkonomi til et superdynamisk produktionsparadis for alverdens industrikoncerner, der strømmer til Kina i hobetal, har haft vidtrækkende konsekvenser for den globale økonomi.

Den eksplosive vækst i Kinas samhandel er nok gamle nyheder for den oversøiske skibsfart. Men især container-rederierne kan alligevel takke den kinesiske tigerøkonomi for at fragtraterne er skudt i vejret i de sidste par år og skibsværftsarbejdere over de meste af verden kan ligeledes takke Kina for voksende ordrebøger.

I følge det schweiziske Internationale Transport Zeitschrift har rederier over hele verden bestilt 500 nybygninger, alene på basis af trafikken til og især fra Kina. Dermed oversteg ordretilgangen i 2003 de tre foregående år tilsammen.

Der forventes leveret en samlet containerkapacitet på 2,3 mio. TEU over de næste tre år. En stigning i den globale containerskibskapacitet på 40 procent.

Også forbrugerne nyder godt af billige varer på hylderne, fordi billig og fleksibel kinesisk arbejdskraft i stigende grad producerer en stadigt større andel af de materielle goder, som vi i den vestlige verden har en umættelig appetit på.

Til gengæld må et stigende antal industriarbejdere i Vesteuropa og USA tage imod en fyreseddel, fordi deres jobs flytter til Kina.

Asien har i årtier været en vigtig dynamo i den globale økonomi. Men tidligere økonomiske hurtigløbere blegner i sammenligning med de vækstrater, som Kina har præsteret.

Hverken Japan, Hong Kong, Taiwan, Sydkorea eller Thailand formåede at øge deres eksport til Europa i 2003, sammenlignet med 2002. Men Kina øgede afskibningen af varer til Europa med 46 procent.

De udenlandske investeringer i Kina tog for alvor fart efter Kina trådte ind i WTO i 2002. Men det er ikke bare multinationale koncerners appetit på billig arbejdskraft, der får investeringsskillingerne til at sidde løst. Også håbet om en plads på det kinesiske hjemmemarked med mere end en milliard forbrugere vejer tungt, når danske og andre vestlige industrivirksomheder investerer i Kina.

Den voldsomme vækstrate er især koncentreret omkring større byer i Kina, og det har medført tegn på økonomisk overophedning i netop disse områder. Men de kinesiske myndigheder mener ikke, at der er grund til at gribe i den finanspolitiske nødbremse.

Kinas Industriproduktion steg med 17 procent sidste år og med en gigantisk arbejdskraftreserve i de fattige landregioner, der endnu kun i begrænset omfang har nydt godt af væksteventyret, så er der ikke udsigt til opbremsning inden for en overskuelig fremtid.

-----