Den regionale erhvervsudvikling bliver i takt med globaliseringens sejrsmarch stadig mere afhængig af gode transportkorridorer til de globale markedscentre. For Skandinavien er transportkorridorerne af afgørende betydning for, at der er ?hul igennem? til det industri- og befolkningstunge Centraleuropa.

Jo længere væk fra centrum den enkelte virksomhed eller region befinder sig, jo større er den afstandsulempe, skal overvindes for at klare sig i konkurrencen.

Det er den udfordring, som forventes at blive markant større med udvidelsen af EU mod øst, som Institut for Transportstudier sætter fokus på i en ny rapport: ?Transportkorridorer?, som er udarbejdet for Nordisk Transportpolitisk Netværk (NTN).

NTN er et regionalt samarbejde om transportspørgsmål, og i den nye rapport, der er forfattet af Lars Dagnæs og Lars Chr. Ragus, Institut for Transportstudier, beskrives transportkorridoren mellem Centraleuropa og regionerne Schleswig-Holstein, Vestdanmark, Vestsverige og Sydvest Norge.

Selv om det ikke fremgår direkte af rapporten, er det Jyllands rolle som bro mellem Skandinavien og Tyskland, der danner basis for valget af det geografiske fokusområde.

Rapportens mål er ?at skabe basis for regional udvikling gennem bevidst udnyttelse af transportkorridorer på en effektiv og bæredygtig måde ved brug af intermodale løsninger?.

Rapporten fastslår, at Centraleuropals store betydning for erhvervsudviklingen i det vestlige Skandinavien ikke blot skyldes den direkte markedstyngde, men også at de store globale knudepunkter for containertrafik og luftfart findes her.

Virksomhederne i NTN-korridoren må forvente, at afstandsulempen bliver større, når konkurrencen med virksomheder i de nye EU-lande for alvor tager fart i de kommende år.

Derfor er der behov for forbedring og optimering af transportsystemerne og infrastruktur.

Rapporten tager udgangspunkt i de eksplosivt voksende transportbehov i takt med globaliseringen. Samhandlen er vokset støt siden 1950?erne, og da globaliseringen for alvor tog fart i 90?erne steg godstransporten dobbelt så meget som den økonomiske udvikling i almindelighed.

Virksomhedernes eksportmarkeder defineres i mindre og mindre grad på lande, men mere og mere på store globale koncerner, som Aldi, VW eller Nestlé.

I takt med det øgede transportbehov er kompleksiteten af forsyningskæderne vokset og det øger udfordringerne for transportvirksomhederne.

International logistik bliver i stigende grad en obligatorisk disciplin, hvis transportvirksomhederne skal overleve.

Selv om transportsektoren ?kun? beskæftiger godt 10 millioner EU-borgere, så omsætter sektoren cirka 1.000 milliarder Euro om året og dermed producerer transportsektoren 10 procent af Europas bruttonationalprodukt.

Selv om tendensen er, at de enkelte transporter effektiviseres og dermed bliver billigere, så øges produktionsvirksomhedernes samlede transportomkostninger. Derfor forventes presset på transportpriserne at øges.

Rapporten har opgjort godsmængderne fra havne og over landegrænser i fokusområdet. Dog har man valgt at ikke at medregne bulkvarer på skib, men fokuseret på godstransporter, hvor der reelt findes alternative transportruter og former.

Det kommer næppe som en overraskelse, at den dansk-tyske grænse vejer tungt i den statistik. 23,3 millioner tons gods krydser årligt grænsen ved Padborg. Heraf fem mio. tons på tog og de resterende 18,3 mio. tons på lastvogn.

Mere overraskende er det, at Göteborg Havn i dette regnskab kommer ind på en andenplads med 13 mio. tons. Dermed illustreres den voksende betydning af landevejstransporten.

En samlet oversigt, hvor bulkvarer er indregnet viser, at netop transport af olie, kul og gødningsstoffer er skibsfartens stærke side. Her fylder Hamborg, Bergen og til dels Göteborg godt i statistikken. Bergens førsteplads skyldes naturligvis olieeksporten.

Rapporten udpeger en række flaskehalse i infrastrukturen i regionerne. Herunder manglen på motorveje i Norge, det øgede trafikpres på Europavejen i Vestsverige, trafikproblemerne ved Vejlefjord-broen og tilsvarende ved tunnelerne under Elben.

Godstransportarbejdet på bil er i EU er steget med 40 procent fra 1990 til 2000. Tilsvarende vækstrater ses i de fire lande, som er omfattet af rapporten. Tyskland med 60 procent vækst, Norge med 45 procent og Danmark med 30 procent. Sverige ligger lavest med en vækst på 20 procent i perioden.

Tilsvarende er infrastrukturen på færgeruter, skibe og havne, jernbane og luftfart beskrevet i rapporten.

Rapporten ?Transportkorridorer? har ikke overset betydningen af godstrafikken over Femern Bælt. Her forventes en fast forbindelse at flytte betydelige mængder af især banegods fra banelinjen i Sønderjylland.

Forventningen om fortsat vækst i transportbehovet får rapportens forfattere til at forudsige en øget pres på infrastrukturen. Især i Tyskland, hvor infrastruktur-investeringerne vurderes ikke at kunne holde trit med trafikvæksten. Der vil også i NTN-regionen være behov for fortsat udbygning af vejnettet og der vil opstå flaskehalsproblemer på bestemte strækninger.

Den oversøiske trafik vil også fremover koncentreres omkring de store europæiske containerhavne.

Med især vejtransportens stigende omfang følger også betydelige stigninger i energiforbruget og andre miljømæssige problemer. Derfor må det forventes, at det politiske pres for miljøtag vil stige. Et eksempel på politisk stok/gulerod er roadpricing, som de tyske og østrigske vejskatter. Her forventer rapportens forfattere, at andre lande vil følge Tysklands og Østrigs eksempel.

Rapporten udkommer i denne måned.

-----