23948sdkhjf

Vognmanden der sadlede om

Øster Brønderup Vognmandsgården, som vognmandsparret Ann og Carsten Andersen kalder deres firma, blev etableret i 1998 efter, at Carsten Andersen forlod truckingmarke-det og i stedet bevægede sig over i maskin- og specialtransport.

Efter at have arbejdet 16 år med landevejstransport centreret om trucking af køletrailere og containere sagde Carsten Andersen i 1998 farvel til den del af branchen. Vognmanden fortæller til Danmarks Transport-Tidende, at han endnu alt for tydeligt husker, da han en gang for nogle år siden på grund af sygdom i familien en fredag ikke nåede at få indløst en check på 70.000 kr. Da Ann Andersen kom ned i banken med checken om mandagen var den dækningsløs ? containeroperatøren, som Carsten Andersen kørte for, havde simpelt-hen lukket i weekenden.

Det kostede tre års ekstra arbejde uden nogen former for fritid eller ferie at få hentet det tabte hjem, så alle kreditorer kunne få hver en øre.

- Vedkommende, der stod bag det lukkede firma, så dog ikke ud til at miste ret meget, si-ger Carsten Andersen, der stadig ikke forstår, hvordan store kørselsrekvirenter bare kan agere over for de mindre og selvkørende vognmænd.

Efter en halv snes år blev kørslen stadig afregnet til de samme kilometertakster uden no-gen form for regulering, selv om alle omkostninger i mellemtiden var steget, så i 1998 af-hændede Carsten Andersen sin sidste eksporttrækker og gik over i kranbranchen.

I første omgang som kranfører, hvor han var ansat til at udføre løfteopgaver for en ma-skinfabrik i udlandet.

Da opgaven var løst i udlandet begyndte han at arbejde hos ARLA, hvor han havde me-gen fritid. For at udnytte noget af fritiden købte han en lille kranbil, og det blev startskudet til den nuværende virksomhed.


Nedlagt gård

Efter et stykke tid blev det nye firma, Øster Brønderup Vognmandsgården, oprettet på den store flotte nedlagte gård Øster Brønderup, som ligger i den sydlige udkant af Hjør-ring.

To fireakslede kranvogne udgør stammen i virksomheden, der dog også råder over en multitrækker, diverse trailer- og påhængsmateriel samt gaffeltrucks.

Den ene kranvogn er bygget op med et trevejshejs og en HMF 30 tm kran med flyjib, der kan række 28,5 meter. Den anden er opbygget med en aftagelig Bonfiglioli kran, der er droslet ned til 80 tm, og som er bygget på et selvstændig lad, der kan afstilles ved at løsne nogle containerlåse på chassiset og slå benene ned.

Faktisk er det sådan, fortæller vognmanden, at kranen er i stand til at arbejde uden last-vogn. Ved købet af kranen medfulgte der nemlig en motor med hydraulikpumpe.

Det smarte ved denne opbygning, hvor kranen under normal kørsel sidder foran, er, at kranen kan placeres efter behov.

Skal der f.eks. løftes en meget tung maskine, vendes ladet med kranen blot modsat, så kranen sidder ude i bagenden. Herefter er det ofte muligt at komme meget tæt på emnet, der skal løftes, og kranen kan derfor udnyttes fuldt ud.

Firmaet udfører en masse forskellige opgaver inden for fabriks- og maskinflytninger.

- Vi rydder f.eks. op, når en fabrik eller lignende lukker ned. Så klarer vi det hele, fjerner maskinerne og rydder helt op i bygningerne. Vi står også for transporter fra mange auktio-ner, hvor vi selv klarer lastning og losning med egne medbragte gaffeltrucks og kraner, fortæller han.

Firmaet udfører også almindelige transportopgaver som levering af sand og sten og opga-ver med transport af mindre partier. Vognmandsfirmaets slogan lyder, "Andre bliver større og større. Vi bliver bedre og bedre", Man slår på, at firmaet varetager kundernes opgaver med veluddannede, kundevenlige og højt kvalificerede medarbejdere, som har mange års erfaring i kran og løfteopgaver


Vogne og heste

Vognmandsparret fortæller Danmarks Transport-Tidende, at der ikke er to dage, der er ens. Den ene dag hejses der måske et dueslag med en kran, den næste dag køres der måske til Tyskland med en sværgodstransport. Og uanset opgavens art får kunderne den samme betjening og service.

Ann Andersen klarer det administrative i virksomheden, og så holder hun øje med heste-ne. På den store gård har vognmandsparret, der har tre børn i alderen 16, 13 og 7, selv tre heste, mens der er opstaldet ca. 25 heste, som ejes af folk, der bor i området.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063