23948sdkhjf

Ønsker samling af farligt gods administration

I dag ligger ansvaret for administrationen af farligt gods-regler i henholdvis Justitsministeriet (Rigspolitichefen), Trafikministeriet (Færdselsstyrelsen) og Sundheds- og Indenrigsministeriet (Beredskabsstyrelsen).

I forbindelse med overflytningen af Beredskabsstyrelsen fra Indenrigsministeriet til Forsvarsministeriet 1. februar finder DTL det nødvendigt, at der samtidig sker en samling af ansvaret for reglerne om transport af farligt gods under én myndighed og én minister.

- Vi har gennem de senere år i flere tilfælde påpeget behovet for, at ansvaret for dette meget væsentlige område placeres entydigt. Vi har ikke nogen særlig præference for, hvor ansvaret skal samles, idet der gøres et særdeles godt arbejde i de myndigheder og styrelser, der i dag røgter området.

Den stigende fokus på sikkerhedsproblemer, hvori transport m.v. af farligt gods indgår, taler også med styrke for, at ansvaret for farligt gods helt samles på ét sted.

- Lad mig i den forbindelse henvise til det af Europa-Kommissionen i december 2003 udsendte oplæg om sikkerhed ved transport af gods, siger ordførende direktør Michael Svane.

DTL har nu sendt et brev til justitsministeren, trafikministeren og forsvarsministeren og opofordret dem til at tage initiativ til at samle reglerne for farligt gods under én og samme myndighed.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062