23948sdkhjf

Fuld fart på skibsbygningen

løbet af 2003 bestilte danske rederier bygning af 80 nye skibe. Disse skibe udgør tilsammen knapt 2,5 mio. bruttotons og repræsenterer en værdi på DKK 16,5 mia. Danmarks Rederiforening konstaterer således, at 2003 markedere sig som det år, hvor danske rederier har kontraheret flest nybygninger nogensinde - målt såvel på antal, tonnage som på værdi.

Det store antal nybygningsordrer afspejler, at 2003 var et overvejende godt år, og at rederierne forventer, at der også fremover vil være en fornuftig efterspørgsel efter søtransport, lyder det beskedent fra rederne.

Danske rederiers samlede ordreprogram fastholdes dermed på næsten 100 skibe, selv om der løbende i året er leveret nybygninger til de danske rederier. Det er glædeligt at kunne konstatere, at næsten alle nybygninger, der primært bygges ved værfter i Fjernøsten, er blevet sat under dansk flag, fremhæver rederiforeningen som tilføjer:

- Dette bekræfter, at de danske rammevilkår for skibsfarten, det vil sige DIS-registeret og tonnageskatteordningen, er konkurrencedygtige i forhold til de vilkår, der tilbydes en række andre sammenlignelige kvalitetsflag.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063