23948sdkhjf

Transporterhvervet er allerede på banen

Mange faktorer påvirker transporten. Hvordan går det med fiskeriet, med landbruget med industrien. Men erhvervet er ikke helt så følsomt for økonomiens op- og nedture. Erhvervet kan selv, mener DTL-direktør Michael Svane, som ser relativt lyst på tingene.

Mange faktorer påvirker transporten. Hvordan går det med fiskeriet, med landbruget med industrien. Men erhvervet er ikke helt så følsomt for økonomiens op- og nedture. Erhvervet kan selv, mener DTL-direktør Michael Svane, som ser relativt lyst på tingene.



DTL direktør Michael Svane har en evne til at se det positive i - næsten - enhver situation. Men når for tiden er en tak mere optimistisk end de forsigtigt forventningsfulde udmeldinger fra andre dele af erhvervslivet, hænger det også sammen med, at han har tiltro til, at de ansvarlige for overenskomst-situationen vil være i stand til at levere en løsning, som ikke vil svække erhvervets vigtige konkurrence-evne. Det, og så en vurdering af, at EU's udvidelse mod øst vil skabe en ny situation for transporterhvervet ikke mindst båret af de nye landes erhvervsmæssige entusiame og optimisme, som smitter. - Sparker gang i opsvinget, som han siger.

Samtidig glæder han sig over, at det efter hans mening er lykkedes erhvervet at komme meget højere op på stigen, når det gælder respekten for vognmandserhvervet både politisk og i almindelig omdømme. Det er for ham at se grundlaget for at transportvirksomhederne bliver taget så seriøst, som de fortjener og vil være i stand til at tage de realistiske priser for deres ydelser, som en høj kvalitet retfærdiggør - og som er en naturlig ting i andre dele af dansk erhvervsliv.

DTL venter ikke, at træerne vokser ind i himlen, hverken indtjeningsmæssigt eller imagemæssigt, men DTLs egne konjunkturberegninger peger i den rigtige retning og arbejdet med bl.a. fokus på færdselssikkerhed er med til at cementere opfattelsen at et ansvarligt erhverv, som er til at stole på.

Knap så følsomme

Samtidig fremhæver Michale Svane, at myten om, at temperaturen på dansk økonomi kan aflæses i byggeriet og i transportbranchen ikke længere holder for vejtransportens vedkommende .

- Vi er knap så konjunktur-følsomme, som man hidtil har regnet med, siger Michael Svane og forklarer:

- Vi påvirkes naturligvis af udviklingen i den samlede økonomi. Går det godt med erhvervslivet som sådan, går det selvfølgelig også godt for transporterhvervet, men når det går sløjt, er der faktisk en tendens til, at det går knap så dårligt for transporten. - Men naturligvis afhænger det af, hvad der bliver produceret, købt, solgt, spist og hvor meget affald der er. Og i det hele taget er transportindholdet i det enkelte produkt voksende. Det kan vi mærke, siger han.

Michael Svane er dog på det rene med, at det danske erhvervslivs udfordringer også er transporterhvervets.

- For os betyder det for eksempel meget, hvordan det går med landbruget og fiskeriet. Hvis fiskernes fangstmuligheder bliver beskåret påvirker de jo tilførslen af frisk fisk og dermed også transporterhvervet. Det samme gælder landbrugseksporten, siger han.

Transporten er med i både importen og eksporten, og når f.eks. en virksomhed som Danish Crown er nødt til at producere i udlandet også, jo så handler det også om, at transportarbejdet flytter, og vi må som transporterhverv også være klar til også at være på pletten i udlandet, forklarer han.

Vi skal slås for det

Men østudvidelsen bliver det ekstra nødvendigt, at de danske transportvirksomheder er klar, fastslår han. Det gælder både konkurrence her i landet og i udlandet. Og det handler om globalisering i det hele taget.

- Det vil så vise sig, hvordan de danske transportvirksomheder vil stå sig i konkurrence med de østeuropæiske. Der er næppe tvivl om, at de sidstnævnte vil tage for sig af retterne. Vi har jo et problem med forskellen i lønninger, men jeg tror, at slutresultatet vil hedde vækst også for danske lastbiler, selv om vi kommer til at slås hårdt for det.

Ingen nok så lille transportvirksomhed kommer uden om at forholde sig til globaliseringen, fastslår Michael Svane, som ser den internationale arbejdsdeling slå igennem sammen med en både kulturel, politisk og økonomisk globalisering. Det er begyndt. Det kommer ikke som en haglbyge, men som en silende, vedvarende regn

Men han vurderer, at signalet om, at danske transportvirksomheder er nødt til at være opdateret med mere viden i dag er alment accepteret i branchen.

- Det er hverdag i virksomhederne. Der skal tages stilling. Skal vi fortsætte som hidtil og leve i rollen som tryghedsnarkomaner, eller er det nu vi skal vise mod og tage mod udfordringer. Det kræver forberedelse, dygtighed, viden og mod, fastslår Michael Svane.

- Det er noget der kommer - ikke som haglbyger - men som en roligt silende regn, siger han.

Vejskat ikke uretfærdig

Det danske transporterhverv er meget afhængigt af udviklingen i resten af Europa, og derfor har fælles problemer, som vejskat topprioritet. Her skal ikke mindst kæmpes i EU-sammenhæng, med også politisk herhjemme. Michael Svane er med i følgegruppen omkring den tyske vejskat, som han ikke tvivler på vil komme

- Efter min vurdering vil systemet dog ikke være klart til egentlig brug før i 1. kvartal 2005, siger han og påpeger, at vejskatter i form af kilometerafgifter egentlig ikke er uretfærdige - hvis systemerne virker og hvis de er gennemskuelige - for de afspejler den faktiske brug af vejene. Det kalder han både fair og logisk, idet der er tale om en transport-afgift på lige fod med brændstofafgiften, og den skal naturligvis betales af kunden, siger han

DTL er opmærksom på, at adskellige andre europæiske lande end Tyskland og Østrig vil indføre vejskatter - en udvikling, der efter hans skøn kan være en realitet i 2006-7.

- Det må vi også forholde os til herhjemme, og jeg vil gerne henstille til politikerne, at vi i Danmark gør hjemmearbejdet meget omhyggeligt. Afgiftsstrukturen skal ikke tilrettelægges på baggrund af tilfældigheder. Erhvervet kan lide ubodelig skade, hvis ikke så vigtig en sag, gribes rigtigt an, siger Michael Svane.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063