23948sdkhjf

Det kniber stadig - viser tungvognskontrollerne

Dokumenter og regler for særtransporter er ofte ukendte faktorer for chauffører og vognmænd - men nu lægges der fra branchens side op til at tage fat på problemerne - i form af uddannelse.

Dokumenter og regler for særtransporter er ofte ukendte faktorer for chauffører og vognmænd - men nu lægges der fra branchens side op til at tage fat på problemerne - i form af uddannelse.



- Langt de fleste rapporter omhandler bortfald af transporttilladelser, siger politiassistent Christian Møller fra Rigspolitiets tungvognsafdeling til Trans Inform.

- Det skyldes, at der er uoverensstemmelse mellem den udstedte transporttilladelse med tilhørende klassificering og de faktiske vægte og dimensioner på de standsede køretøjer. Som ved de tidligere kontroller er det springende punkt stadig manglende kendskab til reglerne. F.eks. hvor man må køre, hvornår man må og ikke må køre på motorvej, hvor-dan køretøjets mål passer med de ansøgte mål, som fremgår af klassificeringsattester og transporttilladelserne, siger politiassistenten.

Når særtransporten er lastet færdig bør chaufføren tjekke sin tilladelse og eventuelt klassi-ficeringen og samtidig se på tilladelsen hvor og hvornår, man må køre. Og så bør man iøvrigt sørge for at have det fornødne kendskab til de vilkår, der er gældende for den på-gældende transport.

Meget tyder på, at det meget mangelfulde kendskab til regler og de nødvendige doku-menter ikke kun er et problem blandt chaufførerne på særtransporten. Problemet når ikke sjældent langt ind i vognmændendes rækker.

I hvert fald var den manglende viden om reglerne og de tilhørende papirer så hyppigt fore-kommende, at politiet i forbindelse med kontrollen på motorvej E45 i Oksekær lidt nord for Padborg betegner det som et gennemgående problem. Altså ikke blot nogle forglemmel-ser.

Selv lille afvigelse fanger

Fra flere vognmænd, der ikke ønsker at stå frem, er vi dog blevet gjort opmærksom på, at selv om der fra chaufførens side er gjort alt, hvad der er muligt for, at læsset ligger rigtigt, og der foreligger en transporttilladelse - så er er en afvigelse på ganske få centimeter nok til, at tilladelsen falder bort ved en kontrol. Hermed ligestilles forseelsen med en transport, som bliver standset uden at der overhovedet er søgt om tilladelse.

Det er ikke helt retfærdigt, mener vognmændene.

Der blev på de tre kontrol-dage (15./17. december) standset i alt 91 transporter heraf var de 76 særtransporter, og der blev udfærdiget 81 rapporter. På de to første dage blev der i alt udstedt 24 transporttilbageholdelser. Om onsdagen blev der standset et container-vogntog, der var på vej til Hamburg med en skibscontainer. Chaufføren på lastvognstræk-keren, der tilhører vognmandsfirmaet Th. Martensens Eftf. A/S i Kolding, fik ikke lov at kø-re længere lige med det samme, på grund af overtrædelse af køre-hviletidsbestemmelserne, og nummerpladen på det tilkoblede containerchassis, som tilhø-rer containertransportøren Anders Nielsen & Co. A/S, blev efter en kontrol af bremserne fjernet af Statens Bilinspektion, der også var til stede ved onsdagens kontrol.

Direktør Henrik Steenbjerge, Anders Nielsen & Co. A/S gav denne kommentar til hændel-sen med containerchassiset: - Vi følger reglerne, og da vi kører med 600 chassiser hver dag, må der være sket en fejl. Vort materiel bliver løbende holdt ved lige med servicering ved det årlige syn samt yderligere fire servicetjek i løbet af året. Vi har outsourcet al ser-vice- og reparationsarbejde, og det pågældende trailerchassis blev da også umiddelbart efter, at nummerpladerne var blevet fjernet kørt til syn og godkendt, uden at der var fore-taget noget vedligeholdelsesarbejde, siger direktør Steenbjerge.

Kommentar fra KRAN BLOK

Fra vognmand og kranudlejer Frank Segall, Esbjerg, der er formand for styregruppen i Kran Blok ERFA under DTL, har vi indhentet følgende kommentar til Tungvognssektionens kontrol kort før jul på E45:

- Den foregik i en fornuftig atmosfære og har samtidig været mere fair og regulær. Der er nu større forskel på, hvad der er bagateller, og hvad der er alvorlige fejl, udtaler Frank Se-gall.

- For at imødekomme det med den manglende viden og kendskab til reglerne på blokvognsområdet, er vi i fællesskab med Teknisk Skole i Fredericia gået i gang med at strikke en uddannelse sammen på området, oplyser han og tilføjer

- Man skal jo være klar over, at selv om vi får en ny blokvognsbekendtgørelse, som vil lette det hele, er det ikke ensbetydende med, at såvel vognmænd som chauffører skal vide mindre - snarere tværtimod. Og det er jo en fordel at være godt inde i reglerne.

Uddannelse på vej

Ivar Dahl Nielsen fra Torben Rafn & Co. A/S, der også har sæde i Kran Blok ERFAs styre-gruppe, er i øjeblikket i gang med at få etableret en uddannelse, der kan dække behovet for viden om specialtransporter.

- Sammen med Teknisk Skole i Fredericia og i samarbejde med SiD er vi ved at stille et kursus på benene, som vi har tænkt os skal bestå af tre moduler, hver af en uges varig-hed. Når man fra myndighedernes side mener, at kendskabet til specialtransporter er for lille, må der gøres noget, siger Ivar Dahl Nielsen til Trans Inform.

Det er meningen, at der skal indgå en hel del forskellige emner som bl.a. konflikthåndte-ring, forsikringsforhold, lastsikring og stuvning af gods, afmærkning af gods og køretøjer (herunder også følgebiler, når der kommer regler for dem), samt lovgivning på disse om-råder. Hertil kommer den nye blokvognsbekendtgørelse, der snart forventes at være fær-dig, førstehjælp, brandbekæmpelse, køre- hviletidsbestemmelserne, transportpapirer i så-vel Danmark, som de nærmeste nabolande. Desuden skal der være et kursus med køre-teknik med både en teoretisk og en praktisk del.

Den praktiske del forventes afviklet bl.a. ved brug af TSU lastbilsimulator. Det er tanken at bruge eksterne undervisere fra færdselspolitiet, og det forventes, at det første kursus vil kunne afvikles allerede i dette forår.

I denne forbindelse siger Ivar Dahl Nielsen, at man har mødt stor velvillighed fra SiDs side, hvor fagforeningen prøver på at finde folk, som er interesserede i at deltage i kurset. Det er meningen at kurset, der skal være et landsdækkende tilbud, skal køre tre gange i svær-godstransportørernes beskæftigelsesmæssige rolige tidsperiode først på året.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078