23948sdkhjf

platz & boelslund - nyt handelsfirma på trailermarkedet

Den tyske trailerproducent Sommer, der salgsmæssigt har haft en omflakkende tilværelse på det skandinaviske marked, har nu fået en ny agent, der mener det alvorligt

Den tyske trailerproducent Sommer, der salgsmæssigt har haft en omflakkende tilværelse på det skandinaviske marked, har nu fået en ny agent, der mener det alvorligt



Brdr. Platz, der indtil sidste efterår var autoriseret Merceces-forhandler i Haderslev, Padborg og Sønderborg, har netop sammen med trailerforhandler Ib Boelslund dan-net et fælles selskab, der har fået navnet platz & boelslund a/s.

Selskabet får markedsføring af hele den tyske trailerproducent Sommers produktpa-lette i Skandinavien som hovedfunktion.

De to direktør Jens Erik Platz og Jørgen Platz udtaler til Trans Inform, at de har be-holdt deres karrosserifabrik, der i øvrigt har haft 25 års jubilæum for kort tid siden. Den har de seneste mange år produceret lad og opbygninger til lette lastvogne og varevogne samt monteret kraner og lifte og har til huse i Haderslev.

- Efter at have afhændet bilforretningerne bliver vi ikke mere identificeret med et be-stemt mærke og kan lettere afsætte lad og opbygninger til alle mærker. Vi har sam-men med Ib Boelslund dannet det nye selskab, der skal markedsføre Sommers pro-dukter i hele Skandinavien, siger de og tilføjer:

- Det vil ske ved, at vi ansætter salgspersonale i Norge og selv står for markedsførin-gen i Danmark. I Sverige vil markedsføringen ske gennem det salgsapparat som Bo-elslund Handelsfirma har deroppe. I det nye firma vil der kun være to ansatte nemlig os selv siger de to brødre, der ejer hver en tredjedel af det nye firma, hvor Ib Bo-elslund ejer den sidste tredjedel. Firmaet har hjemadresse i Haderslev.

Agent for SAWO

På karrosserifabrikken, hvor man i mange år har arbejdet med hydraulik, har man nu også fået SAWO agentur, så man er leveringsdygtige i HIAB kraner, SAWO hejs, NOPA tip m.v.

Det er meningen, at karosserifabrikken skal lave de specielle kundetilpassede løsnin-ger på nye Sommer trailere, ligesom der skal laves servicearbejde.

Ib Boelslund fortsætter gennem sit firma Boelslund Handelsfirma med at markedsføre SOR kølekasser i hele Skandinavien samt Närko i Danmark.

Direktør Jens Erik Platz siger til Trans Inform, at man forventer sig meget af Sommer-agenturet, fordi Sommer har et godt program og et højt kvalitetsniveau, bl.a. kan man levere alle produkter fra Sommer galvaniserede, så man undgår rustdannelser.

Den første nye Sommer trailer er også allerede solgt til en jysk kunde. Der er tale om en to-akslet citytrailer, som skal anvendes til fragtkørsel.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063