Fluen sad på computerskærmen på vognmandens skrivebord. Og det fik ham til for en sjælden gangs skyld overhovedet at lægge mærke til sit hus-insekt. Den løb nemlig hen over det sted på glasset, hvor det blinkede mest hidsigt. "Access denied" stod der med udråbstegn og i rød ramme.

Det var let at se, at han samlede sammen til et tordenvejr af de store, og han slog - naturligvis forgæves - ud efter fluen, som om det var dén, der havde forårsaget system-nedbruddet. Det øgede hans irritation, men fluen tilgav ham. Hans angreb kom for den at se i næsten komisk slowmotion. Værre var det, hvis han prøvede ligesom at knipse til den med en krum langfinger spændt op mod tommelfingeren og så - bing! - gav slip. Det gav fart, og fluen var engang blevet ramt og slået bevidstløs. Men det var længe siden.

Normalt levede de i fredelig sameksistens - især i disse dage, hvor vognmanden spiste sin frokost ved skrivebordet. Dét gav krummer.

Fluen kunne se, at hans irritation var på vej over i det røde felt. Hvis han havde været en vulkan, ville der nu stå massive røgskyer op af krateret akkompagneret af en svag underjordisk buldren. Der var nemlig sket det, at også musen var gået i baglås.

- Frede, brølede han ud i lokalet. - Nu er den gal igen! Og sørme om ikke det computerbæst som jeg selv har købt og betalt og fået installeret vil bestemme, om jeg skal have adgang eller ej. Nu er det snart nok!

Fra kontoret ved siden af dukkede Frede op med forsigtige skridt. Det var ikke første gang, at computer-problemer bragte den gamle i kog.

- Systemansvarlig. Ja, eller boksebold, prügelknabe, syndebuk, forfulgt, jaget vildt, tænkte Frede, som ellers havde været så begejstret for alt, hvad der hed IT. Det var han nu stadig og han betragtede det som en personlig triumf, da det omsider var lykkedes ham, at overtale vognmanden til at investere i den nyeste teknik. Men det var et mareridt, når der var nedbrud. For ligeså kompetent vognmanden var, når det gjaldt om at vælge lastbil og rullende materiel og organisere tingene, ligesom tumpet var han, når det handlede om edb.

- Frede, jeg sidder stille og roligt og skriver på en email og puf så forsvinder billedet på skærmen. Det kan da ikke være sandt, at vi konstant skal have den slags nedbrud. Du lovede, at systemet ville være klar her i det nye år.

Frede sukkede. Han gættede på, at chefen var kommet til at trykke på control et eller andet og så febrilsk havde tastet på må og få.

- Mærkeligt, sagde han uden at tænke sig om. - Den slags sker aldrig for de andre...

Selv fluen opfattede hvor dumt det var at provokere vognmanden lige på det punkt.

- HVAD siger du! råbte han. - Du sagde, at det hele ville funke. Det duer overhovedet ikke. Det er penge ud af vinduet. Det er koncentreret tidsspilde. Vi kunne ligeså godt have tapetseret væggene med pengesedler. Vi kunne....

Vognmanden havde rejst sig for rigtig at få plads til sit vredesudbrud og Frede satte sig og tastede et par gange - og vupti. Fluen kunne næsten mærke på skærmen under fødderne, at det hele gik i hak.

- Sådan. Husk, hvis du laver en fejl, så træk vejret inden du overfalder tastaturet. Frede rejste sig og skjulte omhyggeligt sin triumferende mine.

Vognmanden faldt ned igen. Men det irriterede ham, at han ikke havde sat sig ordentligt ind i det edb-halløj fra start. Nu følte han sig lidt ligesom, når han forklarede sin kone om nogle ellers meget spændende detaljer i common rail-systemet til dieselbilen. Hun hørte pligtskyldigt efter, men han kunne se, at hun mentalt var steget af og tænkte på noget andet. Sådan skete det nemlig for ham selv, når Frede - dygtige Frede, som han tog hatten af for - forklarede noget IT på en yderst pædagogisk måde. Chefen manglede simpelthen det grundlæggende skelet af hænge den nye viden og alle forklaringer op på. Derfor faldt det hele til jorden. Fluen følte med ham. Selv havde den svært ved at gennemskue, hvor alle brødkrummerne fra vognmandens madpakken egentlig kom fra - men den havde én gang for alle besluttet sig til at være ligeglad. Sålænge der bare var mad.

Og Frede havde for længst fundet ud af, hvordan det hang sammen. Derfor sagde han:

- Du fandt ud af organiseret netværk omkring kørsel før ordet overhovedet var opfundet, du har fået det her firma til at blomstre selv i hårde tider. De giver folk lyst til at yde deres bedste - selv mig. Så hul i, om du forstår dig på edb-teknik. Hvis du kan organisere den overordnede it-struktur på samme måde som med resten af firmaet, så er det perfekt. Sig hvad du vil have, så skal jeg nok ordne alle detaljerne.

Vognmanden livede kendeligt op. - Wienerbrød, råbte han

Og fluen nikkede bifaldende.

-----