Meget bliver business as usual. Men der er også de ukendte faktorer ? det som man ikke uden videre kender svaret på, og det som måske kan ændre billedet.

Sidste år havde vi SARS, vi havde Irak-krigen og vi havde fortsat en usikkerhed i kølvandet på 11. september. Men situationen kom lidt efter lidt under kontrol. Vi kan ikke vide, hvad det kommende år giver af store pludselige begivenheder, men forhåbentlig ikke flere at de helt store chok. Dem er der historisk og statistisk set lykkeligvis ikke så mange af.

Men den ?daglige? terror-frygt er nok noget vi må lære at leve med ? i hvert fald et stykke tid endnu. Især den amerikanske oplevelse af at være truet, har ført til enorme sikkerhedsforanstaltninger, der påvirker det internationale transportarbejde overalt på kloden. Herhjemme er havnene f.eks. udsat for helt nye krav til sikkerheden ? i hvert fald, hvis de vil tages alvorligt som en del af den internationale samhandel. Også luftfartsselskaber, lufthavne, rederier og skibe mødes med krav om ekstra foranstaltninger. Det er alt for tydeligt påvist, at et fly kan være et våben. Det samme kan et skib eller for den sags skyld en container ? og dem er der virkelig mange af.

Det er barske bånd der bliver lagt på transporten i den sammenhæng, men ikke en uoverstigelig barriere. Meget kan klares elektronisk, og det er jo et felt, hvor dansk transport er langt fremme.

Vi hører jævnligt om, at nu er dette eller hint potentielle angreb afværget. Det tyder på, at sikkerhedsforanstaltningerne, som jo også har retspolitiske stramninger til følge og koster nogle frihedsgrader, har en virkning. Men kan i sit stille sind ærgre sig over, at så mange kræfter går til noget så uproduktivt som bevogtning og gardering mod trusler, som aldrig bliver til noget. Men det er jo det samme med forsikring. Vi betaler, men håber, at der aldrig bliver brug for den. Vi låser vores dør, selvom vi måske aldrig har haft besøg af tyve.

Sikring er en omkostning vi må tage med. Og vi skal ikke bruge tiden på at gå rundt og bekymre os om alle de ulykker, som eventulet kan slå ned over os. Som Mark Twain har sagt det: Jeg har haft mange bekymringer i mit liv. De fleste af dem er aldrig blevet til noget.

Så er det meget sjovere at se på det mange muligheder en ny kalender giver. Hvert år har sine sorger og plager men et lige så rigt mål af glæder og plusser ? og i år har vi oven i købet udsigt til et økonomisk opsving. Her er chancen for at ryste posen lidt og spørge om vi mon kunne gøre tingene på en lidt anden ? måske endda sjovere ? måde end rutinen tilsiger.

Alle erhvervsvirksomheder bliver bombarderet med ?burder?: I burde have en ny miljøpolitik, I burde investere noget mere i efteruddannelse, I burde tage jer sammen og slå et slag for at markedsføre jer selv, I burde internationalisere, I burde effektivisere, I burde udvikle ? og det er alt sammen rigtigt.

Men vi kunne også vælge at sige. Hvor er vi stærke, hvor ser vi nogle nye muligheder, hvad har vi virkelig lyst til at kaste os over, hvor kan vi hjælpe hinanden fremad.

Det kan vi gøre i virksomheden, i branchen - ja i hele nationen for den sags skyld.

Det burde vi faktisk gøre.

-----