23948sdkhjf

Landsstyret siger GO! for næste etape?

Deri er nemlig også medtaget en bevilling til det fortsatte projektarbejde i form af yderligere analyser og et feasibility study. Efter den foreliggende plan vil en vej kunne være klar til brug fra 2008 efter investering af skønsmæssigt 250-300 millioner kroner og godt 390 grønlandske mandeår, og det er der store forventninger til i området.

- Jeg er helt afgjort meget optimistisk nu for udsigterne til gennemførelse af projektet, og det vil være en meget afgørende gevinst for det grønlandske samfund, siger Hermann Berthelsen, borgmester i Sisimiut.

Den planlagte vej vil dels gøre det uligt meget nemmere at transportere passagerer til og fra Sisimiut og dermed gavne både lokalbefolkning og turisme ? og den vil skabe helt nye forudsætninger for grønlandsk eksport af produkter fra fiskeindustrien til verdensmarkedet. I dag er virksomheder i Sisimiut henvist til skibstransport, og det betyder, at det primært er frosset fisk, der eksporteres, mens det med adgang til Sdr Strømfjord på kun 3-4 timer vil være muligt at sende meget eftertragtet og højt prissat fersk fisk til den globale markedsplads.

Sisimiut kommune afsatte i budgettet for sidste år et beløb til en forundersøgelse af en eventuel vej. Denne forundersøgelse blev afsluttet i foråret 2003, og det har afkastet en konsekvensanalyse, der er blevet politisk behandlet i Sisimiut kommune. Siden har Hjemmestyret i 2003 bevilget støtte til videre undersøgelser, der både omfatter tekniske forudsætninger, miljøvurderinger, undersøgelser af arkæologiske forhold ved en vejkonstruktion, finansiel undersøgelse og udarbejdelse af en lokalplan.

Nu er der så givet grønt lys for næste etaper i projektet, i retning af en egentlig projektering, start på anlægsarbejderne og endelig iværksættelse af drift.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063