23948sdkhjf

Endnu sværere for luftfragt til USA

Hvis det allerede i dag er krævende for afskibere og speditører at sende gods til USA i lyset af de skærpede krav om security, bliver det med garanti endnu mere krævende efter vedtagelsen i Senatet den 5. december af den nyeste lov på området.

Efter denne bliver luftfartsselskaberne ansvarlige for at fremsende en elektronisk rapport over alle master og house AWB på en given flyvning til USA. Og den skal være US Customs i hænde senest fire timer for flyets ankomst på amerikansk territorium.

Og det er ikke bare snak: Hvis selskabet ikke lever op til dette, kan godset beslaglægges, og luftfartsselskaber vil få en betydelig bøde. I allerværste fald vil flyet ikke engang få lov til at losse fragten!

- Det betyder, kort sagt, at fra nu af skal speditørerne være i stand til at oversende deres master og house AWBs elektronisk til det selskab, der skal flyve godset ind i USA, siger Allan Harsbo, Descartes-Tradevision senior vice president global sales.

Tradevision har til formålet udviklet et system, der er målrettet den nye tvungne procedure, og det tilbyder luftfartsselskaber elektroniske tjenester, der er gratis at bruge for speditører.

Som sagt: Den nye skrappe security-lov er vedtaget den 5. december, og efter en grace period træder den i fuld kraft pr 5. marts 2004. Og så er der ingen pardon..

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078