EU-Kommisionen har udarbejdet en strategiplan, der skal reducere udledningen af drivhusgasser og andre miljøskadelige stoffer fra skibe. EU-Parlamentet har i en høring påpeget en række punkter, som bør overvejes inden strategien fastlægges:

- Skibsfarten skal reducere udledningen, hvis den skal bevare de miljømæssige fortrin i forhold til lastbiler.

- Skibes miljøbelastning bør i modsætning til i dag, hvor skibsfarten er undtaget, inddrages i de almindelige opgørelser over udledningen af drivhusgasser.

- Kommissionen bør genoverveje en regulering af VOC-emmissioner i forbindelse med lastning og losning fra midten af 2005.

- EU-Kommissionen opfordres til inden udgangen af indeværende år, at etablere en EU-dækkende ordning med økonomiske incitamenter for skibsredere til at reducere emissionerne. Endvidere bør ordningen udbredes til andre transportformer og bestå af differentierede afgifter i forhold til transportformens samlede miljøbelastning, herunder de marginale sociale omkostninger inklusive de eksterne omkostninger ved luftforurening og medfølgende klimaændringer.

- EU-Parlamentet udtrykker bekymring over at kun fem EU-lande til dato har ratificeret MARPOL-konventionens Annex VI, der blandt andet sætter grænser for svovlindholdet i bunkeringsolie.

Især fjerde punkt på EU-Parlamentets liste vil givet give anledning til hævede øjenbryn ikke bare i søfartsindustrien, men i hele transportsektoren. En generel transportafgift, der afhænger af transportformens samlede miljøbelastning, vil eksempelvis give den i forvejen anstrengte økonomi luftfartsindustrien ? der ubetinget er den mest forurenende målt per passager/godsmængde ? et alvorligt knæk. Parlamentet er formentligt inspireret af den tyske vejskat på lastvogne, der dels straffer de mest forurenende lastvogne hårdest, samtidig med at indtægterne angiveligt skal forbedre infrastrukturen for mere miljøvenlige transportformer som tog og skib.

Selv om skibsfarten er transportsektorens miljøduks, når det gælder luftforurening, så er det urealistisk at forvente, at søfarten kan slippe for krav om forbedringer på lang sigt. På kort sigt er det dog problematisk, hvis ikke det politiske indgreb bliver gennemført med omtanke.

Skibe har en forholdsvis lang levetid og en skibsmotor forventes skrottet samtidig med skroget. Det er næppe realistisk at forstille sig eftermontering af katalysator eller partikelfiltre på eksisterende skibsmotorer. Forsøg lastvogne viser, at det er alt andet en uproblematisk. (Dog uden at det har gjort indtryk på politikerne i Københavns Kommune.)

Den umiddelbart letteste forbedring ? en bedre brændstofkvalitet med mindre svovlindhold ? er ikke uden omkostninger. Et krav om svovlfattig bunkringsolie vil øge brændstofomkostningerne markant. En udgift, der vil reducere den i forvejen anstrengte konkurrenceevne for ikke mindst nærskibsfarten.

-----