Den 1. juli skal danske havne have politiets blå stempel, hvis de fortsat skal modtage international trafik. Uden den sikkerhedsgodkendelse, som blev et lovkrav med ændringen af havneloven lige inden jul, vil en dansk havn ende på den sorte liste i international skibsfart. Internationale havne med sikkerhedsgodkendelse vil simpelthen nægte at modtage skibe, der kommer fra en havn uden.

Men selv om lovgivningen er på plads, så frygter Danske Havne, at en del af medlemmerne står uden det afgørende myndighedsstempel, når juni er slut.

- Den betænkning og den medfølgende vejledning, som skal danne grundlag for politiets sikkerhedsvurderinger er ikke færdig, og det bliver den formentligt ikke før i slutningen af februar. Først da kan politiet gå i gang med risikovurdering og stille krav til den enkelte havn. Det sætter både havnene og politiet under et voldsomt tidspres, siger Danske Havnes nyligt tiltrådte sekretariatsleder Tom Elmer Christensen og fortsætter:

- Der er givet sikkerhedsgodkendte havne, som vil anvende manglende sikkerhedsgodkendelser hos andre havne, til at udkonkurrere dem. Derfor er det ekstremt vigtigt, at danske havne får godkendt deres sikkerhedsplaner inden fristen udløber.

Det skærpede sikkerhedskrav er en konsekvens at terrorangrebet på USA 11. september 2001. USA har strammet transportsikkerheden over en bred kam, og der er i verdens eneste supermagt en udbredt frygt for at netop skibsfarten skal blive anvendt som ?trojansk hest? i nye terrorangreb. Derfor har FN?s søfartsorgan IMO og EU indvilliget i massive skærpelser af sikkerhedskravene til søs, herunder på alle havne med direkte eller indirekte trafik til USA.

I følge Danske Havne (der tidligere hed Sammensluningen af Danske Havne) vil 70 danske havne med trafik på udenlandske havne blive berørt af reglerne, der ? afhængig af risikovurdering fra politiet ? vil kræve investering i varierende grader af overvågning, indhegning og adgangskontrol.

Danske Havne vurderer, at de samlede anlægsinvesteringer kan nå op 100 til 140 mio. kroner.

- Det kan godt blive lidt mindre, hvis sikkerhedsvurderingerne bliver realistiske. Men USA?s markante holdning i spørgsmålet er med til at presse ambitionsniveauet i vejret. Samtidig må vi frygte, at man i politikredsene vil stille urimeligt høje krav, fordi man vil være på den sikre side, siger sekretariatsleder Tom Elmer Christensen.

I følge den reviderede havnelov er det den lokale politimester, der skal foretage den sikkerhedsvurdering, der skal danne grundlag for havnens sikkerhedsplan.

- Vi er glade for, at det bliver de lokale politimyndigheder, som jo har et godt lokalkendskab, der skal foretage sikkerhedsvurderingen. Det betyder, at der er mulighed for en mere direkte dialog mellem havn og myndighed, så der er bedre forudsætninger for at finde et passende sikkerhedsniveau, understreger Tom Elmer Christensen.

Men han påpeger, at en sikkerhedsvurdering er en omfattende opgave, ikke mindst fordi der er så mange og forskelligartede virksomhedstyper repræsenteret på danske havne.

- Der er utroligt mange parter på den enkelte havn, som skal inddrages i vurderingen. Vi er simpelthen bange for, at politiet ikke kan nå det inden 1. juli. Vi ved, at de største danske havne for længst selv er gået i gang med at forberede det her, og de har allerede kontakt med de lokale politikredse. Derfor opfordrer vi også vores medlemmer til omgående at kontakte deres politimester, så man kan drøfte problemerne, siger Tom Elmer Christensen.

Der var ikke nogen pose penge med, da Folketinget vedtog ændringerne til Havneloven. Derfor er det havnene selv, der skal bære millionudgifterne.

- Vi finder naturligvis, at det er urimeligt, at havnene selv skal bære den økonomiske byrde for noget som reelt er en samfundsinteresse. Politikerne ser jo gerne, at der går mere gods via skib af hensyn til miljø og trafikbelastningen på vejene. Men vejene har samfundet betalt, siger Tom Elmer Christensen.

Han beretter, at trafikminister Flemming Hansen har udtrykt forståelse for havnenes holdning omkring finansiering, men afvist at afsætte midler til formålet.

- Trafikministeren har dog understreget, at der ikke skal investeres mere end højst nødvendigt.

En række især mindre havne har ikke meget julesul på sidebenene, og krav om eksempelvis indhegning og adgangskontrol kan sagtens bringe regnskaberne i rødt.

- Det er ikke utænkeligt, at der er danske havne, som vil vælge at stoppe international trafik, fordi de ikke har råd. Men jeg har ingen konkrete eksempler på havne, der overvejer den udvej.

-----