- De kvalifikationskrav, der i dag stilles til ansøgere til vognmandstilladelser (grønne tilladelser), er under revision, bekræfter Michael Svane, ordførende direktør for Dansk Transport & Logistik (DTL).

- Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en svækkelse af kravene, fortsætter Svane, - jeg vil snarere kalde det en nødvendig modernisering, der gennemføres af hensyn til den udvikling, transporterhvervet har gennemgået.

Anledningen til DTL?s pludselige interesse for at gennemføre en tilbundsgående gennemgang af kvalifikationskravene var et par konkrete sager fra Sydfyn, der viste, hvor svært det var at administrere for eksempel kravet om mindst tre års beskæftigelse inden for vognmandsbranchen. Hvilke jobs inden for transporterhvervet var meritgivende, og hvilke var ikke? Selvom Vejtransportrådet havde defineret en praksis på området, var der ofte fortolkningsproblemer i forbindelse med ansøgninger.

- Vi havde konstateret, at 3-års kravet måske ikke var helt nutidigt, forklarer Michael Svane, - i hvert fald ikke i forhold til den udvikling, der var sket i transporterhvervet. Og dernæst havde vi konstateret, at det ikke var nemt at administrere kravet i praksis.

- Med det som udgangspunkt tog jeg emnet op i DTL?s bestyrelse, og vi besluttede at nedsætte et internt udvalg, som fik den arbejdsopgave at komme med et oplæg til fremtidige kvalifikationskrav til transporterhvervet i løbet af første kvartal af 2004.

- Når forslaget foreligger, bliver det gjort til genstand for fornyede diskussioner i DTL?s bestyrelse, hvorefter det vil blive afleveret til Færdselsstyrelsen, der til daglig administrerer kvalifikationskravene til erhvervet.

Carsten Falk Hansen, direktør for Færdselsstyrelsen, er meget positiv, når vi taler nye adgangskrav. ? Vi er sat i verden for at administrere regler, siger han, - og vi mener selv, vi er gode til det. At 3-års reglen har givet anledning til en omhyggelig gennemgang af de eksisterende adgangskrav, mener jeg er fornuftigt. Regler må aldrig stivne, de skal kunne tilpasses den virkelighed, vi møder, og ikke mindst transporterhvervets fortsatte udvikling. Ellers er de ikke meget værd.

- Vejtransportrådet har ganske vist diskuteret spørgsmålet grundigt og er også landet på en rimelig fortolkning af 3-års kravet. Og den definition har så dannet praksis for de sager, vi har behandlet. Men det er svært at definere kravet med 100 procents nøjagtighed, og derfor er der opstået tvivlstilfælde, som har medført, at vi må spørge os selv, om 3-års reglen stadig er aktuel, eller om der skal stå noget andet.

- Endelig er der spørgsmålet om, hvor meget vi i Danmark har lov til at ændre på egen hånd, eller om vi skal helt til EU for at få indholdet redefineret. Så vidt jeg kan erindre på stående fod, er adgangskrav om økonomi, uddannelse og vandel for eksempel EU-stof, mens 3-års reglen ligger inden for vores muligheder for løbende tilpasning. Det er jo sådan det foregår, vi ser hvor udviklingen bærer hen og spørger, om der er behov for ændringer, og om det er noget vi må lave om. Det er den måde vi som myndighed arbejder på afslutter Carsten Falk Hansen.

Landevejstransporten i Danmark reguleres af godskørselsloven og den tilhørende bekendtgørelse om godskørsel, skriver International Transport Danmark (ITD) i sin seneste udgave af International Landevejstransport 2003/04.

Godskørselsloven skelner mellem godskørsel for egen regning, eller ?firmakørsel?, og godskørsel for fremmed regning, såkaldt ?vognmandskørsel?, der kræver grøn tilladelse, udstedt af Færdselsstyrelsen, som administrerer adgangkravene til transporterhvervet i det daglige, mens Vejtransportrådet kommer på banen, når der er tale om principielle afgørelser.

Kravene til personer, der vil ind i transporterhvervet, omfatter overvejende faglige kvalifikationer, god økonomi, vandelskrav, der principielt betyder en ren straffeattest og pligt til at følge god skik i transporterhvervet. 3-års reglen, der har givet anledning til at adgangskravene er taget på dagsordenen netop nu, sorterer under faglige kvalifikat

-----