23948sdkhjf

Politiets tungvognskontrol:

Et meget dårlig kendskab til reglerne og de nødvendige dokumenter på området for særtransporter hos chaufførerne, var det gennemgående problem for mange af de blokvogns- og specialtransporter, der blev standsede ved Tungvognssektionens kontrol på motorvej E45 i Oksekær lidt nord for Padborg i ugen før jul.

Det et problem, som også når langt ind i vognmændenes rækker, lyder vurderingen.

Mandag den 15. december blev der således standset 39 enheder, heraf var de 34 sær-transporter. Der blev optaget 43 rapporter og afgivet 16 transporttilbageholdelser.

Om tirsdagen blev der standset 25 enheder, heraf var de 21 særtransporter. Det udløste i alt 19 rapporter med 8 transporttilbageholdelser, og onsdag den 17. december blev der standset 27 transporter, hvor af de 21 var særtransporter. Der blev optaget 19 rapporter.

En af dem omfattede et stop for en containertransport, der var på vej til Hamburg.

Chaufføren på lastvognstrækkeren fra Th. Martensens Eftf. A/S i Kolding fik ikke lov at køre længere på grund af overtrædelse af køre-hviletidsbestemmelserne, og nummerpla-den på det tilkoblede containerchassis, som tilhører containertransportøren Anders Niel-sen & Co. A/S blev på grund af defekte bremser fjernet af Statens Bilinspektion, der også var til stede ved onsdagens kontrol.

Fra direktør Henrik Steenbjerge, Anders Nielsen & Co. A/S har vi indhentet følgende kommentar:

- Vi følger reglerne, og da vi kører med 600 chassiser hver dag, må der være sket en fejl. Vort materiel bliver løbende holdt ved lige med servicering ved det årlige syn samt yderli-gere fire servicetjek i løbet af året. Alt service- og reparationsarbejde er outsourcet. Det pågældende trailerchassis blev dog umiddelbart efter, at nummerpladerne var blevet fjer-net kørt til syn og godkendt uden, at der var foretaget noget vedligeholdelsesarbejde.

Politiassistent Christian Møller fra Rigspolitiets tungvognsafdeling siger til Danmarks Transport-Tidende, at langt de fleste rapporter omhandler bortfald af transporttilladelser. Det skyldes, at der er uoverensstemmelse mellem den udstedte transporttilladelse med tilhørende klassificering og så de faktiske vægte og dimensioner på de standsede køretø-jer.

- Som ved de tidligere kontroller, er det også stadig manglende kendskab til reglerne, som f.eks. hvor man må køre, hvornår man må ikke må køre på motorvej, hvordan køretøjets mål passer med de ansøgte mål, som er benyttet i klassificeringsattester og transporttilla-delserne, siger politiassistent Christian Møller fra Rigspolitiets Tungvognssektion.

- Når godset er lastet bør man tjekke tilladelsen og klassificeringen, se på tilladelsen, hvor man må køre samt hvornår - og i øvrigt sørge for at have det fornødne kendskab til de vilkår der er gældende for den pågældende transport. lyder rådet.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064