Det er som bekendt altid en god ting at have sine aftaler på plads, og det gælder for så vidt også, inden bjærgningsopgaver af fartøjer udføres. Problemet er blot, at mange bjærgningsopgaver i sagens natur udføres i ?nuet? på et tidspunkt, hvor der måske ikke er tid til at indgå aftaler om den honorering, der trods alt må siges at være sekundær i for-hold til redning af menneskeliv og i et vist omfang af værdier.

Andre bjærgningsopgaver er mere fredelige i den forstand, at forliset måske for længst er sket, og at opgaven derfor er grundigt aftalt og planlagt gennem uger eller måneder, inden operationen gennemføres. Særligt i sidste tilfælde benyttes standardaftaler, eksempelvis Lloyds Open Form, som er udviklet og forbedret gennem årtier, og som for så vidt også har haft indflydelse på den lovgivning, der er udmøntet i en bjærgningskonvention og i nordisk ret i den fællesnordiske sølov. Søloven indeholder et særskilt kapitel med en ræk-ke regler om bjærgning, og i § 441, litra a slås det fast, hvad der forstås ved bjærgning, nemlig:

?§ 441

»Bjærgning«, enhver handling, der foretages for at assistere et fartøj eller enhver anden genstand, der er forulykket eller stedt i fare i sejlbare farvende eller i ethvert andet farvand.?

Trods denne relativt håndfaste definition opstår der ofte spørgsmål, om en ydet assi-stance rent faktisk har været en bjærgningsopgave eller om der måske i stedet har været tale om slæbning eller bugsering, og i den forbindelse indgår ?faremomentet? som et væ-sentligt element ved vurderingen. Dette faremoment spiller også en rolle, når man efterføl-gende og i mangel af en aftale om vederlagets størrelse skal fastsætte vederlaget, og i den forbindelse kan der hentes en vis støtte i sølovens § 446, der har følgende ordlyd:

?§ 446

Bjærgeløn skal fastsættes med henblik på at opmuntre til bjærgning, idet følgende kriterier skal tages i betragtning:

Det bjærgedes værdi.

Den dygtighed og de anstrengelser, som bjærgeren har udvist for at forhindre eller be-grænse miljøskade.

I hvor høj grad bjærgningen er lykkedes.

Farens karakter og grad.

Den dygtighed og de anstrengelser, som bjærgeren har udvist for at bjærge fartøjet, andre genstande og menneskeliv.

Den tid, bjærgeren har anvendt, samt hans omkostninger og tab.

Risikoen for at pådrage sig erstatningsansvar samt anden risiko for bjærgeren eller den-nes udstyr.

Hvor hurtigt bistanden blev ydet.

Tilgængelighed og anvendelse af fartøjer eller andet udstyr beregnet til brug for bjærgnin-ger.

Beredskab, effektivitet og værdi af bjærgerens udstyr.?

Disse principper var nogle af dem, i første omgang Sø & Handelsretten og i anden om-gang Højesteret ved sin afgørelse for nylig skulle tage i betragtning i en sag anlagt af A/S Em. Z. Svitzer mod Færgeselskabet Læsø I/S i forbindelse med de problemer, færgen Margrethe Læsø befandt sig i for nogle år tilbage.

Søndag den 27. december 1998, kl. 15.00, afgik færgen Margrete Læsø fra Vesterø Havn mod Frederikshavn. Der var 166 passagerer, 10 besætningsmedlemmer, 41 per-sonbiler og to lastbiler om bord. Der var sydvestlig vind med vindstød fra 18 til 30 m/sek. Vandstanden var 35 cm over daglig vande. Kort efter Margrete Læsøs afgang krængede færgen mod styrbord, og færgen ramte molen. Det var herefter ikke muligt at styre færgen, der grundstødte ca. kl. 15.10 på kurs 162 grader med bagbords side mod Rønne Rev. Po-sitionen var nordre molehoved i pejlingen 220 grader, afstand 0,34 sømil. DGPS-positionen var 57 grader 18,17 nord 010 grader 55,82 øst. Færgen havde ikke slagside.

Svitzer blev af færgeselskabet tilkaldt for at assistere med at få færgen fri. Svitzer sendte to slæbebåde, Svava og Sct. Knud, med bjærgningsudstyr fra Frederikshavn. Slæbebåde-ne var fremme ved Margrete Læsø omkring kl. 18.30.

Efter flere forgæves forsøg på at trække Margrete Læsø fri, kom Margrete Læsø fri om-kring kl. 22.00, hvorefter Margrete Læsø blev slæbt til Frederikshavn af slæbebåden Sva-va.

Som i alle andre lignende sager spillede oplysningerne om vejret en ikke ubetydelig rolle, og der blev derfor under sagen indhentet oplysninger om vindhastighed, vandstand mv. ligesom der blev indhentet en syns og skønserklæring om mere geofysiske forhold, særligt til belysning af stenforholdene på havbunden.

Færgeselskabet fremsendte den 1. februar 1999 100.000 kr. til Svitzer som tak for assi-stancen, men Svitzer, der ikke var helt tilfreds med størrelsen af omfanget af påskønnel-sen.

Et ganske afgørende spørgsmål i sagen var, om der var indgået aftale om, hvad assistan-cen skulle koste, herunder om den medarbejder hos Svitzer, der i givet fald havde været med til at indgå en sådan aftale, havde såkaldt ?stillingsfuldmagt? til at binde sin arbejdsgi-ver. Om disse spørgsmål forklarede afdelingslederen hos Svitzer i retten, assistancen den 27. december 1998 til færgeselskabet, er den værste, han har oplevet. Han var flere gan-ge bekymret for, at Svava mistede styringen og skulle gå på grund.

Vidnet kan ikke indgå bjærgningsaftaler. Det gør Svitzers hovedkontor eller bjærgningsin-spektøren. Efter redningen og bugseringen af Margrete Læsø til Frederikshavn mødtes vidnet med et par medarbejdere fra Færgeselskabet i en sidegang til Margrete Læsøs ca-feteria. De talte blandt andet om, hvad assistancen ville koste. Vidnet sagde, at han havde hørt om nogle timetakster i beskyttede farvande og med mindre både. Prisen var i sådan-ne tilfælde ca. 40.000 kr. i tilkaldegebyr og 5.000 pr. time. Vidnet aftalte på intet tidspunkt af samtalen en pris for Svitzers assistance. Han sagde heller ikke, at det var ham, der skulle skrive regningen. Han sagde tværtimod, at det måtte blive en sag mellem færgesel-skabets forsikringsselskab og Svitzers hovedkontor. Han vil tro, at mødet varede ca. 10 minutter.

Repræsentanten fra Færgeselskabet forklarede under søforhøret, at afdelingslederen hos Svitzer under samtalen på færgen efter dennes ankomst til Frederikshavn havde fortalt, at der var ham, der skulle skrive regningen for slæbebådenes bistand til Margrete Læsø.

Vidnet spurgte, hvad regningen så kom til at lyde på, og svaret var, at udgangspunktet ville være, hvad det kostede at bistå i Limfjorden, dvs. 40.000 kr. som startgebyr og derefter 5.000 kr. i timen, »det lå på det niveau«. De aftalte, at vidnet skulle kontakte forsikringen og aftale nærmere om betalingen. Afdelingslederen spurgte ikke, hvilket forsikringssel-skab, det drejede sig om. Vidnet vil ikke afvise, at afdelingslederen under denne samtale kan have nævnt, hvilke skibe, bistand i Limfjorden til de nævnte priser drejede sig om.

Det var vidnets opfattelse, at afdelingslederen mente, at den angivne pris var rimelig høj, og at han dermed ville antyde det forventede prisniveau.«

Advokaten for Færgeselskabet anførte i retten, at der mellem parterne den 27. decem-ber 1998 blev indgået aftale om, at Svitzers bistand udelukkende var slæbebådsassistan-ce. Der er derfor heller ikke indgået en bjærgekontrakt mellem parterne.

Den 28. december 1998 blev der om bord på Margrete Læsø indgået en klar og bindende aftale om, at Svitzers honorar for den bestilte slæbebådsassistance skulle være 40.000 kr. i tilkaldegebyr og 5.000 kr. pr. time, hvilket beløber sig til i alt 100.000 kr. Færgeselskabet gik med rette ud fra, at afdelingslederen, som afdelingsleder hos Svitzer, havde stillings-fuldmagt til at indgå en sådan aftale. Det er helt sædvanligt, at afdelingslederen skriver regninger for slæbebådsassistance. Da det var slæbebådsassistance, færgeselskabet havde bestilt, var det helt naturligt, at afdelingslederen på Svitzers vegne udstedte regnin-gen herfor. Svitzer tog ingen forbehold, da prisen blev nævnt. Færgeselskabet acceptere-de Svitzers tilbud efter at have konsulteret sit forsikringsselskab. Færgeselskabet tilbage-kaldte ikke inden færgeselskabets accept sit tilbud. Der er derfor indgået en bindende af-tale om, at Svitzer skal honoreres med 100.000 kr. for assistancen.

Der var således efter advokatens opfattelse ikke indgået en bjærgningsaftale. Svitzer er under ingen omstændigheder berettiget til bjærgeløn efter sølovens bestemmelser, idet Margrete Læsø ikke var stedt i fare. Det skal herved lægges afgørende vægt på, at Mar-grete Læsø efter grundstødningen stod helt fast på en klar sandbund uden sten i nærhe-den. Det var ingen risiko for, at Margrete Læsø rev sig løs fra grunden. Det bestyrkes af, at Sct. Knud og Svava sammenkoblet måtte trække Margrete Læsø af grunden. I tilfælde af at vandstanden steg, havde Margrete Læsø mulighed for at tage yderligere ballastvand ind. Da færgen ikke havde slagside, og da Margrete Læsø ikke var nævneværdigt beska-diget, var der således på ingen måde tale om, at Margrete Læsø var stedt i fare.

Hertil kommer, at vinden flovede fra 18 m/s til 8 m/s. Færgen var derfor ikke udsat for strøm eller vejrfare. Svitzer har dramatiseret forløbet ganske betragteligt.

Såfremt retten måtte nå frem til, at betingelserne for at opnå ret til bjærgeløn er opfyldt, gjorde advokaten gældende, at Svitzer havde løst en enkel og ukompliceret opgave med at trække Margrete Læsø fri med et samlet tidsforbrug på 12 timer inklusive bugseringen til Frederikshavn. Svitzers arbejde var udført med en minimal risiko. Karakteren af faren og faregraden taler for, at bjærgelønnen skal fastsættes væsentligt under det af Svitzer på-ståede, hvilket beløb forekommer helt urimeligt set i forhold til Svitzers indsats. Svitzers krav på 3.500.000 kr. ligger langt ud over det rimelige.

Sø & Handelsretten udtalte, at Færgeselskabet havde rekvireret assistance hos Svitzer, og at der i den forbindelse hverken blev indgået en bjærgningsaftale eller en aftale om, at betalingen skulle ske på timebasis. Det var således ikke godtgjort, at færgeselskabet alene havde bestilt slæbebådsassistance på timebetaling.

Retten fandt det ikke godtgjort, at parterne ved samtalen mellem medarbejderne fra de to firmaer umiddelbart efter Svitzers assistance havde indgået en bindende aftale om beta-lingen for Svitzers assistance. Retten bemærkede, at stationsforstanderen ikke havde stil-lingsfuldmagt til ved aftale at fravige sølovens bestemmelser om betaling for bjærgning, hvilket var kendeligt for færgeselskabet.

Spørgsmålet om, hvorvidt Svitzer kan kræve bjærgeløn, beror herefter på, om betingelser-ne i sølovens § 441, litra a, var til stede.

Margrete Læsø var stødt på grund. Der var høj sø og stærk vind. Hertil kom, at Margrete Læsø havde en maskinskade og således ikke var fuldt sødygtig. Under disse omstændig-heder var Margrete Læsø stedt i fare i sølovens forstand, og Svitzers assistance måtte derfor karakteriseres som bjærgning i henhold til sølovens § 441, litra a.

Svitzer var herefter berettiget til bjærgeløn fastsat efter sølovens § 446. Henset på den ene side til Margrete Læsøs værdi og Svitzers professionelle og hurtige indsats, og på den anden side til farens karakter og grad, findes en bjærgeløn på 1.000.000 kr. passende.

Færgeselskabet indbragte sagen for Højesteret, og i den forbindelse blev er foretaget fornyede afhøringer af et par af vidnerne. De 5 dommere i Højesteret var enige i Sø & Handelsrettens vurdering af, at Svitzers assistance var en bjærgning i henhold til sølovens § 441, litra a, og endvidere i, at der ikke var bevis for, at der var indgået aftale mellem parterne om, at der skulle betales på anden måde end efter den formel, der findes i sølo-vens § 446.

Herefter delte Højesteret sig i et flertal om dissens og flertallet (3 dommere) anførte om størrelsen af vederlaget, at ?Der er ikke tilvejebragt sagkyndige vurderinger til belysning af karakteren og graden af den fare, der var for, at færgens værdi ville gå tabt uden hurtig assistance. På denne baggrund og under hensyn til, at Svitzer, der har et fast beredskab, ydede en hurtig, effektiv og dygtig indsats under ikke ganske ufarlige forhold med profes-sionelt udstyr, tiltræder vi, at bjærgelønnen er fastsat til 1 mio. kr. Vi stemmer derfor for at stadfæste dommen.?

De to sidste af de 5 dommere var mere rundhånede og ville fordoble erstatning med føl-gende begrundelse:

?

?

Der blev naturligvis afsagt dom efter stemmerne, og bundlinien var derfor, at vederlaget på 1 mio. kroner, som Sø & Handelsretten var nået frem til, var det der i sidste ende tilkend-tes Svitzer.

-----