23948sdkhjf

Brandbilen fik nyt liv i Kosovo

Født som mælketankvogn ved Skærbæk Andelsmejeri i 1979, senere vandtankvogn for Broager frivillige Brandværn - og nu brandbil i Kosovo

Født som mælketankvogn ved Skærbæk Andelsmejeri i 1979, senere vandtankvogn for Broager frivillige Brandværn - og nu brandbil i Kosovo



En ældre Scania mælketankvogn med modelbetegnelsen LB81

har fået et nyt liv som brandbil i Kosovo .

Den er indregistreret første gang den 5. december 1979, og blev i midten af 80erne over-taget af Broager frivillige Brandværn, som selv byggede den om til brandbil.

Borgmester Jørn Lehmann Petersen, Brager på Als, fortæller, at den tekniske udvikling og de skærpede krav til brandbiler i Danmark betød, at man måtte anskaffe sig en mere mo-derne tankvogn i Broager. Men at den gamle vandtankvogn endte i netop Kosovo, skyldes det et kommunalt besøg.

Broager Kommune havde nemlig i sommer gæster fra to kommuner i Kosovo, Zubin Potok og Zvecan, som man samarbejder med omkring demokratiserings-processen, altså de tiltag, der skal sikre overgangen fra militært til civilt styre.

- Vi prøver at hjælpe dem i gang med denne proces. Selv kender vi jo til den i dag vellyk-kede tilstedeværelse af et tysk mindretal i Sønderjylland - som vi før i tiden ofte lå i krig med.

- Nu samarbejder vi i stedet, og denne politiske proces prøver vi nu på at hjælpe på vej i de to kommuner i Kosovo, siger borgmesteren.

Under besøget bemærkede nogle af de udsendte den gamle brandbil. Den mente de godt, at de kunne gøre brug af.

I Kosovo er kravet til brandslukning nemlig, at man har oplevet op til tre (læs: 3) timers udrykningstid. Så på trods af den høje alder skulle den gamle Scania nok kunne anven-des.

- I Danmark ville det jo aldrig gå med tre timers udrykningstid, men sådan er det i Kosovo. Resultatet blev, at vi blev enige om at skænke den ældre Scania brandbil til de to kommu-ners brandvæsen.

- Inden vognen, der de sidste 15 - 20 år kun har kørt ca. 20 km om måneden, skulle ud på den ca. 2500 km lange tur, var den forbi sergentskolen i Sønderborg, hvor den fik et efter-syn, og endelig blev vognen også synet ved Statens Bilinspektion.

- Vi valgte selv at køre vognen derned. Det var en brandkaptajn fra Broager frivillige Brandværn, kommunens beredskabschef og mig selv, fortæller borgmesteren til Trans Inform.

I Broager er det sådan, at det frivillige brandværn jo brænder for sagen, så der blev sat et plasticsæde ind over motorkassen i Scaniaens korte førerhus, så der på turen der ned kunne sidde tre mand i førerhuset.

- Da vi kom ned omkring Würzburg måtte vi have fat i Scanias 24 timers nødservice, som kom ud og reparerede et baghjulsleje, der ikke kunne klare de store påvirkninger ved at skulle køre langt.

- Efter bare 100 kms kørsel var det igen galt. Denne gang var brændstoffilteret tilstoppet. Så vi måtte igen have fat i Scanias udmærkede nødservice, fortæller borgmesteren, der er imponeret af, hvor godt nødservicen virkede.

Turen gik ned til Ancona i Italien, hvorfra vi sejlede med en færge til Igoumenitsa i Græ-kenland og videre til Thessaloniki, hvor vi mødtes med danskere fra den danske enhed i Skorpio. De ledte os gennem Makedonien og videre til grænsen ind til Kosovo - og over grænsen. Havde det ikke været for de danske soldater, så havde vi såmænd nok stadig stået på denne grænseovergang.

- Det er faktisk sådan, at der altid er lange køer ved grænser, og det er de lokale glade for - lige fra købmanden til værtshusene og til de prostituerede, der alle kan tjene på, at man-ge lastvognschauffører må vente i flere døgn på et sådan udsted, hvor der jo ellers ikke er noget, fortæller Jørn Lehrmann Petersen.

- Efter at vi havde afleveret Scania'en til de nye ejere på brandstationen i Gazivoda, blev vi kørt til lufthavnen hvor vi tog vi et fly hjem. Det tog blot tre timer, udturen havde taget fem døgn.

Men hvis vores gamle brandbil kan redde blot et barn og være med til at understøtte fredsprocessen og dermed være med til at anerkende de danske enheders enorme arbej-de med at forberede området til civilt og demokratisk styre er vi meget glade, slutter borg-mester Jørn Lehmann Petersen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078