Hvordan bliver fremtidens lastbiler solgt og finansieret - og hvem skal stå for det. Køberne er i dag benhårde indkøbere, men det er blevet sværere for de små, som måske må overveje at gå sammen med kolleger og købe i puljer.

Der er sket en vældig udvikling i den måde transportfirmaerne handler materiel på - og hvordan materiellet finansieres.

Tidligere blev det betragtet som en stor sag, når der skulle købes ny lastvogn - og i "gamle dage" kunne det være en fordel at handle med lastvognsleverandører, hvor man også for-handlede personvogne. Ikke så sjældent smuttede lige en personbil med til vognmanden ved store handler.

De tider er, med alle de registre vi har nu om dage, helt forbi. De der står for anskaffelse af det nye materiel er for størstepartens vedkommende benhårde og professionelle indkøbe-re, der ved præcis hvad de vil have, og hvordan de vil have det finansieret.

Før købte og betalte alle vognmænd det nye materiel. Men for ca. tyve år siden dukkede leasing op som en finansieringsmulighed. Dengang blev det dog betragtet lidt odiøst, idet kolleger kunne få den opfattelse, at det nok kneb med økonomien, når en vognmand lea-sede sit materiel.

Nu til dags er tingene helt anderledes. Måden er gøre det på, spænder lige fra en-bilsvognmanden, der køber og betaler den nye lastvogn på gammeldags vis over finansiel leasing, operationel leasing til leje. Flådeejere anskaffer sig ofte nye køretøjer med fast tilbagekøbspris både med leasing og almindelig lånefinansiering og uden klausul om, at man skal købe noget andet hos den pågældende leverandør.

Ofte er der flere forskellige faktorer med i billedet når der skal vælges: Det kan være af-skrivningsforhold, et kortsigtet behov for mere materiel og så videre.

I virkeligheden opleves tingene forskelligt, for den vognmand, der har en eller nogle få lastvogne og som selv køber sin nye lastvogn. Han står ofte selv med smerten ved ned-brud i udlandet. Han må ofte selv sørge for at dække eventuelle omkostningerne ved re-paration af den nye vogn. Desuden kan man ikke altid vide, hvor meget den danske leve-randør af det pågældende mærke vil refundere af vognmandens omkostninger.

Det kan være tabt arbejdstid, hvor vognmanden måske har mistet en eller flere kunder, fordi han ikke var i stand til at overholde tidsterminerne. Men det er ikke noget, som leve-randøren tager del i. Anderledes med de store flådeejere, som eksempelvis lejer deres køretøjer for en to- eller tre-års periode. Går lastvognen ned, ja så ringe man blot til last-vognsleverandøren, som bliver gjort opmærksom på, at de sådan set har et problem, som de hellere må få se at løst uden, at man skal bøvle med tilkald af nødservice og betalings-garantier.

Eventuelt tab af arbejdstid for lastvognen, kan jo altid fratrækkes i den næste måneds leje, og mange lastvognsleverandører er da heller ikke længe om at udlevere en erstatnings-lastvogn, når vognen måske er ude af drift i flere dage.

Generelt må det siges at det er blevet hårdere at være mindre vognmand med én eller få vogne, mens de store flådeejere har bedre tider på dette felt.

At flådeejerne så samtidig betaler en mindre pris ved køb af den samme lastvogn set i for-hold til en énbilsvognmand, det er jo også med til at skærpe konkurrenceforholdene.

Egentlig kan det undre, at man ikke som en- eller få-bilsvognmand går sammen med lige-stillede kolleger og indkøber køretøjerne i puljer, så stykprisen falder.

Hvem skal så sælge morgendagens lastvogn, der er spækket med teknik, og hvor alt skal være efter bestemte normer. Er de såkaldte hestehandlertider, hvor man stort set kunne nøjes med at tjekke hestens tænder helt forbi?

En vognmand ved næsten altid præics, hvad han skal bruge, så det med, at udbyderen lige har en lastvogn stående i rækken, som kan købes billigt, fordi den ikke helt er specifi-ceret som vognmanden ønsker, er ved at være saga blot.

Derfor skal sælgerne være topuddannede og kunne tingene til bunds, og det handler ikke blot om de tekniske detaljer som motorstørrelse, gearinger, vægte, skammelhøjde, brændstofforbrug o.s.v. men også forholdene omkring finansiering og afskrivning skal sælgere kunne håndtere.

-----