ISO-Certificering kom på mode i begyndelsen af 90-erne. Det ramte dansk erhvervsliv hårdt og ubarmhjertigt, alle brancher skulle certificeres - det var faktisk spørgsmålet, om virksomheden kunne se fremtiden fortrøstningsfuldt i øjnene uden. Selv transportbranchen tog det til sig.

Men hvad betyder ISO-certificeringen for den enkelte transportvirksomhed. Får den noget ud af det? Betyder det bedre fragter, mere kørsel, eller bedre kontrakter? Eller var certificeringsbølgen kun et udtryk for konsulentbranchens allestedsnærværende ønske om nye produkter på salgshylderne? Er ISO-Certificeringen en reel fordel - er der en bonus at hente eksempelvis i forbindelse med salgsarbejdet - når virksomheden er certificeret, eller er kræfterne spildt?

- Men vores konklusion var, at det ikke kunne betale sig at implementere systemet i virksomheden, fordi kvalitetsstyring allerede var indført som grundprincip. VI havde kvalitetsstyring og vi betragtede det som et meget væsentligt aspekt i hele vores måde at drive forretning på, - og som afgørende for fremtidig succes, forklarer Knud Henrik Hansen.

- Før vi traf beslutningen, brugte vi mange ressourcer og lange møder på emnet, og når det er sagt, indgik der i beslutningsprocessen også nogle helt konkrete overvejelser omkring ISO-Certificeringens nytteværdi for virksomheden. Vi havde netop overtaget en produktionsvirksomhed, der var ISO-Certificeret, og det fremgik klart, at kvalitetsstyringen der var et problem. Der var reelt ikke styr på kvalitetsstyringen, selvom virksomheden altså var certificeret.

- Jeg mener, at ISO-Certificeringen et godt for de virksomheder, der har indført systemet. Og hvis det engang er indført, skal man naturligvis også fortsætte, men jeg mener ikke det er et must i dag. Tilbage i tiden, da det var nyt, var det praktisk talt et krav, at man var ISO-Certificeret, før man kunne handle. I dag mener jeg ikke det er noget krav, og det er sjældent vi møder forespørgslen hos kunderne. Omverdenen kræver det ikke af os, slutter Knud Henrik Hansen.

- Da certificeringsbølgen slog ind over branchen, var vi mange små vognmænd, der troede, at ISO-certificeringen var nødvendig for vores fremtidige forretning. Indførte vi ikke systemet, ville vi nok ikke kunne opretholde lønsomheden, fordi vore samarbejdspartnere krævede certificering af deres underleverandører. Hoved-organisationen, daværende Danske Vognmænd bakkede os op, ligesom FDL også støttede idéen, og begge var fremme med stor hjælp til produktudvikling og gennemførelse af ISO-Certificeringen. Alle vurderede dengang, at ISO-Certificeringen ville betyde et kvalitetsløft til branchen.

- Det var ikke særligt dyrt at indføre ISO-Certificeringen. I hvert fald ikke i direkte omkostninger, og i opstartsfasen kostede det så vidt jeg husker næsten kun de timer, jeg selv lagde i arbejdet, og lidt udgifter til vedligeholdelse, og inden der var gået et år var systemet på plads.

- Da jeg traf beslutning om at indføre ISO-Certificering i sin tid, vurderede jeg, at omverdenen ville kræve det af os. Og jeg mener også, systemet indeholder så mange gode elementer, at det burde være et krav til alle transportvirksomheder, fordi det højner kvaliteten af arbejdet i transportvirksomheden. Jeg har stadig bogen, som er opdateret indtil 1997, - og det er nærmest en instruktionsbog i, hvordan man skal drive transportforretning i dag.

- Men jeg mener, ISO-Certificering blev udvandet med tiden. Det var som om udviklingen ikke krævede, at vi fortsatte, og da jeg i 1998 købte ny bil, fravalgte jeg altså at opdatere systemet. Tilpasningen til de nye specifikationer ville udover mange arbejdstimer koste mellem 10.000 og 15.000 kroner, og jeg mente ikke, jeg fik valuta for pengene.

- ISO-Certificeringen var i mine øjne lidt af en illusion. De store transportvirksomheder ville ikke indføre systemet, og de afstod fra kravet om, at vi havde det. - Hvilket vi egentligt havde regnet med, den gang certificeringsbølgen kulminerede. Og samarbejdet speditør-vognmand fungerer udmærket, selvom den ene part ikke er certificeret. Kvaliteten af arbejdet er jo egentligt den samme, konkluderer Henrik Smed Nielsen, Silkeborg. Vognmandsforretningen, der har eksisteret siden 1972, kører i dag alle typer gods undtagen fødevarer i de skandinaviske lande for Leman. Henrik Smed har siden 1990 siddet i FDLs bestyrelse.

- Da ordningen blev lanceret, indledte vi en række undersøgelser, der skulle klarlægge systemets nytteværdi for virksomheden. På baggrund af de analyser traf vi beslutning om at indføre ISO-Certificeringen i virksomheden, og det har vi ikke fortrudt.

- I starten af processen var det relativt besværligt, og også dyrt. Der var mange eksterne udgifter, der skulle afholdes, før systemet kunne indføres hos os, og vi brugte desuden mange mandetimer på den interne opbygning af systemet. Jeg kan godt være ærlig og sige, at da vi startede, kendte vi ikke omfanget af den arbejdsindsats, der siden viste sig at være nødvendig, - det var en rimelig besværlig proces, og langvarig, for certificeringen var ikke fuldbragt før år 1993.

Hos H.P. Therkelsen er der tale om en komplet certificering. - Samtlige medarbejdere i alle afdelinger er omfattet af kvalitetsstyringssystemet, tilføjer Mogens Therkelsen, - lige fra chauffører, mandskabet på værkstedet og alle andre medarbejdere i virksomheden. Det er blevet en naturlig del af hverdagen hos HPT, og vi har utroligt stor glæde af certificeringen i det daglige, fordi det giver os alle en rettesnor at arbejde efter. Det betyder, at vi hele tiden er klar over, hvordan vi skal udføre arbejdet og hvad vi skal leve op til. Og sker det ikke, så kommer der en afvigelsesrapport, som betyder, at vi kigger nærmere på problemet og foretager de systemjusteringer, der måtte vise sig nødvendige.

- Nye medarbejdere i HPT har det også nemmere. Principperne findes på skrift. Alle, der kommer til virksomheden, kan således ved selvstudier hurtigt sætte sig ind i, hvordan virksomheden fungerer og hvordan den forholder sig til kunderne. På den måde tilegner de sig lettere HPT-ånden.

- ISO-certificeringen har ikke betydet større fragter, konstaterer Mogens Therkelsen, - men vi bruger ofte ISO-certificeringen som salgsargument. Det er især interessant, når vi skal samarbejde med store danske eller udenlandske virksomheder, der selv er ISO-certificeret og derfor ved, hvad det betyder.

- Certificeringen har også betydet pæne besparelser på driften, fordi vi nu er mere effektive, mere korrekte i vores sagsbehandling og har færre og til dels også mindre skader. Og er der sket en fejl, så kommer der omgående en korrigerende handling, som gør, at næste gang situationen opstår, så ved vi, hvordan vi skal tackle den. Og certificeringen opdateres løbende: to gange om året gennemgår vi hele systemet med Dansk Standard, som gennemfører en ekstern audit.

- Det har været dyrt at indføre ISO-Certificeringen, men når først systemet kører i virksomheden, er der kun vedligehold og implementering af nye tiltag, så vi er ajour hele tiden. Det er ikke gået i glemmebogen - det fungerer i bedste velgående, og jeg tror, det er en daglig fordel for de virksomheder, der har brugt tid og kræfter på at indføre kvalitetsstyringssystemet til at begynde med, siger Mogens Therkelsen.

ISO-certificering er et kvalitetsstyringssystem, som opdateres og finjusteres baseret på to årlige kontrolbesøg fra det certificerende organ, hvoraf der i Danmark findes: Bureau Veritas Quality International, Det Norske Veritas, Lloyds Register of Quality, Dancert, Force Institutterne og Dansk Standard. 90-95 procent er samlet hos Norske Veritas, BVQI og Dansk Standard.

Afdelingschef I Dansk Standard Carl-Otto Rachlitz oplyser:

- Der er i dag en lang række muligheder inden for certificering af ledelsessystemer. Mest relevant for transportbranchen er kvalitetsstyring, miljøledelse og fødevaresikkerhed.

Prisen for det vi kalder "1 adresse", altså mindre virksomheder, er mellem 20.000 og 30.000 i oprettelse og derefter 10.000, - 15.000 kroner årligt i vedligeholdelse. På landsplan har vi aktuelt omkring 2000 gældende certifikater, - og vi får til stadighed nye kunder, senest er speditørerne begyndt at røre på sig.

-----