Fluen lå i vindueskarmen i vognmandens kontor. Den var ikke mange sure sild værd. Den havde taget et tæppe over sig, og selv om den lå lige i nærheden af det stearinlys, som sekretæren havde tændt for julehyggens skyld, så frøs den, så munddelene klaprede.

Fluen havde fået influenza, den havde ondt overalt, og dens selvmedlidenhed blev ikke mindre af, at den faktisk havde gjort en indsats for at undgå influenzaen. Den havde ladet sig vaccinere. Åbenbart uden held.

Måske havde den høj feber, måske var det ligefrem farligt. Den var jo ikke helt ung længere. Så galt fat var det med den, at den overhovedet ikke reagerede på, at der lå nogle brødkrummer og et lille stykke gammelost på vognmandens skrivebord. For hvis der var noget, som normalt kunne få fluen op på mærkerne, så var det en rigtig stinkende ost. Jo værre, jo bedre. Men ak. Ikke nu.

Derfor opfattende den knap nok, at vognmanden og en gæst kom ind og satte sig ved mødebordet. Ud gennem en af øjenkrogene bemærkede den dog, at gæsten var en yngre mand, som åbenbart kendte vognmanden godt.

- Jeg vil gerne lige høre din mening, før jeg går til min egen bank, sagde vognmanden.

Gæsten nikkede. - Ja, hvis jeg kan hjælpe med noget...men jeg er jo ikke nationalbankdirektør.

Den yngre mand var åbenbart bankuddannet, og fluen forstod, at det var vognmandens højt respekterede nevø.

- Nej, men jeg vil pokkers gerne i gang med nogle nye aktiviteter. Jeg har længe været meget forsigtig i alt, hvad jeg har foretaget mig for ikke at få næsen i klemme. Du har sikkert hørt, hvor mange i min branche, der er gået ned med flaget.

Joh, det var vist ingen hemmelighed, hverken i transport eller så mange andre erhverv.

- Forstår du, jeg har en fornemmelse af, at denne gang er det alvor med det opsving, som de alle sammen taler om. Ja, jeg ved godt, at det har været falsk alarm flere gange, men jeg kan mærke på mit vand, at denne gang er der mere hold i det.

Nevøen nikkede igen:- Tja vi har da også en klart forventning om, at der kommer mere fart over feltet. Men det ligger jo stadig lidt tungt i Europa, og nøgletallene er lidt omskiftelige.

Pludselig mærkede fluen, at feberen steg voldsomt. Den tabte al interesse for både nevø og opsving. Åh nej, min sidste time er kommet, nu når jeg ikke at tage afsked med familien. Ikke ét af mine 911 børn eller 104.319 børnebørn. Men så opdagede den, at der var gået ild i dens tæppe, som var kommet for tæt på stearinlyset. Den fik hurtigt slukket ilden og bemærkede ved samme lejlighed, at den da i det mindste havde kræfter til både at gå og til at flyve lidt. Choket havde haft en gavnlig effekt på influenzaen.

- Men hvis det var dig selv, der skulle investere, vedblev vognmanden. - Ville du så slå til nu, altså hvis det var dine egne penge?

- Nej, jeg ville under ingen omstændigheder kaste mig ud i noget hasarderet. Men jeg ville helt klart beslutte mig for at skride til handling og så forberede det. Du tænker på at investere i nyt materiel eller måske foretage et opkøb...

Vognmanden nikkede ivrigt, ja, jeg har en hel del ideer. Du ved hvor kreativ jeg er.

Det var måske ikke lige det ord, som først faldt nevøen ind, men der var ingen tvivl om, at den gamle havde næse for tingene, så han sagde ikke, hvad han tænkte.

- Men du skal jo også have andre forberedelser med, uddannelse af folkene f.eks. Og må jeg lære dig et nyt ord, som man åbenbart ikke kender i din branche: Markedsføring! Det hjælper ikke, at du er hamrende god, hvis ikke der er nogen, der ved det.

Fluen havde nu fået så meget åndværværelse tilbage, at han kunne se, at vognmanden kæmpede med irritationen. Han var tæt på at blive hidsig. Så tog han sig i det.

- Det kan du godt være, at vi mangler noget markedsføring, men jeg hader at smide penge ud til noget jeg ikke ved, hvad jeg får for.

- Onkel, du kan da heller ikke vide præcis, hvad du får for dine andre investeringer. Og markedsføring er en gennemprøvet og veldokumenteret disciplin i tusindevis af firmaer og helt uundværlig. Hvad tror du Coca Cola bruger på reklamer?

- Nu er jeg jo ikke hverken Coca Cola eller Arla, jeg er vognmand. Men din bank vil måske låne mig til markedsføring.

Ja, til hver en tid. Som led i en forretningsplan, der ser sund ud.

- Men du er altså helt sikker på, at opsvinget kommer?

- Sådan noget får du aldrig en bankmand til at svare præcist på. Der gives intet facit. Men hvis jeg havde frie midler, ville jeg bestemt overveje seriøst at gå ind i nogle fornuftige investeringer. Så sikker er jeg.

- Godt, sagde vognmanden. Så sætter vi i gang! Nu skal der ske noget. Og hvad siger du for resten til en kop kaffe og en ostemad?

Ost? Fluen spidsede ører. Appetitten var så småt ved at indfinde sig, dens mave-ur var åbenbart vågnet op til dåd. Fluen var på ovenpå igen.

-----