Svaret fra en af de unge IT-direktører herhjemme lød imidlertid: Den eneste grund til, at der findes folk, der mener, at boblen kan briste er, at der findes mennesker, der er over 30.

Men dem findes der som bekendt en stigende andel af herhjemme.

Det er ikke svært at se i bakspejlet, at ingen sektor kan vokse helt uhæmmet ? især ikke, når den trods alt primært nærer sig af at levere service til andre.

Og det viser, at teknikken ikke er nok i sig selv. Den er en åbning, men det er de mennesker, der står bag, det kommer an på. Sådan var det også i sin tid, da dampskibet blev opfundet. Da svømmede man over i begejstring over de nye muligheder, som ville ændre verden totalt. Eller da radioen kom. Dengang var forventningen en veritabel revolution i måden at tænke på og et erhvervsliv, som fik vendt op og ned på alting.

Ingen tvivl om, at IT, dampskibet og radioen har sat sig afgørende spor både mentalt og kommercielt. Men det er kombinationen af muligheder, kunnen og viden, der bestemmer hvordan, det skal gå. Det er den menneskelige faktor, som er omdrejningspunktet.

Nu senest har vi fået 3. generationsmobiltelefoner, der kan virkeliggøre enhver science-fiction film-drøm om telefonen, hvor man kan se sin samtalepartner imens.

Det er dog kun få, der har investeret i de nye telefoner, som har den startvanskelighed, at det ikke er nok, man har én selv. Modtageren af opkaldet skal også have en. Men sådan var det også med de første fastnet-telefoner. Nogen må gå foran. Men de nye telefoner er blevet spået store anvendelsesmuligheder i erhvervslivet ? VVS-svenden kan ringe hjem til mester og vise ham den vandhane, der driller og få at vide, hvad han så skal gøre.

Også i transporten kan man få øje på en masse praktiske muligheder, der kan være en hjælp i det daglige ? men er det pjank eller alvor. Tiden vil vise det, men det er og bliver et hjælpemiddel, og det er helt op til brugerne, hvordan det bruges.

Sådan er det med nye muligheder. Det gælder både om at se dem og udmønte dem i praksis ? eller lade dem ligge. Nogle gange ?heldigvis? andre gange ?desværre?.

I transporterhvervet er der i øjeblikket betydelige forventninger til EU's udvidelse med de 10 nye lande. Og det er ikke blevet ringere af, at man politisk er blevet enige om nogle fornuftige regler, så vi ikke løber ind i social-tænkning eller misbrug af arbejdskraften.

Og der er masser af andre muligheder. Se blot på, hvor stærkt en gigant som Kina nu rører på sig. Eller Indien, som vi allerede kender som en faktor på IT-området. Dette milliardstore land ventes snart at blive endnu en top-spiller i verdensøkonomien.

Det betyder naturligvis ikke, at vi alle sammen skal fare til Kina eller Indien - eller Polen for den sags skyld. Men vi skal være dygtige nok til ikke blot at se mulighederne men også vurdere dem ? og så udføre dem.

Det kræver viden, det kræver individualister, det kræver mod, det kræver hold-ånd og det kræver entusiasme og tro ? og så naturligvis penge.

Men er det ikke netop her, vi kan kombinere tingene i et land som vort? Dem under 30 med de vilde ideer, den glødende entusiasme og den individualistiske tankegang. Og dem i 30-års alderen og lige over med de gode uddannelser og organisationstalentet og så alle de lidt ædre, som repræsenterer erfaren indsigt, unik arbejdsmoral og stabilitet og som ikke må flygte ind i efterløns-ly. Der er brug for alle. Så kan vi det hele.

Så bliver det et særdeles spændende nyt år.

-----