Det er vist længe siden, at nogen følte der var prestige i at sige ?jeg er stresset?. I dag opfattes det nærmest som lidt af en fallit-erklæring, at blive stress-ramt. Topchefen har dermed vist, at han eller hun ikke formår at tilrettelægge sit arbejde og uddelegere ordentligt. Og på lavere niveau har man åbenbart ikke kunne styre sine ambitioner eller sige fra overfor urimeligheder. I dag skal man jo have styr over tingene, for at vinde respekt. Det er således blevet sværere at være ung, fordi man skal leve op til andres forvening og selvpåførte krav til ydre og til performance.

På jobbet er effektivitetskrav og omstillings-evne, noget man skal kunne håndtere.

Det er nødvendigt at skelne mellem ond stress og så den almindelige stress, som vi alle kender, når der er travlt ? telefonen gløder, kunderne vil betjenes, opgaverne skal løses, tingene skal nås, og vi skal helst være lidt på forkant. Det er helt ok. Adrenalinen sprøjter ud i blodomløbet, hjertet dunker. Vi præsterer det utrolige. Dejligt, vi nåede det hele. Tilfredshed trods presset. Nogen kan blive helt euforiske. Men så slapper man af igen. Godt klaret, du gamle.

Værre med den dårlige stress, som bider sig fast - som ikke når at dampe ud af kroppen og hjernen fra gang til gang. Den som hober sig op. Stress er jo en ur-menneskelig forsvarsmekanisme ? fra dengang biologien var ung. Kamp eller flugt! Et menneskes overlevelse afhang af lynhurtige - og rigtige reaktioner.

I en ny bog, ?Stress ? Når kroppen siger fra?, beretter 16 meget forskellige personer fra TV-værten til chaufføren, læreren og konsulenten om deres personlige oplevelser med stress i forbindelse med jobbet. Om hvordan man pludselig begynder at græde tilsyneladende helt umotiveret, om følelsen af at have brændt sit lys i begge ender, så der ikke er mere tilbage, om en træthed så lammende, at man bare må lade stå til ? og om egentlig depression og adfærdsændringer. Lige fra at vrisse af børn og ægtefælle over følelseskulde til rollen som en veritabel Dracula i hjemmesko. Men også hvordan de fleste af dem klarede trykket.

Vi får desuden en teknisk forklaring på, hvad der sker i kroppen ? Det sympatiske nervesystem banker hormonerne noradrenalin fra nerverne og adrenalin fra binyre-marven ud i kredsløbet, når vi kommer under pres. Blodtrykket stiger, milten sender ekstra røde blodlegemer ud og adrenalinen får blodet til hurtigere at kunne størke (hvis vi skulle blive såret). Omvendt går det para-sympatiske nervesystem i gang med at producere kortisol, som trækker vigtig energi frem ved at nedbryde nogle celler. Står det på for længe, bliver vi imidlertid katabole og nedbryder vores indre energi og senere ligefrem væv.

På samme måde med immunforsvaret. En kort stress-periode, som f.eks. dén en faldskærmsudspringer oplever, når flydøren åbes, får fart i de infektionsdæmpende stoffer i kroppen. Men vedbliver stress-perioden ryger produktionen af infektionsdæmpere ned under normalen ? og vi bliver mindre immune.

I bogen fortæller overlæge Bo Netterstrøm om symptomerne, som er en barsk negativ-liste med ting som hjertebanken, svedeture, indre uro, svimmelhed, tics, vægttab, kvalme, åndenød som eksempler på fysik-siden. Psykisk hedder det ulyst, træthed, hukommelsesbesvær, irritabiltet, angst, udmattethed, despression for at nævne nogle af punkterne. Og skulle det ikke være nok, kan man kigge på adfærden, hvor stress bl.a. kan forårsage søvnløshed, lav selvfølelse, kulde, vrede, uengagerethed, vrede, nedsat præstationsevne med mere.

Den gode nyhed er imidlertid, at man ikke behøver gå hele vejen.

Ved at være opmærksom på, hvor man befinder sig på en eventuel stress-stige, kan man bedre tage fat i ondets rod, hvis det er noget man har indflydelse på.

Kriser som pludselige dødsfald, sygdom, vold kan man ikke gardere sig mod. Og her reagerer vi forskelligt.

Udbrændhed er jobrelateret, hvor man ser en engageret professionel person (ofte i social, sundheds- og servicefunktioner) miste engagement og blive træt, følelseskold, negativ og skuffet i forventningen til sig selv.

Depression kan blive resultatet af en længere-varende stressbelastning med opgivende og resignerende adfærd ? også kaldet tillært hjælpeløshed.

Hjertekarsygdom, som ofte er forbundet med vanskeligt arbejdsmiljø, skifteholdsarbejde. Stress øger blodets evne til at størkne og fremmer åreforkalkning og øger blodprop risikoen.

Derimod opfattes mavesår ikke længere som en stress-sygdom, selv om stress ikke gør det bedre ? og i det hele taget ikke på nogen måde er sund. Ignoreret stress kan give sygdom og eksisterende lidelser kan blive forværret.

Føler du dig stresset, så prøv at skaffe overblik. Hvad handler det om? Er det alvorligt og skal jeg bekymre mig om det? Hvis ja, så prioritér det højt på din liste i hverdagen ? og start med at beslutte, hvad du vil gøre her og nu og på længere sigt. Det er første skridt.

Hvad kan du gøre i hverdagen? Bo Netterstrøm peger i bogen på tre handlinger:

1)Man kan søge at undgå at belastnende situationer medfører stress

Sig fra på jobbet overfor det du ikke vil, ikke tør og ikke kan overskue. Tænk på noget andet. Brug humor ?også når det hele er surt.

2) Man kan styrke sin modstandskraft over for stress. Motion hjælper mod stress. God fysisk form nedsætter risikoen. Og tal med andre om det, hvis du føler dig stresset. Det er nemmere at håndtere stress, hvis man ved, hvad det er, der stresser og det finder man bedst ud af ved at diskutere det med andre.

3) Men kan indrette sig, så man selv kan påvirke sine omgivelser. Det hedder også person-environment fit. Både miljøet og en selv skal tilpasse sig hinanden, selv om det nok er lettest selv at tilpasse sig. Men man skal helst ikke bringe sig i en situation, hvor man ikke kan forudse, hvad der sker i den nærmeste fremtid og så skal man prøve at stille overkommelige krav til sig selv og andre. Og ikke presse sig selv med et for højt forbrug og deraf følgende højere indtægtskrav ? det er noget at det allermest stressende.

Livet er i sig selv stressende. Men det kan vi som regel godt klare. Og meget handler om, hvordan vi tager det ? også stress. Optimisme hjælper, et socialt netværk, evnen til at komme ud med sine følelser hjælper også. Og så skal man spænde af og slappe af ind imellem også når, der er travlt. For man tænker ikke så klart, når man er anspændt, man arbejder faktsik bedre, når man tager den lidt med ro.

Stress ? Når kroppen siger fra. Redaktion Katrine Damsgaard-Sørensen og Birgit Madsen. Kroghs Forlag. Udgivet med støtte fra Sundhedsstyrelsen 208 sider Pris 229,- inkl moms.

-----